Indledning
Livet på landet i 1800-tallet blev præget af hårdt og magtudøvende arbejde, især for tyendet.
Underklassen var hårdt ramt af social ulighed og var juridisk dårligt stillet i forhold til deres arbejdsgiver.
I denne periode betød det meget, hvilken status din familie havde i samfundet, og det var svært at bryde den sociale arv, hvis du var født i et underklassemiljø.
Dette giver os derfor anledning til at analysere og fortolke Henrik Pontoppidan novelle “Knokkelmanden” med særligt fokus på skildringen af levevilkårene på landet og de sociale forhold.
Vi vil foretage en kildekritisk analyse af Jeppe Aakjærs artikel “Et karlekammer”, hvor vi vil skildre tyendets rettigheder og perspektivere til hvordan artiklen har skabt politisk efterspil.
Vi vurderer, den har et godt henblik over hverdagen for et tyende, og den indflydelse artiklen har haft på den moderne verden og historiens gennemgang.
Der vil foretages en perspektivering til livet i byen og vi vil vurdere, hvad der kan forklare forskellene på levevilkårene.
Vi vil redegøre for levevilkårene blandt de fattigste på landet i den sidste halvdel af 1800-tallet.
Indholdsfortegnelse
1.Indledning 3
2.Redegørelse 3
3.Analyse af “knokkelmanden” 4
3.1 Personkarakterstrik 5
3.2 Miljø og tid 7
3.3 Tema og budskab 8
3.4 Fortolkning 8
4. Analyse af “karlekammer” 10
kildekritik 13
Perspektivering 13
Diskussion 14
Konklusion 15
Bilag 1
Bilag 2
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi vil nu foretage en analyse af novellen “knokkelmanden” af Henrik Pontoppidan med fokus på levevilkårene på landet og den sociale ulighed.
Novellen “knokkelmanden” er skrevet af Henrik Pontoppidan. Pontoppidan var en kendt dansk forfatter og samfundskritiker.
Menneskeskæbner, det danske samfund og sociale klasseforskelle er de problemstillinger mange af hans værker debatterer.
“Knokkelmanden” er skrevet i 1884 i perioden ‘det moderne gennembrud’. Din families position havde en stor betydning for økonomi, sundhed og magt i samfundet.
Novellen er en klassisk novelle, hvilket afspejles i at vores hovedpersoner “rammes” af en ydre konflikt, som de ikke selv har indflydelse på.
“Knokkelmanden” kan inddeles i 3 dele; indledning, udvikling og slutning. Vi introduceres til Ane og Simons forhold og deres fortid i indledningen.
Konflikten, som er mellem parret og nogle udefrakommende udfordringer, bliver vi også stillet for. Konflikten udfolder sig i udviklingen, hvor Ane bliver syg.
Novellens slutning er lukket, da Ane dør og bliver begravet, men hvad der sker med Simon og deres datter forbliver uklar.
I novellen møder vi ægteparret Ane og Simon, som bor på et bolsted . De er begge vokset op i et underklassemiljø og lever under begrænset midler.
De har et stort ønske om at betale gælden af på deres gård og blive “frie folk paa fri jord” .
Efter 8 års hårdt arbejder og slid får de betalt gælden af. Denne lykkelige slutning bliver hurtigt vendt, da Ane bliver syg og dør.
Her opstår den centrale konflikt, nemlig Anes sygdom. Anes sygdom er også et vendepunkt for hele historien, det har en kæmpe betydning for resten af historien og forståelsen af historien generelt. En anden central konflikt, der modstrider Anes sygdom, er deres mangel på penge.
Skriv et svar