Indledning
Jeg har valgt opgave 2 i min dansk historie opgave, som generelt handler om de sociale og økonomiske forhold, for de danske husmænd i perioden ”det moderne gennembrud” (1870-1900).
Jeg vil i min opgave have en redegørelse som vil omhandle de social forhold på landet i 1800-tallet, samt det moderne gennembruds temaer og stilarter.
I min opgave vil jeg også lave en danskfaglig analyse af Henrik Pontoppidans ”Et grundskud” hvor jeg vil sætte særligt fokus på skildringen af de sociale forhold og fortællernes holdning til teksten.
Herefter vil jeg lave en kildekritisk gennemgang af mine selvvalgte kilder med henblik på at afdække husmænds/landarbejders sociale og økonomiske forhold.
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Redegørelse 1
De sociale forhold på landet i 1800-tallet 1
Det moderne gennembruds temaer og stilarter 2
Analyse af Henrik Pontoppidans novelle ”Et grundskud” 3
Titlen 3
Symbolik 3
Miljø 4
Temaer 4
Fortællerholdning 5
Analyse af historisk kilde ”Husmænds vilkår omkring 1850” 5
Analyse 5
Troværdighed 6
Diskussion 6
Konklusion 7
Litteraturliste 8
Hjemmesider: 8
Bøger/Pdf: 8
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Henrik Pontoppidan skriver i den her realistisk skrivestil, og hvis man går lidt ned i teksten, kan man også se at han vælger side, altså han støtter de svage i samfundet. I denne tekst er det tydeligt da han bruger en del ironi imod dyrlægen.
I teksten ser jeg ironi i og med at Jakob fik en salve af lægen hvilket han skulle smøre på grisens næse og så skulle den slikke det af og blive rask, inde for noget tid.
Teksten ender sådan her ”Hen af Morgenstunden rev han Døren op og raabte ind i Stuen:
Mutter! - Mutter! - skynd dig! Men netop som de begge kom ind i Skuret, strakte ”Sif” Benene fra sig og var død” Jeg ser det som at grisen havde slikket salven af næsen, og selvfølgelig blev Jakob glad da lægen sagde det ville hjælpe så han vil fortælle det til konen, men da de når ud i stalden, er ”Sif” død af forgiftning fra salven, så Pontoppidan laver lidt grin med lægen som så ikke var så klog alligevel.
---
Hvis man ser på den første del af teksten, kan man godt være lidt i tvivl om troværdigheden da historie bliver fortalt af den 80-årige kone hvor efter Karoline Gravers har skrevet den i sin tekst om hendes erindringer.
Da Karoline Gravers selv har haft en fattig opvækst, så måske har hun en grund til at overdrive lidt får at få bedre vilkår men efter som det er skrevet i 1921 hvor landarbejder og husmændene have fået bedre vilkår ser jeg ikke nogen grund til at hun skulle lyve.
Den eneste ting jeg syntes ødelægger troværdigheden lidt er at historien er genfortalt.
Den sidste halvdel af teksten er rent fakta da der i 1845-46 var en kartoffelsygdom og tærskemaskinen kom på arbejdsmarked, så alt i alt vil jeg sige at kilden er troværdig nok, selvom den første del er genfortalt.
Skriv et svar