Det moderne gennembrud og arbejderbevægelsen | DHO

Indledning
Man så i slutningen af 1800---tallet, at mange folk udvandrede fra land til by, og dette kaldes urbaniseringen. Årsagen til dette skyldes industrialiseringen, som gjorde, at en stor del af befolkningen søgte mod byen, idet der var mulighed for en ny begyndelse, plus at lønnen generelt var højere i byen end på landet. Københavns befolkningstal voksende alene med 140.000 fra 1870 til 1890’erne.

Eftersom at der skete en stor tilflytning betød det også, at der ikke var nok plads til at alle kunne leve under lige forhold, og derfor boede folkene fra arbejderklassen særdeles ringere end dem fra de øvre klasser.

Mændene fra arbejderklassen var primært håndværkere og kvinderne arbejde som oftest på tekstilfabrikker, dog i nogle tilfælde arbejde kvinderne også som prostitueret, hvis at lønnen ikke var tilstrækkelig.

Arbejdstiderne var meget urimelige og de fleste arbejdede fra kl. 6 til kl. 18. Derudover så man også flere børn som arbejde i f.eks. tobaksindustrien.

I slutningen af 1800---tallet havde man ikke det samme sikkerhedsnet som man ser i dag, og derfor var kunne man aldrig vide sig sikker på hverken sit job eller sin løn.

Dette forsagede, at flere og flere arbejdere begyndte at stille sig utilfredse med tingenes tilstand. Det gjorde blandt andet Louis Pio og U.P.

Overby, som sammen med arbejderne kæmpede for arbejdernes rettigheder. Jeg vil derfor i min opgave undersøge og analysere mere om kampen for arbejderbevægelsen/fagforeningerne

Indholdsfortegnelse
Forside...................................................................................................2
Indledning.............................................................................................4
Problemformulering...........................................................................4
Metodeovervejelse..............................................................................5
Redegørelse.........................................................................................5
Industrialiseringen

Louis Pio, 1841 – 1894, manden der startede arbejderbevægelsen --- Arbejderbevægelsen
Analyse af ”Maalet er fuldt” og ”Nu dages det brødre”................... --- ”Maalet er fuldt”

--- ”Nu dages det brødre”
--- Sammenligning Vurdering...............................................................................................11
Konklusion............................................................................................11
Kildeliste...............................................................................................12

Uddrag
I dette afsnit vil jeg foretage en sammenligning og fortolkning af Louis Pios tale ”Maalet er fuldt” (1872) og U.P. Overbys arbejdersang ”Socialisternes March”/ ”Nu dages det Brødre” (1871). Jeg vil dykke ned i teksten og inddrage citater fra teksterne, som vil være med til at give en bedre forståelse omkring de givne tekster.

Jeg vil hermed starte med at analysere Louis Pio tale ”Maalet er fuldt”, som er skrevet den 5. Maj 1872.

Jeg vil til at starte med lave ophavsanalysen, da man her kan se, at det er Louis Pio der har skrevet artiklen. Pio var leder af ”Internationale” og frontmand for arbejdernes kamp mod deres rettigheder.

Pio kæmpede for, at arbejderne skulle have bedre arbejdsvilkår, da han mente, at kapitalisterne havde for meget magt, og dette kommer også til udtryk da han f.eks. siger: ”at maatte slide som sædvanligt for at forøge Indholdet af Storborgernes velspækkede Pengepunge” (– linje 6, side 1).

I dette udsnit ses det tydeligt, hvordan Louis Pio har det med den øverste klasse i samfundet, og han skriver yderligere: ”Ministre, Magistrat, Politidirektør, Grundejere og Pengeposemænd, — alle har de faaet travlt med at sammensværge dem mod Folket; alle føler de, at nu gælder det at kvæle Frihedsspiren” (Linje 9, side 1).

Det er tydeligt at se, at det er den hentydning til den gamle regering, eftersom at han skriver ”ministre”. Den gamle regering bestod af Nationalliberale, og de havde ikke det store tilovers for arbejderklassen.

Belægget for Louis Pios påstand om bedre arbejdsvilkår og flere rettigheder, var, at det var uretfærdigt, at folkene i arbejderklassen skulle tjene magthaverne, men alligevel blev undertrykt gang på gang og ikke blev anderkendt for deres arbejde.

I sin tale benytter Louis Pio sig af flere metaforer for, at understøtte sine påstande og for at få et langt stærkere belæg.

Han skriver blandt andet ”kapitalens slagtebænk”, som er en metafor for, at arbejderne ikke kan forsørge sig selv optimalt, da lønnen var så ringe.

Idet han bruger ”slagtebænk” er med til at gøre det endnu mere dramatisk, da der hentydes til, at arbejderne er de svage i samfundet, og under de forhold som de levede i ville de havne i endnu mere fattigdom, og ikke være i stand til at overleve.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her