Opgavebeskrivelse
Redegør for arbejderklassens arbejderforhold under industrialiseringen i perioden 1870- 1900. Foretag en kildekritisk analyse af Christian Christensens Barndomserindringer om fattigdom i 1887 med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene.

Foretag en analyse og fortolkning af novellen ”Lønningsdag” (1900) af Martin Andersen Nexø. Vurder hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår, og hvordan det blev skildret i litteraturen.

Problemformulering
Hvilken betydning havde industrialiseringen 1870-1900 for arbejderklassen, og hvordan kom det til udtryk i litteraturen i perioden?

Indledning
Industrialisering er den tidsperiode i historien, der har været med til at forme vores moderne industrisamfund, som det er i dag. Under denne periode blev der skabt ulighed mellem de forskellige sociale samfundsklasser, med forskellige levestandarder.

En af de vigtigste samfundsklasser var arbejderklassen. Deres levevilkår blev nemlig debatteret gennem politik og litteratur.

Men hvad var det egentlig industrialisering var? Og hvilken samfundsklasse tilhørte arbejderklassen? Og hvordan var forholdene for arbejderklassen under industrialiseringen, i perioden 1870-1900?

For at besvare disse spørgsmål vil der i denne opgave redegøres for hvad industrialiseringen er, og hvilken betydning den havde for arbejderklassen og samfundet som helhed.

Det vil blive understøttet med en kildekritisk analyse af erindringen Christian Christensen om fattigdom 1887. Derefter vil der gøres rede for arbejdsforholdenes skildring på litteraturen, som understøttes af en analyse af novellen Lønningsdag skrevet af Martin Andersen Nexø år 1900.

Derefter vil der gennem denne proces blive konkluderet, hvordan arbejderklassens forhold var under industrialisering. Derudover vil der til sidst konkluderes på, hvordan industrialisering og arbejdsforholdene blev skildret i litteraturen.

Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning 2
2.0 Industrialisering 2
2.1 Samfundsudvikling Under Industrialisering 3
2.2 Arbejderklassens Levevilkår 4
3.0 Christian Christensen Om Fattigdom 1887 4
3.1tilflytning Til Storbyer 4
3.2 Arbejderklassens Familie 5
4.0 Socialrealisme & Martin Andersen Nexø 6
4.1 Lønningsdag 7
4.2 Personkarakteristik 7
4.3 Fortællertype, Tema, Budskab & Fortolkning 9
5.0 Konklusion 10
Litteraturliste 10

Uddrag
2.1 Samfundsudvikling under industrialisering
Under industrialisering blev der opfundet industrielle maskiner, som f.eks. dampmaskiner og elektricitet. Dermed blev det en forudsætning for mekanisering, hvor der opstod meget fabriksarbejde.

Det skabte masseproduktion. Den heftige urbanisering resulterede nemlig i at København ikke længere havde nok plads. Man måtte derfor bygge nogle nye boligkvarterer til indvandrere, som var den nye samfundsklasse.

Derfor blev den integreret by opløst, hvor de nye boliger blev samlet i klasseindelte kvarterer efter indtægten. På denne måde blev der dannet en segregeret by, med såkaldte slumkvarterer, der indeholdt indbyggere, der berettede sig til fabriksarbejde.

Fabriksarbejdet var helt klart en forudsætning til dannelse af en lang række nye samfundsklasser. Hovedsageligt blev der skabt to klasser:

En klasse af rige fabriksejer og bygherre . Og et besiddelsesløst industriproletariat, som bestod af dem, der ikke havde ejendomme.

Det indebar det såkaldte arbejderklasse, som ofte var ikke-faglærte landbrugsarbejder, der efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 , frit kunne flytte fra land til by.

Det ændrede vilkårene for både produktion og transport, og blev derudover en afsættelse for industrisamfundets skildringer på befolkningen.

2.2 Arbejderklassens levevilkår
Industrisamfundet udviklede en ny tilgang til arbejdsmekanismen, hvor man blev arbejdsinddelt.

Dermed blev der skabt en stor social-økonomisk ulighed på tværs af de forskellige samfundsklasser. Det udviklede et stærkt klasseindelt samfund, hvor de sociale skel blev skarpere.

Fabriksejer, godsejer og lg. tilhørte de højre sociale klasser og oplevede en mere velstandsstigning, hvorimod arbejderklassen, tilhørte det nederste lag indenfor erhvervsindustrien, og oplevede derfor grusomme arbejdes-og-levevilkår.

3.0 Christian Christensen om fattigdom 1887
Christian Christensen om fattigdom i 1887 er en barndomserindring skrevet af den danske forfatter Christian Christensen , der tilhørte arbejderklassen.

Christensen var en revolutionær syndikalist, der kæmpede for arbejdernes vilkår. Erindringen blev skrevet i Christensens sidste leveår, men blev først udgivet af hans ven digteren Halfdan Rasumussen efter hans død i 1887.

Kilden er derfor en førstehåndskilde, da erindringen giver indblik i Christian Christensens barndom, som han selv har oplevet efter hans familie fra Lolland, er flyttet til fattigkvarteret Rabarberland Nørrebro i København.

Erindringen giver et indblik i, hvordan arbejderklassen, de nye tilflytteres arbejdes-og-levevilkår var, samt deres kamp for overlevelse under industrialisering.