Problemformulering
Først vil jeg redegøre for handicappedes position under nazistisk styre i Tyskland, herunder sterilisation og eutanasi-programmet.
Derefter vil jeg foretage en analyse af filmen "Nebel im August" for at undersøge hvordan den nazistiske forestilling om det perfekte menneske, gjorde handikappede til uværdige liv.
Til sidst vil jeg vurdere hvordan tidsperioden har påvirket handicappede i dag, og diskutere hvordan det kan sammenlignes med andre ofre under nazismen.
Indledning
Denne opgave tager udgangspunkt i handicappedes position under nazistisk styre i Tyskland, herunder fokus på eutanasi-programmet.
Det nazistiske styre i Tyskland varede i perioden 1933-1945. Holocaust er betegnelsen for det folkemord under det nazistiske styre, hvor mellem 11-18 millioner mennesker døde.
Holocausts ofre var alle menneskegrupper som ikke hørte under den nazistiske raceideologi.
Det nazistiske menneskesyn byggede på en forestilling om at inddele mennesker i racer, nemlig den ”ariske race” som skulle holde det tyske folk fri for sygdomme og degradering.
Under de menneskegrupper som ikke hørte inden under den ”ariske race” var blandt andet de handicappede.
Jeg vil indledende redegøre for handicappedes position under nazistisk styre i Tyskland, herunder sterilisation og eutanasi-programmet.
Derefter vil jeg foretage en analyse af filmen "Nebel im August" for at undersøge hvordan den nazistiske forestilling om det perfekte menneske, gjorde handicappede til uværdige liv.
Til sidst vil jeg vurdere hvordan tidsperioden har påvirket handicappede i dag, og diskutere hvordan det kan sammenlignes med andre ofre under nazismen.
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Metode 4
Redegørelse 5
- Handicappedes position under nazistisk styre i Tyskland. 5
- Sterilisation og eutanasi-programmet. 5
Analyse 6
- Analyse af filmen ”Nebel im August” 6
- Præsentation 6
- Resumé 6
- Tid og miljø 7
- Personkarakteristik 8
- Filmens stil og virkemidler 9
- Perspektivering 9
- Hvorfor gjorde den nazistiske forestilling om det perfekte menneske, handicappede til uværdige liv? 10
- Kildeanalyse 10
Vurdering/diskussion 10
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analyse af filmen ”Nebel im August”
Jeg har valgt at skulle analysere filmen ”Nebel im August” for filmiske virkemidler, samt analysere udvalgte filmscener, som jeg mener repræsenterer den nazistiske tankegang i form af raceideologi.
Denne analyse vil være et shot-to-shot analyse, med de vigtigste scener for det givne analysepunkt. Jeg vil analysere de vigtigste punkter for filmen samt for min problemstilling.
Præsentation
”Nebel im August” er en tysk krigsdramafilm lavet af instruktøren Kai Wessel. Filmen er baseret på novellen ”Fog in August” af Robert Domes, og inspireret af den sande historie om 14-årige Ernst Lossa.
Filmen blev udgivet 29. september 2016, med oprindeligt tysk tale. Filmen hedder på engelsk ”Fog in August” ligesom novellen, filmen er baseret på.
Filmens titel ”Nebel im August”, betyder tåge i august. Titlen hedder tåge i August, da Ernst Lossa blev myrdet 9.august 1944, både i filmen men også i den virkelige verden.
Resumé
”Nebel im August” handler om 14-årige Ernst Lossa, som bliver flyttet til en institution for mentalt og fysisk handicappede.
Han befinder sig under 2. verdenskrig i Tyskland, og er nu flyttet til hjemmet for handicappede, grundet hans baggrund som en del af Jenischefolket.
Direktøren for hjemmet Dr. Veithausen, har ansvaret for de ansatte, patienter og programmet ”Aktion T4”.
Ernsts ønsker ikke at blive på hjemmet er, og han venter på at hans far Christian Lossa, kan hente ham, og tage ham med til Amerika.
Da Ernsts far, kommer for at hente ham, bliver han nægtet retten til at få hans søn med fra hjemmet, uden en permanent adresse.
Han har ingen adresse, da han netop er kommet fra koncentrationslejr. Patienter på hjemmet bliver sendt til Hadamar Eutanasi Center, med hensigt på at blive aflivet, men pludselig står Dr. Veithausen med ansvaret for opgaven, efter myndighederne dikterer at eutanasi-programmet overføres til de individuelle institutioner.
Dr. Veithausen leder sygeplejerskerne til at henrette patienterne ved brug af indsprøjtninger eller giften barbiturat.
Den nyansatte sygeplejerske søster Kiefer fra Hadamar starter institutionens henrettelser af patienter, alt imens søster Sophia forsøger at beskytte børnene mod at blive forgiftet.
Ernst bliver gode venner med pigen Nandl. Nandl og Ernst bliver med tiden opmærksomme på Dr. Veithausens planer om at dræbe patienterne.
Efter Sophia viser hendes mistanke overfor direktøren, opfinder Dr. Veithausen en ny metode for drabene.
Han præsenterer ideen for programmets ledere, om at servere grøntsags suppe som under tilberedningen har kogt alt næring ud. Ved servering af udelukkende denne suppe, vil patienterne langsom sulte, imens de spiser.
Drabene tager fart. Ikke længe efter planlægger Ernst sin flugt for Nandl og ham, som under et luftangreb går galt.
Den faldene bombe dræber søster Sophia og såre Nandl, som må indlægges på hjemmet. Efter Sophias begravelse, beskylder Ernst, Dr. Veithausen for at være morder, som resulterer i at Dr. Veithausen ønsker Ernst død. Ernst bliver dræbt af Paul Hecthle eller søster Kiefer. Nandl fortæller de andre patienter at Ernst endelig er kommet til Amerika.
Skriv et svar