Kvindekampen DHO | Det Moderne Gennembrud

Problemformulering
Hvordan var kønsrollerne i det borgerlige ægteskab i slutningen af 1800-tallat?
Gør rede for kvindens og mandens vilkår i det borgerlige ægteskab.

Giv en analyse og fortolkning af uddrag fra 1. og 3. akt af Henrik Ibsens skuespil ”Et dukkehjem” (1879) (side 11-16 øverst og side 93 midt- 101 i Dansklærerforeningens udgave). Fokus i analysen skal være på synet på ægteskab set fra kvidens og mandens side samt den udvikling, der sker i stykket.

Giv desuden en analyse af artiklen ”Kvindelig selvfølelse” af Ellen Plum i tidsskriftet ”Kvinden og samfundet” (1894)
https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=4255
Diskuter hvad skuespillet ”Et Dukkehjem” er en kritik af, og hvilke muligheder kvinder i Noras sted havde.

Indledning
Det moderne gennembrud er en periode fra 1870 – 1890. Denne periode har haft en stor betydning for ligestilling mellem kvinder og mænd. Det var en vigtig tid, da velfærdstaten nærmede sig, mennesker begyndte at flytte sig fra landet til byen, og kvinder begyndte at uddanne sig og kæmpe om ligestilling.

Der var meget der skulle igennem før kvinderne fik deres stemmeret. Om kvinder får sin stemmeret, var ikke det eneste der blev kæmpet for, jeg kommer også til at komme ind på ligestilling i forhold til deres seksualitet. Mænd havde kvinderne under kontrol, både politisk, økonomisk og juridisk og det skulle der gøres noget ved. Kvindekampen var starten på et mere ligestillet samfund.

De simpleste rettigheder mellem kvinder og mænd blev glemt hurtigt. Kvinder ventede med at gøre sig seksuelle erfaringer indtil de blev gift, men det var derimod accepteret, at mænd fik deres seksuelle erfaringer inden ægteskabet.

Siden det moderne gennembrud har ligestillingen rykket sig meget langt. Det er dog ikke kommet helt i mål endnu, men hvis vi skal perspektivere fra det moderne gennembrud til nu, har vi rykket os en hel stor del. Kampen om ligestilling har været en hård kamp, men fra 1849-1915 har været de år, hvor der har været de største forandringer.

I denne dansk historie opgave har jeg fået udleveret et uddrag fra 1. og 3. akt af teksten ”Et dukkehjem” af Henrik Ibsens skuespil, som jeg skal analysere og fortolke. Formålet med denne analyse og fortolkning er at, jeg skal fokusere på, at analysen skal være på synet på ægteskab set fra kvindens og mandens side samt den udvikling, der sker i stykket.

Med udgangspunkt på denne opgave har jeg fået denne problemformulering:
Hvordan var kønsrollerne i det borgerlige ægteskab i slutningen af 1800-tallat?
Gør rede for kvindens og mandens vilkår i det borgerlige ægteskab.

Jeg skal også give en analyse af artiklen ”Kvindelig selvfølelse” af Ellen Plum i tidsskriftet ”Kvinden og samfundet” (1894) og diskutere hvad skuespillet ”Et Dukkehjem” er en kritik af, og hvilke muligheder kvinder i Noras sted havde.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse: 4
Kønsrollerne i ægteskabet- redegør for kvindens og mandens vilkår i det borgerlige ægteskab 4
Analyse: 5
Analyse og fortolkning af ”Et dukkehjem” et uddrag fra 1. og 3. akt af Henrik Ibsen 5
Analyse af artiklen ”Kvindelig selvfølelse” af Ellen Plum i tidsskriftet ”Kvinden og samfundet” (1894) 8
Diskussion 9
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Hjemmesider: 10
Bilag 1 11
Bilag 2 11
Bilag 3 11

Uddrag
”Kvinden og samfundet” begyndte at udkomme i perioden 1885 og fortsatte med at udkomme. Tidsskriftet blev udgivet af ”Dansk kvindesamfund” som blev stiftet af ægteparret Mathilde og Frederik Bajer. Kvinden og samfundets mål var at oplyse og holde debatter om kvindernes ligestilling i Danmark.

Der blev skrevet en artikel om ”kvindelig selvfølelse” af Ellen Plum som gerne vil ud med budskabet om, at man godt kan være selvfølgende men aldrig hensynsløst. Hele budskabet i denne artikel er, at kvinder ikke er hensynsløse og at selvværd er noget en mand skal have, da det er en menneskelig eksistens.

Ellen Plum vælger at skrive en artikel ud fra noget som Dr. George Brands skrev i sin afhandling om Schopenhauer. Han skrev ”Han havde en uhyre Selvfølelse og deraf følgende ubegrænset Hensynsløshed”, som betyder at, ”han havde et enormt selvværd og en ubegrænset fortvivlelse”

Den sætning vækkede mange tanker, da hun mente at en ydmygende mand kan være selvbevidst, men aldrig hensynsløs. Jo mere selvværd man har, jo mere ville man være villig til at indrømme deres fejl.

Hun mener, at kvinder har meget mere selvfølelse end mænd har, da mænd er meget hensynsløse. Det vil sige, at mænd er ligeglade med hvordan kvinder er stillet og er ligeglade med kvinders følelser, hvor i mod kvinder har respekt for mændene. Ellen vil have kvinderne til at forstå deres selvværd, fordi hun mener, at det er en svaghed for mændene.

I denne artikel bliver der nævnt de norske forfattere fra Det moderne gennembrud, Bjørnson, Ibsen, Lie som har stillet kvinderne i en retfærdig stilling, hvor i mod de danske forfattere har stillet dem uretfærdigt. Artiklen handler mest om en kvinde ved navn Marie Grubbe, der bliver beskrevet som en moden kvinde og som en der ikke bøjer sig for en mand.

På et tidspunkt i historien efterlader hun sit gode liv og gifter sig med en mand som ender med at behandle hende dårligt. Hun mistede alt sit selvværd og fandt sig i at blive slået og blive uretfærdigt behandlet af manden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu