Indledning
I denne opgave har jeg til hensigt at kortlægge arbejderens samfundsposition under industrialiseringens indflydelse.
Gennem en sammenligning og analyse af scener fra Henrik Pontoppidans 'Bondeidyl' og Martin Andersen Nexøs 'Pelle Erobreren', søger jeg at belyse de tydelige klasseforskelle i samfundet.
Jeg ønsker at undersøge, hvordan arbejderens stemmer og holdninger manifesterede sig i det industrielle samfund, samtidig med at jeg analyserer de arbejdsmæssige forhold, der prægede perioden.
Ydermere har jeg til hensigt at evaluere faktorer, der ledte til arbejderens transformation fra underkuvet lønslave til en aktiv kæmper for politisk retfærdighed, samt at analysere denne transformations effekt.
Valget om at fokusere på arbejderklassen udspringer delvist af min egen baggrund som efterkommer af arbejdere.
Gennem årene har jeg hørt rystende beretninger, der strækker sig helt tilbage til mine oldeforældres arbejdsvilkår.
Industrialiseringens udvikling i løbet af Det Moderne Gennembrud har haft en markant indflydelse på nutidens samfundsstruktur og arbejdsstandarder, og af den grund anser jeg dette emne som fortsat værende relevant.
Indholdsfortegnelse
Forside
Indholdsfortegnelse
Indledning
Arbejderens Position Under Industrialiseringen
Generelt Om Perioden
Bondeidyl
Vilkår Og Arbejdsplads
Klasseskel
Fra Underkuet Til Bannerfører
Politik
Arbejderbevægelsen Og Louis Pio
Slaget På Fælleden
Pelle Erobreren
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vilkår og arbejdsplads
Arbejderen havde, som tidligere nævnt, en stabil position på landet.
Når man først var ansat som landarbejder på en gård, var det typisk en livslang beskæftigelse – medmindre man begik alvorlige fejl.
Man havde en seng at sove i, tre måltider om dagen, og man kunne se resultaterne af sit arbejde med det samme. Selvom miljøet var hårdt, var det sjældent venligt over for undertrykte landarbejdere.
De var vant til at arbejde hårdt, men følte, at de fortjente mere. Industrialiseringens påvirkning nåede også ud til landet, da gårdejerne begyndte at investere i maskiner i stedet for menneskelig arbejdskraft.
Dette førte til mange afskedigelser af landarbejdere. Urbaniseringen var strategisk i sin påvirkning af landarbejderne, og rygtet om bedre, mere frie og sikre forhold spredte sig hurtigt.
Folk flygtede fra provinsen og efterlod landbruget i en gradvis svækket position til fordel for industrien. Den massive strøm af arbejdere fra landet resulterede i hård konkurrence om arbejdet.
Arbejdsgiverne kunne tillade sig at betale næsten ingenting, da folk var villige til at gøre næsten alt for bare en lille indtjening.
Lønnen var minimal og tilstrækkelig til kun at opretholde familien. Kvinderne arbejdede derhjemme med produktionen af varer som sokker, der kunne byttes til mad.
Hvis dette ikke kunne redde familiens økonomi, var fattigforsorgen den eneste mulighed. Dette medførte, at man mistede sin stemmeret og blev berøvet retten til at indgå ægteskab, blandt andet.
Skriv et svar