Indledning
Industrialiseringen var stort skifte for alle i samfundet og især kvinden. Som vi ved, har det haft stor indflydelse for hvor vi står i dag. Denne tid var præget af at kvinderne, næsten ikke havde nogen rettigheder.
Som vi taler om i dag var det et stort historisk brud og ikke mindst det literære. Det vækker interessen når vi står her i dag, og ser i fjernsynet, at vi stadig høre om at vi ikke har ligestilling i samfundet.
Så derfor vil jeg gerne undersøge hvordan kvinderes rettigheder var og position i samfundet helt præcis. Hvad det betød og hvad der sket så vi står her i dag. Derefter inddrager jeg forskellige kilder og Herman Bangs ”den sidste balkjole” med et særligt fokus på, hvordan kvinderne havde det og deres position.
Jeg vil så efter diskutere og vurdere det historiske brud, at det ikke bare var et modefænomen, da det havde et stort omfang. Derefter vil jeg sige lidt om, hvordan Herman Bang har påvirket andre forfatter i nutidens Danmark.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Kvinders rettigheder og position i samfundet
Den sidste balkjole
Hvad er Kvindesagen?
Forraadt
Det historiske brud
Det litterære brud.
Konklusion
Kilde - og litteraturliste
Uddrag
I det 18 århundrede skete der store forandringer for kvinders position og rettigheder i samfundet. Der skete forandringer på mange måder.
De kunne blandt andet dygtiggøre sig på det danske arbejdsmarked, og de kunne få lov til at tage en uddannelse. Kvinden fik ret til at anføre deres egen økonomi og deres arbejdsindtægter.
Kildens syn på kvinden med hensyn til at skulle opdrage barnet eller børnene var rigtig kompakt, men i 1908 fik kvinden lov til at få retten til barnet, hvis faderen gik bort.
De politiske ydelser i samfundet var forholdsvis svære at få fra kvindernes side. I 1880 prøvede de at rejse et krav om, at kvinderne også skulle have stemmeret, men mændene havde ingen forståelse for kvindernes forslag. De prøvede igen senere i den industrielle periode, og heldet var ikke med dem.
Det var først senere i denne industrielle periode, de fik lov til at stemme og have indflydelse på det danske samfund. Dette skabte også en utilfredshed hos kvinderne, så de oprettede kvindeorganisationer, så de eventuelt kunne prøve at skaffe stemmeret eller sigelige andre ting.
Helt op til 1840’erne var det forstsat mændene, der fik lov til at tage en uddannelse, og kvinderne beholdt pladsen hjemme i huset.
Der blev presset på fra kvindernes side, og i 1859 fik de muligheden for at tage en lærerindeeksamen, og i årene efter blev det mere og mere normalt, at der var lærerinder i skolerne.
Senere hen fik kvinderne adgang til alle landets uddannelser undtagen teologi, fordi folket mente, at man ikke kunne have en kvindelig præst. Det skal dog siges at det kun var middelklasse- og overklassekvinder, som kunne få lov at tage de længere videregående uddannelser.
Det var kvinderne, der havde de offentlige tjenester som inde for skolesystemet eller telegrafvæsnet - det var så altid in mente, at kvinderne havde lavere løn end mændene, fordi det var jo ikke dem, der forsørgede familien.
De kvinder, der var fra arbejderklassen, benyttede sig af ufaglært arbejde, dog på den betingelse at de næsten ikke fik noget i løn. Mange af kvinderne blev også hjemme og passede dyrene og de huslige ting.
Efterfølgende forblev lønnen lav i industrien (Fabrikkerne). Efter at kvinderne ikke fik så meget i løn på arbejdsmarkedet, så var idealet faktisk at blive hjemme og passe børnene.
3De danske kvinder fik fagforening, fordi det kunne være nok, at de ingen ret havde. Kvinderne var trætte af, at de ikke fik en særlig høj løn, og derfor stiftede de Det Kvindelige Arbejderforbund.
Kvinderne kæmpede i en lang periode med at få bedre arbejdsvilkår og bedre løn. 4De valgte at strejke i 1996, så de kunne få et øjekast på, at kvinderne ikke bare var nogen, der skulle ansættes men også nogen, der arbejdede hårdt og flittigt.
Det gjorde, at staten fik et syn på, hvordan samfundet ville se ud, da kvinderne strejkede. Vi ser også i alt i vores kilder, at de individuelle kvinder ikke havde mange rettigheder, men de kæmpede for at få denne omtalte frigørelse og ligestilling i samfundet.
Den sidste balkjole.
5 ”Den sidste balkjole” er skrevet i 1887. Herman Bang præsenterer med sine tekster i industrialiseringen, hvordan kvinders position og rettigheder er i samfundet. Hans tekster er kendt for at have en konflikt i sig og overdrive lidt på grund af, at budskabet skulle ud i samfundet.
Herman Bang var en stor forfatter i det moderne gennembrud, fordi han gjorde det til sit speciale at fortælle om konflikter i samfundet.
Novellen ”Den sidste balkjole” handler om de to døtre, Antonie og Emma, de bor sammen med deres mor. De to piger vil så gerne giftes.
De venter på, at der skal komme et bal igen i deres by. Da ballet endelig kommer, så kunne ”den lille”(Antonie) ikke komme med.
Emmas forelskelse i Otto bliver brudt, da Otto bliver forlovet med en anden. Da Antonies indbydelse kommer, så må hun kun komme og se på og ikke danse.
Derefter hun får det at vide, og hun går ind til sin balkjole og græder…. Vi er i den historiske tid, vi kalder det moderne gennembrud. Vi kan se, at kvinder længes efter en mand, fordi deres enkemor ikke kan forsørge dem.
Vi ved fra denne tid, at kvinder ikke havde mange rettigheder og næsten ingen position i samfundet.
Enkefruen planlægger ”den lille Antonies” liv, hun skal have hus og børn, fordi alle de penge de havde tjent vil blive givet til hende, så hun kunne skabe en fremtid med sin mand.
Skriv et svar