Indledning
Industrialiseringen var stort skifte for alle i samfundet og især kvinden. Som vi ved, har det haft stor indflydelse for hvor vi står i dag. Denne tid var præget af at kvinderne, næsten ikke havde nogen rettigheder.

Som vi taler om i dag var det et stort historisk brud og ikke mindst det literære. Det vækker interessen når vi står her i dag, og ser i fjernsynet, at vi stadig høre om at vi ikke har ligestilling i samfundet.

Så derfor vil jeg gerne undersøge hvordan kvinderes rettigheder var og position i samfundet helt præcis. Hvad det betød og hvad der sket så vi står her i dag. Derefter inddrager jeg forskellige kilder og Herman Bangs ”den sidste balkjole” med et særligt fokus på, hvordan kvinderne havde det og deres position.

Jeg vil så efter diskutere og vurdere det historiske brud, at det ikke bare var et modefænomen, da det havde et stort omfang. Derefter vil jeg sige lidt om, hvordan Herman Bang har påvirket andre forfatter i nutidens Danmark.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Kvinders rettigheder og position i samfundet
Den sidste balkjole
Hvad er Kvindesagen?
Forraadt
Det historiske brud
Det litterære brud.
Konklusion
Kilde - og litteraturliste

Uddrag
I det 18 århundrede skete der store forandringer for kvinders position og rettigheder i samfundet. Der skete forandringer på mange måder.

De kunne blandt andet dygtiggøre sig på det danske arbejdsmarked, og de kunne få lov til at tage en uddannelse. Kvinden fik ret til at anføre deres egen økonomi og deres arbejdsindtægter.

Kildens syn på kvinden med hensyn til at skulle opdrage barnet eller børnene var rigtig kompakt, men i 1908 fik kvinden lov til at få retten til barnet, hvis faderen gik bort.

De politiske ydelser i samfundet var forholdsvis svære at få fra kvindernes side. I 1880 prøvede de at rejse et krav om, at kvinderne også skulle have stemmeret, men mændene havde ingen forståelse for kvindernes forslag. De prøvede igen senere i den industrielle periode, og heldet var ikke med dem.

Det var først senere i denne industrielle periode, de fik lov til at stemme og have indflydelse på det danske samfund. Dette skabte også en utilfredshed hos kvinderne, så de oprettede kvindeorganisationer, så de eventuelt kunne prøve at skaffe stemmeret eller sigelige andre ting.

Helt op til 1840’erne var det forstsat mændene, der fik lov til at tage en uddannelse, og kvinderne beholdt pladsen hjemme i huset.

Der blev presset på fra kvindernes side, og i 1859 fik de muligheden for at tage en lærerindeeksamen, og i årene efter blev det mere og mere normalt, at der var lærerinder i skolerne.

Senere hen fik kvinderne adgang til alle landets uddannelser undtagen teologi, fordi folket mente, at man ikke kunne have en kvindelig præst. Det skal dog siges at det kun var middelklasse- og overklassekvinder, som kunne få lov at tage de længere videregående uddannelser.

Det var kvinderne, der havde de offentlige tjenester som inde for skolesystemet eller telegrafvæsnet - det var så altid in mente, at kvinderne havde lavere løn end mændene, fordi det var jo ikke dem, der forsørgede familien.

De kvinder, der var fra arbejderklassen, benyttede sig af ufaglært arbejde, dog på den betingelse at de næsten ikke fik noget i løn. Mange af kvinderne blev også hjemme og passede dyrene og de huslige ting.

Efterfølgende forblev lønnen lav i industrien (Fabrikkerne). Efter at kvinderne ikke fik så meget i løn på arbejdsmarkedet, så var idealet faktisk at blive hjemme og passe børnene.