Indledning
Industrialiseringen fra midten af 1800-tallet til anden halvdel af 1900-tallet, var perioden, der var vejen til det moderne samfund.
Magten gik fra absolut monarki til indskrænket monarki og demokrati da grundloven indførtes i 1849. Ved grundlovens indførelse var det kun cirka 15 % af befolkningen der havde stemmeret.
Demokratiet var revolutionerende for det danske samfund i det 18. århundrede.
Dog var dette folkestyre ikke kun med til at give befolkningen en lille del af magten, men det resulterede også i store sociale forskelle i befolkningen i det danske samfund. Kvinderne måtte vente med deres indflydelse i samfundet til Grundloven af 1915, hvor kvinderne fik stemmeret.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Motivation 2 Problemformulering 3 Metodeafsnit 3 Afgrænsning 3
Redegørelse 3 Analyse og fortolkning 5 Diskussion og vurdering 8 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Bilag 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Industrialiseringen begyndte i starten af 1870’erne. Industrialiseringen var perioden med økonomisk samt teknologisk udvikling og nye revolutionerende samfundsklasser og -bevægelser.
Her blev levevilkårene for tusindvis af familier ændret, og befolkningen flyttede fra land til by. Familielivet dengang var hele familien i en samlet enhed der kunne producere i eget landbrug og holde sig selvforsynet.
Urbaniseringen ændrede denne livstil til arbejderfamilien. Her var det ikke kun manden men også kvinden, der søgte arbejde uden for hjemmets rammer og kunne tjene til husholdningen.
I år 1855 indførtes næringsfriheden, dvs. at der blev fri adgang til at udbyde varer og tjenester. Dette var med til at ændre samfundsøkonomien i industrialiseringen, da en øget interesse i landets velstand og øget vækst opstod.
Det medførte en specialisering af produktionen, hvor arbejdsprocessen blev opdelt i forskellige opgaver og effektiviteten blev forøget. Dette førte mange nye arbejdspladser med sig og resulterede i, at den selvforsynende familie fra landet flyttede til byen for at opnå et bedre liv.
Kvindernes stilling i samfundet gennemgik en stor forandring i 1800’tallet. Det gjaldt for både uligheder på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet
og for politiske rettigheder og samfundsskabte sociale normer. Kvinden var ikke juridisk myndig, indtil hun fyldte 25, og var overladt til enten sin far eller ægtemand.
Dette betød, at hun hverken kunne være herre over sin egen formue eller indtægt. Kvinden var derfor økonomisk underlagt manden indtil 1880, hvor kvinder selv fik rådighed over egne arbejdsindtægter.
Før start 1870’erne var uddannelse forbeholdt mænd, og der var ingen kvinder at se på landets universiteter. Med små skridt herefter fik kvinder mere adgang til uddannelse. I 1875 havde kvinder adgang til alle former for uddannelse undtagen teologi.
Kvinderne var en del af det danske arbejdsmarked, men var ikke på lige fod med mændene, da en dagsløn for en kvindelig arbejder var omkring halvdelen af dagslønnen for en mand.
Omkring 1900-tallet arbejdede de fuldtidsarbejdende kvinder fra arbejderklassen lige så mange timer som mændene.
Derudover var kvindernes arbejde ikke kun udenfor hjemmet men også i hjemmet med tøjvask, indkøb, madlavning, rengøring og børnepasning. Mange husholdninger havde det problem, at manden brugte en for stor del af indtægten på værtshusene.
Skriv et svar