Indledning
I starten af 1800-tallet var ordet homoseksualitet et ikkeeksisterende begreb i det danske sprog, dog fandtes der individer som var tiltrukket til personer af samme køn samt havde seksuelle relationer med dem.
Det var et kæmpe tabulagt emne, og personer der havde seksuelle relationer med en anden af det samme køn blev set som syndere i bibelsk forstand under denne periode.
Først i slutningen af 1800-tallet, blev homoseksualitetsbegrebet introduceret til Danmark og blev anvendt af den danske lægevidenskab, hvor homoseksualitet blev tolket som en permanent kraft som individet ikke kunne kontrollere.
Under perioden var kønsrollerne vidt forskelligt for mænd og kvinder, derfor blev de homoseksuelle individer også set og behandlet anderledes baseret på deres køn.
I denne opgave vil jeg derfor undersøge nærmere om homoseksualitet og rettighederne i perioden 1869-1962 med fokus på den mandlige og kvindelige kønsrolle, hvad forskellen var og hvordan det danske lov vedrørende homoseksualitet ændrede sig gennem tiden.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Hovedspørgsmål 4
- Problemformulering 4
- Metode 4
Redegørende afsnit 5
- Redegør for betydningen af homoseksualitet og hvordan homoseksualitet blev set som en sygdom i Danmark 5
Analyserende afsnit 6
- Analyser forskellen mellem de kvindelige og mandelige homoseksuelle I Danmark under perioden. 6
- Les Quatre Diables 7
- Queer-teori 7
- Også en kærlighedshistorie 9
- Feministisk metode 9
- Kildekritisk analyse med sammenligning på ”Les Quatre Diables” og ”Også en kærlighedshistorie” 11
Diskuterende afsnit 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14
- Primær litteratur: 14
- Sekundær litteratur: 14
- Internetsider 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
- Analyser forskellen mellem de kvindelige og mandelige homoseksuelle I Danmark under perioden.
Under 1800-tallet, var det kvindelige homoseksualitet i modsætning til den mandelige homoseksualitet et mindre problem, og kvinderne der var homoseksuelle kunne frit leve og begås sammen, da kvinderne blev betragtet som et køn, der ingen seksualitet havde.
Grundet af dette, blev love og straffe der omhandlede homoseksualitet mest målrettet for mænd, da det var dem der blev betragtet med seksuelle drifter.
I det sene 1800, fremtrådte homoseksualitet blandt kvinder mere i det danske samfund, hvor lægevidenskaben konstaterede en homoseksuel mand til at have kvindelige træk og kønsidentitet, samt omvendt med en homoseksuel kvinde.
Dette betød nu, at de kvindelige homoseksuelle nu godt kunne have seksuelle drifter, da de havde mandelig kønsidentitet.
For at analysere forskellen af både kvindelige og mandelige homoseksuelle har jeg valgt at tage fokus på to værker der indeholder homoseksuelle spor af henholdsvis Herman Bang og Vilhelmine Zahle som kilde.
Både forfatteren Herman Bang og Vilhelmine Zahle har mange ting tilfælles såsom at de begge voksede op med en skuespillerdrøm, der ikke blev udført samt beskæftiger de sig med emner der var meget atypiske under perioden.
Jeg har valgt novellerne som kilde, da novellerne er med til at belyse temaet homoseksualitet i 1800-1900-tallet. Herunder vil jeg foretage en kvalitativ analyse af ”Les quatre diables”, (1890) af Herman bang og ”Også en kærlighedshistorie” fra bogen ”Vildsomme Veje”, (1890)
af Vilhelmine Zahlne, der begge blev udgivet under det moderne gennembrud og meget tideligt i forhold til den homoseksuelle forstand i Danmark.
---
Herunder, vil jeg benytte mig af queer-teori for at analysere køn og seksualitet, der bliver fremstillet og defineret i denne novelle.
Novellen ses overfladisk som en normal tragisk parallel kærlighedshistorie mellem Aimèe og Fritz samt Fritz og overklasses kvinden, dog kan novellen også forstås som en ulykkelig kærlighedshistorie om det tredje køn.
I novellen bliver vi introduceret til fire hovedpersoner, de fire djævle, der består af to kvindelige cirkusakrobater Aimèe og Louise og to mandelige cirkusakrobater Fritz og Adolphe.
I novellen bliver der taget fat i det tredje køn, da den ”kvindelige” cirkus akrobat Aimèe kan aflæses som en biologisk født mand der identificere sig og klæder sig som en kvinde.
Dette kan ses eksempelvis på citaterne:
”De to søstre ventede, febrilske de ogsaa, i de hvide, lange silkekaaber, som indhyllede dem helt”
Det ses, at Aimee og Louise er klædt i hvide lange silkekåber, som normalt kvinder gør. Dette hentyder til, at Aimèe klæder og opfører som en kvinde.
”Hele hendes Liv, Stykke for Stykke, Minde for Minde, Tanke for Tanke brødes sønder, slugtes op, lagdes øde, sank bort i det eneste: Begæret, den Forladtes jammerlige Begær.
Der blev intet tilbage: ikke hendes Hengivenhed, ikke hendes Ømhed, ikke hendes offervillighed (..) Det simplificeredes under Ulykken, det depraveredes under Forladtheden, det faldt tilbage til den store Urform.”
Skriv et svar