Problemformulering
• Redegør kort for kønsrollerne med særligt fokus på kvinden i perioden 1850 – 1900.
• Analyser fremstillingen af forholdet mellem kønnene i (tekst)
• Perspektiver til to tekster fra historie, som I har arbejdet med under DHO-forløbet. Inddrag kildekritik - historiefaglige begreber.
• Perspektiver afslutningsvis til kvindesynet i dag.
Indledning
Vi har valgt at skrive om emnet kønsroller. Kønsroller har i årtier skilt mand og kvinde fra hinanden, selvom vi alle er mennesker af kød og blod. Vi vil redegøre kort for kønsroller med fokus på kvinden i 1850-1900-tallet.
Vi har primært fokuseret på kvinder i arbejdsklassen, da vi både vil analysere den danske forfatter Martin A.
Nexøs novelle “tyvetøs” som handler om en ung arbejderkvinde, og vi vil også perspektivere til teksten “En ufaglært kvindes erindringer”, hvor Maren Vest, en ufaglært arbejderkvinde, er hovedkilde.
Vi vil perspektivere 2 billeder vi har arbejdet med, og også kort komme ind på Mathilde Fibigers bog ”Clara Raphael – Tolv breve”.
Til sidst vil vi perspektivere kønsroller og kvindesyn til i dag, hvor vi bl.a. vil komme ind på lønforskellen i Danmark, hvordan ligestillingen ser ud i dag og sædelighedsfejden.
Vi har begge skrevet noget ved både redegørelse, analyse og perspektivering. Redegørelsen har vi begge tilføjet og skrevet til.
Mathilde er mest ansvarlig for den historiefaglige perspektivering, men Smilla har også været meget ind over.
Smilla er mest ansvarlig for perspektivering til kvindesynet i dag, med hjælp fra Mathilde. Vi har sammen skrevet analysen, og har bidraget lige meget.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 4
Analyse og fortolkning 5
Historiefaglig perspektivering 8
Perspektivering til i dag 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen “Tyvetøs”, skrevet af Martin Andersen Nexø i 1901, handler om arbejderkvinden Boline. Hun er den eneste vi får navn på, så det gør hende mere vigtig.
Hun lever et meget hårdt liv, da hun får børn uden for ægteskab, uden at kunne sige hvem fædrene er, så hun skal forsørge dem selv. I starten af novellen arbejder hun som tjenestepige i overklassen.
Da hun bliver gravid, fyrer de hende, og hun flytter så ind hos en arbejderfamilie. Boline har i starten svært ved at forsørge barnet med en løn på 12 kroner om måneden, men “en kærlig familie” og en plejemor med “et godt hjerte” vil gerne hjælpe og tage sig af barnet for 8 kroner om måneden.
Da hun fik andet barn, kunne hun ikke få barnet anbragt med de 4 kroner, så kvinden i familien tilbød at tage de 4 kroner, og så kunne Boline arbejde for resten. De fandt på et tidspunkt ud af, at hun stjal.
De smed hende ud, og hun fik derefter et 3. barn. Hun stjal stadig, og hun skulle denne gang stå for retten. I retten blev hun frikendt, da dommeren og de andre havde medlidenhed med hende.
Boline gennemgår en forandring, i den forstand, at hun begynder at stjæle for at få råd til at forsørge hendes børn. Hun forandrer altså hendes normer og værdier, for at overleve.
Efter hun bliver opdaget og kommer i retten, forandres hun måske til det bedre, og kommer ikke til at stjæle igen. Novellen har en åben slutning, så vi må selv tænke os frem til hvad der kommer til at ske.
Åbningsmodellen i novellen er in medias res, da vi smides ind i handlingen; “Hun trængte til lidt Glæde og megen Venlighed.
Og Herskaberne var ikke særlig venlige mod hende, for hun var langsom og kejtet til sit Arbejde.” (s. 1, l. 1-2), på dette tidspunkt ved vi ikke hvem fortælleren snakker om, så derfor er det in medias res.
I næsten hele novellen bruges der alvidende fortæller. Fortællerens synsvinkel er 3. persons fortæller.
I slutningen af novellen bruges der dog et “jeg”; “Fire Fruer i Ejendommen fik Tilsigelse til at møde i Retten, blandt dem den Dame, Fru B, som jeg har Historien fra.” (s. 3, ll. 85-87).
Citatet viser, at der faktisk er en form for jeg-fortæller gemt i novellen, den har bare været anonym indtil da. Det er som om, at fortælleren har en historie, som de så fortæller videre.
Fortælleren har sine egne meninger, og giver i starten udtryk for sympati for Boline; “Hun trængte til lidt Glæde og megen Venlighed” (s. 1, l. 1)
Fortælleren bruger også en del ironi i forhold til både Boline men også når andre beskrives.
Der bruges bl.a. ironi, når fortælleren snakker om plejefamilien; “... i Huset hos en kærlig Familie, hvor Konen i sine unge Dage selv havde prøvet noget af hvert og derfor havde et stort Hjærte” (s. 1, ll. 23-24). Dette er ironisk, da plejefamilien udnytter Boline.
Handlingen foregår en del steder. Da Boline ikke har et fast hjem, lever hun både hos hendes forskellige herrer og når hun er gravid, hjemme hos hendes børns plejefamilie.
Novellen indeholder flere små konflikter hvilket noveller ofte gør, f.eks. da Boline ikke selv kan forsørge børnene, eller da hun er nødt til at stjæle for at kunne få det til at hænge sammen økonomisk.
Novellen bruger kompositionsformen simpel, lineær komposition, da handlingen skrider kronologisk frem og der er ikke nogen flashbacks eller andet. Dog er der meget store spring i tiden, da hun i novellen når at få 3 børn.
Der er et klart vendepunkt, da Boline bliver opdaget i tyveri og anholdt pga. en sølvske som hun ikke stjal. Hele novellen igennem har hun det svært, og det bliver kun sværere gennem novellen.
Ved vendepunktet kommer hun så i retten, men dømmes ikke for nogle af tingene hun rent faktisk stjal, da både forhørsdommeren og kvinden hun stjal fra, holder med hende.
Kompositionen i novellen er klassisk for en novelle, da den har en konkret handling som vi følger hele novellen, som også afgør hvordan novellens udfald kommer til at være
Skriv et svar