Indledning
Om du er arbejder eller en arbejdsgiver, var der forskel på i det moderne gennembrud, pga. de forskellige samfundsklasser der var i samfundet dengang.

Arbejdsvilkårene har heller ikke altid set ud, som de gør i dag. De kommer af en lang række strejker og demonstrationer tilbage i 1800-tallet.

Hvad gør så, at folk laver disse demonstrationer og strejker? Tilbage i 1850-1914 begyndte folk at få øjne op for byen, og flytte væk fra landet og hen til byen, som også kaldes urbaniseringen.

Arbejdsgiverne manglede folk, og arbejderne manglede penge, men at flytte til byen var ikke helt nemt! At komme med en familie på 5 og bo i en to værelseslejlighed, det var ikke noget at råbe hurra for, og ikke nok med det, var arbejdsvilkårene heller ikke noget at råbe hurra for.

Så hvorfor flytter man fra landet og hen til byen, hvorfor fik man maskine arbejde, og hvad startede industrialiseringen? Det vil jeg svare på i denne opgave.

Jeg har valgt problemformuleringen industrialiseringen, urbaniseringen og arbejdskampen, og jeg vil i denne opgave, først redegøre for begreberne industrialiseringen og urbaniseringen i perioden 1850-1914, med henblik i hvad det har haft af betydning for os i dag.

Opgaven indeholder desuden en analyse, hvor jeg vil fortælle om arbejdsvilkårene og boligvilkårene, med udgangspunkt i forskellige kilder. Til allersidst vil jeg diskutere, hvilken betydning Septemberforliget 1899 fik for det danske arbejdsmarked på kortere og længere sigt.

Indholdsfortegnelse
Indledning
1. Industrialiseringen og urbaniseringen i Danmark fra ca.1850-1914
1.1 Industrilaseringen og urbaniseringen i Danmark
1.2 Industrilaseringen og urbaniseringens betydning
2. Arbejdernes vilkår
2.1 Louis Pio og det socialistiske aspekt
2.2 Kravene fra arbejderne og arbejdsgiverne
3. Boligforholdene med udgangspunkt i Peder Madsens Gang
3.1 Overbefolkede lejligheder i 1863-70
3.2 Sygdomme og dårlige forhold
4. Septemberforliget i 1899 – betydning på arbejdsmarked
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag
I perioden fra 1870-1920 steg befolkningstallet kraftigt, helt præcis steg det med ca. 64% . Før 1800-tallet arbejdede størstedelen af den danske befolkning med primær erhverv (landbrug), indtil dampmaskinen bl.a. kom ind, og satte sit præg på Danmark.

Dampmaskinen gjorde det muligt, at få skabt en industri, og få lavet fabrikker, som kunne blive placeret i byen.

Fabrikkerne blev placeret i byerne pga. befolkningsantallet, og det viste sig også hurtigt, at dem der før havde stået for det primær erhverv, fik øjnene op for, hvad der forgik inde i byen, og søgte derfor hen til fabrikkerne, for at få arbejde .

Industrialiseringen fandt sted fra omkring 1850-1914, og et par år senere kom urbaniseringen. Industrialiseringen var en periode, som kan betragtes som en proces, hvor den industrielles rolle vokser pga. en masse nye teknologiske fremskridt.

Urbaniseringen kan betragtes som der, hvor folk flyttede fra landet og hen til byen. Industrialiseringen gjorde, at der kom en masse forandringer i samfundet, både økonomiske men også sociale forandringer .

Folk der flyttede til byen, havde en forventning om højere lønninger, men problemet var bare, at når der flyttede flere til en by, end der flyttede ud, ville befolkningstallet i byen stige, og befolkningstætheden ville blive markant større.

Korneksporten havde også været en god forretning for bønderne, siden England valgte i 1846 at sætte deres korntold ned.

Problemet var bare, at i 1875 var der andre lande, der begyndte at dyrke korn som fx Ukraine, og de satte prisen lav på deres korn, så det kunne ikke betale sig for England dengang, at købe Danmarks dyre korn, når de kunne få det billigere andre steder fra.

Bønderne havde nu et problem, men takket være de nye opfindelser, skiftede bønderne over til at lave en animalsk produktion. De begyndte at lave smør og flæsk, men stadig til en stigende eksport.

Før i tiden altså inde industrialiseringen, ville bønderne skulle havde lavet det hele med hænderne, men industrialiseringen gjorde, at de fik maskiner, som lavede tingene for dem .