Problemformulering
Hvordan var forholdene for tyendet i perioden det moderne gennembrud
Underspørgsmål:
1. Hvordan var forholdene og vilkårene for tyendet i slutningen af 1800-tallet ude på landet?
2. Hvordan kom tyendes forhold og vilkår på daværende tidspunkt til udtryk i teksten ”Tyendesang”?
3. Hvilke foranstaltninger gjorde man for at forberede tyendes vilkår i perioden omkring det moderne gennembrud
Indledning
I dag er samfundet ikke synligt opdelt i sociale klasser, men sådan har det ikke altid været. Frem til midten af 1900-tallet var samfundet præget af social klasseopdeling.
Specielt den lavere underklasse levede under kummerlige forhold, vi slet ikke kan forestille os værende en realitet i nutidens Danmark.
Tyende, som tilhørte den absolutte underklasse, havde under perioden det moderne gennembrud ikke mange rettigheder. Mange forfattere var meget optaget af, at denne sociale ulighed og samfundets uretfærdigheder.
Det førte til store afgørende debatter, som havde stor betydning for tyendets fremtid. Men hvordan var forholdene egentlig for tyendet i perioden det moderne gennembrud?
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i tyendernes vilkår i perioden det moderne gennembrud, da jeg finder det interessant at belyse, hvilke livsvilkår de levede under, og hvilke foranstaltninger man gjorde for at forbedre det.
Indledningsvis vil jeg redegøre for, hvordan forholdene og vilkårene var for tyendet i slutningen af 1800-tallet ude på landet.
Dernæst vil jeg analyse ” Tyendesang” af Jeppe Aakjær med henblik på, hvordan litteraturen fremstillede tyendets vilkår og forhold, og hvordan det kom til udtryk gennem littaturen.
På baggrund af min analyse og redegørelse, vil jeg vurdere, hvilke foranstaltninger man gjorde for at forberede tyendes livsvilkår i perioden omkring det moderne gennembrud.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse
Tyendeloven
Fysisk forhold
Politiske forhold
Analyse af Tyende sang
Vurdering
Konklusion
Litteraturliste
Bilag
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1854 bliver tyendeloven vedtaget, som havde til formål at give tyende flere rettigheder og bedre forhold. Det resulterede i det modsatte, og loven kom ikke tyende på nogle måder til gode. Da de stadig var underlagt strenge regler og dårlige livsvilkår.
Det blev vedtaget, at alle tyenderne skulle gå rundt med en såkaldt skudsmålsbog, hvor deres arbejdsgiver var forpligtet til at skrive en udtalelse ved tjenesteforholdets afslutning .
En negativ udtalelse fra arbejdsgiveren i skudsmålsbogen kunne få stor betydning for den enkelte person senere hen, da det ville være svært at finde en ordentlig plads med en dårlig udtalelse. Inden tyendeloven havde husbønderne retten til at slå tyende med kæp og stok.
Det eneste tyende kunne gøre, var at sagsøge husstandsoverhovederne, og de kunne blive dømt for vold, hvis afstraffelsen havde for voldsomt.
I tyendeloven blev det dog vedtaget, at arbejdsgiveren havde ret til at slå pigerne, indtil de var 16 år, og drengene indtil de fyldte 18 år. Arbejdsgiveren havde derudover ret til at fyre tyende ved den mindste overtrædelse med øjebliklig virkning .
De havde ingen politiske rettigheder, og dermed ikke ret til at stemme, så de havde ingen mulighed for at påvirke samfundet på daværende tidspunkt.
Derudover havde tyende pligt til at stå til rådighed 24 timer i døgnet. Hvis det blev nægtet, kunne det medføre bøder og i værste fald fængselstraf.
Skriv et svar