Problemformulering
Hvorfor og hvordan ændrede befolkningens levevilkår og arbejdsforhold sig i slutningen af 1800-tallets Danmark?

1. Gør rede for samfundsudviklingen i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet med særligt henblik på ændringer i befolkningens levevilkår og arbejdsforhold. Inddrag kilden ”En kvinde fortæller, 1927” i redegørelsen.
2. Lav en analyse og fortolkning af Herman Bang: ”Nogle Fattigbesøg før jul” (1880) og Nexø: ”Lønningsdag. En Idyl” (1900) med fokus på portrætteringen af miljøet og sociale klasser. Afslut din analyse med en sammenligning af de to tekster.
3. Vurdér, hvilken betydning befolkningens ændrede levevilkår og arbejdsforhold fik for samfundsudviklingen i perioden.

Indledning
Forfatteren Georg Brandes, som skulle holde forelæsning om hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur, blev startskuddet til en ny litterær periode. Det moderne gennembrud. Navnet, det moderne gennembrud, er Georg Brandes egen ide. Moderne ”nutidigt” markerer bruddet med gamle traditioner og værdier.

Det adskiller sig altså fra, det som var før. Perioden er 1870 til 1890. Her skete der mange begivenheder og forandringer i samfundet, som har dannet grundlag for det samfund, vi kender i dag.

Georg Brandes kritiserer romantikkens fremstilling af livet, i stedet vil han sætte problemer under debat. Populære emner var bl.a. levevilkårene, arbejdsforholdene og ulighed mellem kønnene og klasserne.

I denne rapport kommer jeg ind på levevilkårene og arbejdsforholdene i slutningen af 1800-tallet. Jeg vil se på, hvordan og hvorfor befolkningens levevilkår og arbejdsforhold havde ændret sig.

Indholdsfortegnelse
Forside: 1
Indholdsfortegnelse: 2
Indledning: 3
Problemformulering: 3
Metode: 3
Redegørelse af samfundsudviklingen i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet: 4-5 Analyse af ”Nogle fattigbesøg før jul”: 6-7
Analyse af ”Lønningsdag. En Idyl”: 7-9
Sammenligning af analyserne: 9
Vurdering/perspektivering: 10
Konklusion: 10
Litteraturliste: 11

Uddrag
Industrialiseringen tog endelig fart i slutningen af 1800-tallet. Her blev dampmaskiner og vandkraft ikke et sjælden syn. Samtidig kom jernbanen og elektricitet til at have stor betydning, da man nu nemt kunne komme til og fra byen. Danmark bevægede sig væk fra et feudal-samfund til et kapitalistisk samfund.

Der kom højkonjunktur i 1870.

Forudsætningerne for dette var bl.a., at århundredes kornhandel have givet kapital, skibe og erfaring med landbrugseksport. Efterspørgslen på redskaber dannede grundlag for jernstøberier og maskinværksteder.

Efterspørgslen på staldbygninger og stuehuse dannede grundlag for teglværker. Til sidst var efterspørgslen i byerne selvforstærkende.

Her blev der efterspurgt boliger, mad og andre varer. Den voksende produktion og handel krævede lånekapital, så man begyndte at investere. Der var derfor oprettet lånekasser, kreditinstitutioner og sparekasser.

Denne opgangskonjunktur resulterede dermed i stigende produktion, mindre arbejdsløshed og mere efterspørgsel.

Det var af den grund vigtigt at gøre arbejdet så effektivt som muligt. Adam Smiths tanker om at dele processerne op i mindre dele kom nu for alvor i spil.

Ude på fabrikkerne blev der opstillet maskiner som masseproducerede produkter, så arbejderne nu kun skulle føre tilsyn. Derfor var det ikke vigtigt at være faglært for at besidde arbejde på en fabrik.

Det kan man også se i teksten ”En kvinde fortæller i 1927”, hvor familien flyttede til Horsens i 1868, da faren havde fået arbejde på en fabrik.

”Arbejdet på fabrikken var kun børneleg ved siden af håndvæven. En mand passede to maskiner, og hans arbejde bestod nærmest i at holde maskinerne i orden og se til, at vævningen foregik, som den skulle”.

Arbejdet på fabrikken bliver altså beskrevet som børneleg i forhold til arbejdet ude på landet, hvor de sled og slæbte for at overleve. Hun nævner også, at fabrikkerne ikke bekymrede sig om, om man var faglært eller ufaglært. ”Her behøvedes ikke engang faguddannede folk”.

Dette gjorde udbuddet af arbejdskraften større, og kampen om jobs blev hårdere.