Indledning
Det moderne gennembrud (1870-1890) starter for alvor d. 3.november 1871, da Georg Brandes1 holder en forelæsning på Københavns Universitet.
Forelæsningen handler om hovedstrømninger i det 19énde århundredes litteratur. Georg Brandes menter, at ”Problemer skal sættes under debat” og ”Livet skal fremstilles, som det virkelig leves”.
Rettere sagt vil Georg Brandes tage ting, som førhen ikke er blevet diskuteret eller sat spørgsmålstegn ved, til debat og bryde borgerskabets normer og moral.
Brandes er i oprør mod Romantikken, som fremstiller alting smukt, idyllisk og fantastisk, selvom det ikke stemmer overens med virkeligheden.
Han mener, at samfundet skal forholde sig kritiske til kirke, køn og klasse. I min DHO vil jeg tage udgangspunkt i køn og klasse.
Danmark går fra at være et traditionelt landbrugssamfund til at blive et industrisamfund. Folk flytter fra landet ind til byen, hvor der efter sigende skal være bedre arbejdsmuligheder2.
Arbejderne er i midlertidigt ikke tilfredse med deres arbejdsvilkår og de synes ikke, at arbejdsgiverne giver dem nok i løn.
Derfor bliver der stiftet fagforeninger 3. Nogle, der heller ikke er tilfredse med deres arbejdsvilkår er tjenestepigerne og i 1899 bliver Tjenestepigeforeningen4 stiftet af Marie Christensen.
Det moderne gennembrud er fyldt med mange forandringer og mange betydningsfulde personer, som har gennembrydende tanker og ideer.
Perioden bliver i høj grad præget af naturalisme, impressionisme og realisme, som tydeligt kan læses i tekster og ses i teaterstykker, der bliver fremstillet under perioden. Et godt eksempel på en forfatter fra denne periode er Amalie Skram.
I 1885 skrev Amalie Skram, som er en af periodens største forfattere, ”Karens jul”. Hun berører bl.a. emnet om Tjenestepigesagen, da hovedpersonen i hendes novelle ”Karens jul” er en fattig tjenestepige uden et sted at bo.
Jeg synes, det er en yderst sørgmodig novelle, men den belyser godt, hvordan tjenestepiger bliver behandlet og hvilke dårlige vilkår de lever under i denne periode. Med denne DHO-opgave har jeg valgt følgende problemformulering:
Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................... 2
Problemformulering .......................................................................... 2
Tjenestepigesagen ............................................................................. 3
Analyse af ”Karens jul” ......................................................................... 4
Historisk kilde.......................................................................................... 7
Diskussion og konklusion.................................................................. 9
Litteraturliste ......................................................................................... 10
Uddrag
I perioden Det moderne gennembrud (1870-1890) er over halvdelen af kvinder, der bor i København, i det erhverv, der bliver kaldt tyende5.
Tyendebetegnelsen er underklassen og bliver anvendt på personer af begge køn, som sælger deres arbejdskraft i form af erhvervstyende eller husgerningstyende.
Tyendet er underkastet Tyendeloven (1854-1915) 6. Tyendeloven indebærer bl.a., at folk, der er tyendet, ingen rettigheder har.
De må ikke stemme, de kan blive opsagt uden advarsel, der er ingen fast løn, arbejdsgiveren må afstraffe arbejderen, som det passer dem og der er ingen rammer for, hvor lang tid de må arbejde om dagen.
Tjenestepigerne er inde under Tyendeloven og derfor lever mange under dårlige forhold, fordi arbejdsgivere må behandle dem, som det passer dem. Over halvdelen af Københavns kvinder er tjenestepiger.
De er afhængige af den indkomst, de får hos familien, de tjener hos og har ingen mulighed for at stoppe på grund af dårlige forhold.
De er fastlåste i underklassen og det er ikke muligt at finde et andet arbejde, når man ingen uddannelse har.
Johanne Meyer er den første, der tager dette problem op til debat. Hun bliver senere formand for Kvindelig Fremskridtsforening og redaktør på kvindebladet ”Hvad vil vi” (1888- 1894)8. Hun opfordrer husmødre til at give deres tjenestepiger mere fritid og tid til uddannelse.
Dette bliver kritiseret af mange borgere og bliver ikke populært nok til at der kommer nogle lovmæssige ændringer i første omgang.
Problemet med tjenestepigernes dårlige forhold ligger og lurer i overfladen, indtil d. 15. november 1899, da Marie Christensen stifter Tjenestepigeforeningen.
Tjenestepigeforeningen bliver lavet, som en slags fagforening, der arbejder for, at tjenestepigerne bliver behandlet ordenligt.
Særligt to ting interesserer Marie Christensen meget: afskaffelse af Tyndeloven og lige rettigheder, som alle andre anstændige mennesker har10.
I juli 1900 udkommer Tjenestepigernes Blad, som er et medlemsblad for tjenestepiger. Senere hen, i takt med at foreningen vokser, bliver der holdt månedlige møder om afskaffelse af Tyendeloven.
I 1915 lykkedes det endeligt Tjenestepigeforeningen med Marie Christensen i spidsen at få ændret i Grundloven og tyende får stemmeret.
I 1921 bliver Tyendeloven fuldstændig afskaffet og erstattes af Medhjælperloven11, som ophæver de sidste rester af Tyendeloven.
---
”Karens Jul” er en novelle som er skrevet af Amalie Skram12 i 1885. Amalie Skram er født i Bergen, Norge i 1846.
Hun er vokset op i en lavere middelklasse familie, der består af hendes mor og søskende. Hendes far er flygtet til USA, fordi han er gået konkurs i Danmark.
Som 20-årig bliver Amalie Skram gift med en sømand, August Müller. De rejser verden rundt og får 2 sønner sammen, men det er ikke et lykkeligt ægteskab.
Amalie bliver skilt fra Müller 13 år efter og slår sig ned i Bergen, hvor hun begynder, at skrive. Hele hendes barndom er præget af pietismen, men hun får øjnene op for det moderne kulturmiljø og naturalismen på de mange rejser med Müller.
I 1884 bliver hun gift med en dansk forfatter, Erik Skram og de flytter sammen til København, hvor de får en datter og Amalie begynder for alvor at skrive. Hendes skrivestil har præg af naturalismen og realismen.
Hun skriver ikke håbefulde historier, men tværtimod om den barske sandhed og den hårde virkelighed.
Det afspejles tydeligt i hendes romaner og noveller, at to af de hovedemner, der interesserer hende mest, er ægteskab og kvinders levevilkår. Tjenestepigers levevilkår er bl.a. også hovedtemaet i ”Karens jul”.
Amalie føler som privatperson et pres fra samfundet i de roller hun har, som mor, hustru, forfatter osv.
Hun har det skidt og har selvmordstanker, derfor lader hun sig indlægge på Københavns Kommunehospital. I 1899 bliver Amalie skilt fra Erik og dør i 1905.
Skriv et svar