Indledning
Det moderne gennembrud (1870-1890) starter for alvor d. 3.november 1871, da Georg Brandes1 holder en forelæsning på Københavns Universitet. Forelæsningen handler om hovedstrømninger i det 19énde århundredes litteratur. Georg Brandes menter, at ”Problemer skal sættes under debat” og ”Livet skal fremstilles, som det virkelig leves”.

Rettere sagt vil Georg Brandes tage ting, som førhen ikke er blevet diskuteret eller sat spørgsmålstegn ved, til debat og bryde borgerskabets normer og moral. Brandes er i oprør mod Romantikken, som fremstiller alting smukt, idyllisk og fantastisk, selvom det ikke stemmer overens med virkeligheden.

Han mener, at samfundet skal forholde sig kritiske til kirke, køn og klasse. I min DHO vil jeg tage udgangspunkt i køn og klasse.

Danmark går fra at være et traditionelt landbrugssamfund til at blive et industrisamfund. Folk flytter fra landet ind til byen, hvor der efter sigende skal være bedre arbejdsmuligheder2.
Arbejderne er i midlertidigt ikke tilfredse med deres arbejdsvilkår og de synes ikke, at arbejdsgiverne giver dem nok i løn. Derfor bliver der stiftet fagforeninger 3. Nogle, der heller ikke er tilfredse med deres arbejdsvilkår er tjenestepigerne og i 1899 bliver Tjenestepigeforeningen4 stiftet af Marie Christensen.

Det moderne gennembrud er fyldt med mange forandringer og mange betydningsfulde personer, som har gennembrydende tanker og ideer. Perioden bliver i høj grad præget af naturalisme, impressionisme og realisme, som tydeligt kan læses i tekster og ses i teaterstykker, der bliver fremstillet under perioden. Et godt eksempel på en forfatter fra denne periode er Amalie Skram.

I 1885 skrev Amalie Skram, som er en af periodens største forfattere, ”Karens jul”. Hun berører bl.a. emnet om Tjenestepigesagen, da hovedpersonen i hendes novelle ”Karens jul” er en fattig tjenestepige uden et sted at bo.

Jeg synes, det er en yderst sørgmodig novelle, men den belyser godt, hvordan tjenestepiger bliver behandlet og hvilke dårlige vilkår de lever under i denne periode. Med denne DHO-opgave har jeg valgt følgende problemformulering:

Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................... 2
Problemformulering .......................................................................... 2
Tjenestepigesagen ............................................................................. 3
Analyse af ”Karens jul” ......................................................................... 4
Historisk kilde.......................................................................................... 7
Diskussion og konklusion.................................................................. 9
Litteraturliste ......................................................................................... 10

Uddrag
I perioden Det moderne gennembrud (1870-1890) er over halvdelen af kvinder, der bor i København, i det erhverv, der bliver kaldt tyende5. Tyendebetegnelsen er underklassen og bliver anvendt på personer af begge køn, som sælger deres arbejdskraft i form af erhvervstyende eller husgerningstyende.

Tyendet er underkastet Tyendeloven (1854-1915) 6. Tyendeloven indebærer bl.a., at folk, der er tyendet, ingen rettigheder har. De må ikke stemme, de kan blive opsagt uden advarsel, der er ingen fast løn, arbejdsgiveren må afstraffe arbejderen, som det passer dem og der er ingen rammer for, hvor lang tid de må arbejde om dagen.

Tjenestepigerne er inde under Tyendeloven og derfor lever mange under dårlige forhold, fordi arbejdsgivere må behandle dem, som det passer dem. Over halvdelen af Københavns kvinder er tjenestepiger.

De er afhængige af den indkomst, de får hos familien, de tjener hos og har ingen mulighed for at stoppe på grund af dårlige forhold.

De er fastlåste i underklassen og det er ikke muligt at finde et andet arbejde, når man ingen uddannelse har.

Johanne Meyer er den første, der tager dette problem op til debat. Hun bliver senere formand for Kvindelig Fremskridtsforening og redaktør på kvindebladet ”Hvad vil vi” (1888- 1894)8. Hun opfordrer husmødre til at give deres tjenestepiger mere fritid og tid til uddannelse.

Dette bliver kritiseret af mange borgere og bliver ikke populært nok til at der kommer nogle lovmæssige ændringer i første omgang. Problemet med tjenestepigernes dårlige forhold ligger og lurer i overfladen, indtil d. 15. november 1899, da Marie Christensen stifter Tjenestepigeforeningen.