Opgavebeskrivelse
Redegør for industrialiseringen i Danmark ca. 1870-1900.

Redegør for “Slaget på fælleden” i 1872, herunder baggrunden og lav en kildekritisk analyse
af “Maalet er fuldt” af Louis Pio fra 1872.

Foretag en analyse og fortolkning af Holger Drachmanns digt Engelske Socialister (1871) dels med fokus på skildringen af arbejderen, dels med fokus på den sprogbrug hvormed digtet opbygger en kampgejst og en social harme. Perspektiver til sprogbrugen i "Maalet er fuldt" af Louis Pio.

Vurder, hvilken betydning ”Slaget på Fælleden” fik for arbejderbevægelsen i samtiden og frem til ca. 1899.

Indledning
I dagens Danmark har de fleste inde for beskæftigelse en fagforening. De bestræber blandt andet gode arbejdsforhold, en acceptabel løn som tilfredsstiller dem, retten til ferie og barsel, og fair arbejdstimer.

Det har dog ikke altid været sådan for de hårdtarbejdende i Danmark. I starten af 1800-tallet, var der barske arbejdsvilkår, uretfærdig løn, samt lange arbejdstimer.

I de følgende sider vil der hovedsageligt fokuseres på arbejderbevægelsen, og skiftet fra landbrugssamfundet til det industrielle samfund.

Ydermere vil der tages fat i slaget på fælleden, som fandt sted den 5. maj 1872, hvor der vil fokuseres på hvilken betydning, det havde for dagens Danmark.

Dette giver anledning til en perspektivering til artiklen ’Maalet er fuldt’ skrevet af Louis Pio den 2. maj 1872.

Denne artikel indledte til slaget på fælleden, da det historieske slag skete blot 3 dage efter udgivelsen. Sågar vil der blive kastet lys over digtet ’Engelske Socialister’ hvilket skrevet af den danske Holger Drachmann i 1871.

Indledningsvis vil der blive foretaget en redegørelse for industrialiseringen samt arbejderbevægelsen.

Redegørelsen vil blive efterfulgt af en tværfaglig analyse af Louis Pios artikel ’Maalet er fuldt’ og en analyse af digtet ’Engelske socialister’ fra 1871 skrevet af Holger Drachmann.

I opgaven vil der danskfagligt blive fokus på brugen af appelformer og hvordan de hver især appellere til deres målgrupper.

Historiefaget bruges i denne sammenhæng, til at fokusere på kildekritikken og på at formidle og afklare afsenderens formål, som forbindes med afsenderens kontekst.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Industrialiseringen I Danmark Ca. 1870-1900 4
Slaget På Fælleden 6
Maalet Er Fuldt 7
Appelformer I ”Maalet Er Fuldt” 7
Analyse Af Digtet Engelske Socialister 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10

Uddrag
Det var først i 1890’erne at der blev etableret en række mekaniske fabrikker med en del ufaglærte ansatte, der producerede en del af varerne.

Væksten af fabrikkerne havde en stor betydning for samfundet og dens udvikling. I den kontekst så hører det nok mere til industrialismen og ikke industrialiseringen som dækker bredt over hele den lange periode, hvor landbruget blev omlagt til industrisamfund.

Fra landbrug til storby. Danmark var et landbrugsland, og det var det til midt 1900-tallet, men i slutningen af 1800-tallet, mens industrien slog an i byerne, gennemgik dansk landbrug en voldsom forandring og effektivisering, også landbruget blev industrialiseret .

Der kom igen gang i landbruget, kort tid efter 1820 krisen. Her eksporterede man i starten korn som primært var til England.

Priser var stigende og det samme var produktionen, og landbruget gik gode tider i møde. I 1870’erne kom kornsalgsperioden til en ende, da det danske korn blev slået ud af markedet af billigt korn fra de amerikanske prærier.

Selvom de blev slået ud af korn markedet, kom landbruget med overraskende resultater, hvilket kunne lade sig gøre, da de omlagde til animalske produkter i stedet.

Dansk landbrug gik mod den rigtige retning, og var blevet den mest effektive sektor indenfor produktivitet. Bønderne overtog endnu en gang det gamle landbrugsfælleskab på en helt ny måde, og organiserede produktionen på andelsbasis.

Det hele begyndte med mejerier, da bønderne i 1882 oprettede det første andelsmejerier, hvilket blev en kæmpe succes. 20 år senere var der over tusinde andelsmejerier, hvilket gjorde at der var et i hvert sogn.

Gårdmænd og husmænd begyndte med at samarbejde tæt i andelsbevægelsen. Andelsbevægelsen blev en stor succes, og med denne succes fulgte en økonomisk gevinst.

Denne gevinst fulgte samtidigt med andelsbevægelsen, men det økonomiske skyldtes at bønderne stod midt i en bitter politisk kamp, mod den gamle overklasse.

Bønderne ville vise at de kunne tage vare for sig selv, og det ville de gøre ved at løsrive sig fra godsejerne og købmanden i byen.