Det moderne gennembrud | DHO

Problemformulering
Hvilken betydning havde industrialiseringen 1870-1900 for arbejderklassen, og hvordan kom det til udtryk i litteraturen i perioden?

Indledning
Før industrialiseringen i 1870 til 1900, var der virkelig ikke særlig gode forhold for arbejderne. Grunden til, at vi har de arbejdsvilkår og arbejdsforhold, som vi har i dagens Danmark. Er fordi, at nogle mænd tog kampen op, og kæmpede om gode vilkår. Det var fagforeningerne med til at kæmpe for i slutningen af 1800-tallet og hen i 1900-tallet.

Med udgangspunkt i disse udvalgte historiske kilder Louis Pio: Fabriksarbejdere (1871), Fagforeninger, Industriforbund mv., en analyse og fortolkning af Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø (1909) og maleriet af Erik Henningsen ”En såret arbejder”, ønsker jeg at undersøge hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejders vilkår i perioden 1870-1900 i Danmark, samt hvordan det kom til udtryk som litterært tema i dansk litteratur.

Til sidst vil jeg diskutere og vurdere, hvilken betydning/indflydelse fagforeningerne havde for arbejdernes rettigheder samt deres vilkår

Indholdsfortegnelse
Indledning 1 Redegørelse for Industrialiseringen i perioden 1870-1900 2
Analyse og fortolkning af tekster
Uddrag af Pelle Erobreren
Resume
Konflikten Personkarakteristik Titlen ”Pelle Erobreren” Tema
Til udtryk i litteraturen
En saaret arbejder af Erik Henningsen
Fakta Opbygning Symbol/budskab Farver
Louis Pio: ”Fabrikarbejderne” 1871 Fagforeninger, Industriforbund mv
Medlemmer i fagforeningerne Industriforbund
Diskussion Konklusion Bibliografi

Uddrag
Det var i slutningen af 1800-tallet industrialiseringen for alvor slog igennem i Danmark. Industrialiseringen handlede om, hvordan vi gik fra håndarbejde til masseproduktion.

Det medførte også at landbruget blev moderniseret, der kom f.eks. andelsmejerier og andelsslagterier. I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var landbruget Danmarks største eksport, hvor vi eksporterede flæsk og smør.

Det var i industrialiseringen at arbejderbevægelsen bedre kendt under navnet Socialdemokratiet, blev stiftet. Hvor de også kom i folketinget i 1884 med 2 mandater og allerede nogle år efter i 1901 havde de 14 pladser i folketinget. Hele kernen til at Socialdemokratiet blev grundlagt var pga. industriarbejderne.

Selve industrialiseringen handler om, hvordan vi som et samfund, der levede på håndværk og landbrug, gik over til masseproduktion på maskiner. I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var der omkring 100.000 arbejdere som arbejdede inden for industrien. De allervigtigste industrier, var jern og metalindustrien samt tekstilindustrien.

Det som blev en afgørende faktor for at industrien blev gennemført, var at transportmulighederne blev bedre.

Det var f.eks. jernbaner og dampskibe. Louis Pio var en vigtigt mand for socialdemokratiet, som hurtigt fik mange medlemmer i Danmark, Louis Pio udgav en avis hvor han skrev artikler, for at få arbejderne til at samarbejde mod overklassen, ”og ikke lade sig føre til kapitalistens slagterbænk” Senere var det håndværkere som havde egen jord, som blev ledere for socialdemokratiet.

De kom på den ide, at de ville dele partiet i to, en politisk som skulle styre alt det politiske og så en faglig som skulle tage sig af arbejderne. Dette var kernen til, at der blev oprettet fagforeninger indenfor de forskellige fag.

I slutningen af 1800-tallet kom der et landsdækkende fagforbund, som bestod af en række fagforeninger. I 1898 oprettede de så De samvirkende Fagforbund. Men det var ikke kun arbejderne som ville oprette en organisation, dette gjorde arbejdsgiverne også, deres organisation hed Arbejdsgiver- og Mesterforening. Som senere blev kaldt Dansk Arbejdsgiverforening .

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu