Indledning
Igennem flere årtier er kvindesynet blevet ændret markant, men den dag i dag kæmper kvinder verden over såfremt i Danmark stadig for ændringer i form af #Metoo.
I Danmark blev kvinders seksuelle lyster diskuteret i det moderne gennembrud i det, som kaldes Sæderlighedsfejden.
Dette blev startskuddet på en længerevarende diskussion om kvindesynet, som bl.a. p-pillen i 1966 under Rødstrømpebevægelsen var med til at påvirke.
Flere love er blevet vedtaget i Danmark som et skridt på vejen mod ligestilling, men det generelle syn på kvinder bliver af mange stadig set som værende et problem.
Kvindernes rettigheder i Danmark gennem tiden er et bredt emne, derfor har vi valgt at fokusere på kvindesynets udvikling på bagrund af den givne problemformulering og problemstillingerne.
Vi benytter os af danskfaglige metoder til analyse på Vita Andersens digt ”Lænken om min hals” og en tale af Sofie Linde, som sammen fortæller om et forhenværende og nutidigt kvindesyn med fællestræk.
Derudover benytter vi historiefagets metode til artiklerne ”Rødstrømpe-demonstration” fra Jyllands Posten og “Peter Aalbæk nægter at undskylde: Jeg vil fandeme ikke betragte den danske kvinder som offer” af DR.dk.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 2
Abstract 3
Indledning 4
- Udviklingen af kvindesynet i Danmark 4
Analyse af ”Lænken om min hals” af Vita Andersen 5
- Tale af Suzanne Brøgger “At ville eller ikke ville” 5
- Perspektivering til tale af Sofie Linde 8
Analyse af historiske kilder fra perioden 9
Diskussion 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Uddrag
I 1974 holdt den danske forfatter Suzanne Brøgger en tale i anledning af danske kvinders nationalråds jubilæum. I talen kommenterede hun kritisk på kvindernes position i samfundet.
Hun vægter højt, at det er kvinderne, som skal tage en tørn for at komme videre fra den klassiske husmor stereotyp og mener, at de skal lægge deres frygt for at gå imod normen bag sig.
Hun siger blandt andet “alle kvinder vil gerne være frie og fremragende. Men instinktivt ved de, at prisen er høj”9.
Prisen i dette tilfælde er samfundets uformelle sanktioner og frygten for, at de skal være negative.
Hun fremhæver, at der dengang blev tænkt for meget over det at være “den perfekte kvinde”, som gjorde, at man som kvinde ikke turde løbe den risiko at skille sig ud fra mængden og sige imod, selvom man måske havde indsigt i, at der var noget galt i de strukturer, man underordnede sig.
Dermed var det kun de kvinder, som i forvejen ikke havde noget at miste, som turde at stå frem og sige fra. Hun siger i forbindelse med dette “Og derfor er det også kun de mest exceptionelle, forrykte, ulykkelige og tossede kvinder, som TØR vise vejen frem”. 10
Hun opfordrer her kvinder til at bryde ud af rollerne, som samfundet betegner “normale” og dermed være med til at skabe en ny norm - nemlig at kvinder ikke behøver en mand for at være komplet.
Vita Andersen er en dansk forfatter og digter, som kom frem i rampelyset i 1977 med digtsamlingen “Tryghedsnarkomaner”, hvor hun har formået at fremstille og forklare kvinders krav til dem selv og deres position i samfundet i sammenhæng med tidens daværende problematikker og erfaringer.
Med de ting formår hun at koble et digter-jeg på, som ligger op ad den personbundne fortæller.
Vita Andersen introducerede danskerne til en genre, som blev kendetegnet ved hendes digte.11 Knækprosa er en bestemt genre, som betyder, at digtet ikke ligefrem lyder til at være et digt, men i en vis grad mere end almindelige tekst med linjeskift.
Linjeskiftene, som får linjerne til at fremstå som et inddelt system med “knækkede” linjer - dermed skabes rytmen i digtet af de naturlige pauser og knæk, som ligger i de frie vers, der kendetegner, at der ingen fast rytmik ligger i digtet.12
Linjeskiftene kan også skabe mere opmærksomhed om enkelte ord ved at lade dem stå alene. Dette benytter Vita Andersen sig blandt andet af i strofe 5 på side 2. Her står sammen alene, og drager derfor læserens øje mere.
Digtet kan karakteriseres som et lyrisk digt i og med, at digtet er en indre diskussion med jeget selv, og er derfor et tidsmæssigt stillestående øjeblik i hendes liv og omkring hendes subjektive følelser og stemninger.
Grundstemningen i digtet er frustrerende, fordi ord som bl.a. ”lænke”, ”undslippe” og ”ensomt” bliver brugt. Digtet er skrevet i minuskler13, hvilket understøtter stemningen og følelsen af undertrykkelse, som jeget føler.
Igennem det meste af digtet optræder billedet af lænken om digterjegets hals multipelt. For eksempel nævnes der i den første del af digtet “der er en lænke om min hals og jeg vrider mig i den”.
De 2 sidste vers indikerer den sammenhæng og symbolske betydning, der er mellem “han” og lænken. “han er altid i mine tanker” ”lænken er altid om min hals”.
Ordene “er”, “altid” og “min/mine” skaber en sammenhæng mellem de 2 vers og giver en som læser følelsen af, at “han” er lænken, i og med at de to ord er sat i en næsten identisk opbygget sætning.
Lænken har en sammenhæng med digterjegets følelser om samfundet i den tid. De beskriver, hvordan hun følte sig ufri og i en andens besiddelse – nemlig mandens, som titlen også antyder.
Skriv et svar