Opgavebeskrivelse
Redegør for levevilkårene på landet i Danmark i perioden 1850-1900. Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans novelle ”Nådsensbrød” (1887) med fokus på, hvordan levevilkårene på landet og under fattigdomsvæsnet forsorg bliver skildret.
Foretag en kildekritisk analyse af Jeppe Aakjærs artikel ”Et Karlekammer” fra Skive Folkeblad og Carl Westergaards leder i Tyendebladet 6. oktober 1907 med fokus på levevilkårene på landet og tyendes leveforhold og rettigheder. Vurder, hvilke årsager der medvirkede til en forbedring af levevilkårene
Problemformulering
Hvordan var levevilkårene på landet, og hvordan blev de skildret i dansk litteratur i perioden 1870-1900?
Indledning
I 1849 fik Danmark grundloven, hvilket var starten på det demokrati som vi kender i dag. Mange mente dette var en ny begyndelse for Danmark, men dog var det ikke alle der kunne få en bid af kagen.
Folket var blevet uafhængig af en konge, men arbejderne og de fattige på landet levede stadigvæk under dårlige levevilkår. I § 75 stk. 2 i grundloven, står der:
’Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder”, men denne gode fik de fattige på landet ikke nogen fordel af.
Folk var trætte af de dårlige levevilkår som de var blevet tvunget under. Det skabte debat over hele landet hvor folk som Henrik Pontoppidan for alvor satte gang i debatten ved hjælp af litteraturkunsten.
vi har valgt i vores opgave at redegøre for levevilkårene ude på landet fra 1870 til 1900 og hvordan det blev skildret igennem litteraturen med tekster som Henrik Pontoppidans: “Nådsensbrødet”, Jeppe Aakjærs artikel: “Et karlekammer”, og til sidst Carl Westergaards: “Tyendebladet”.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 4
2. Problemformulering 4
3. Livet på landet 5
- 3.1. Klasserne på landet 5
- 3.8. Fattiggårde 8
- 3.10. Andelsbevægelsen 9
4. Analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans “Nådsensbrød” 10
- 4.1. Henrik Pontoppidan 10
- 4.2. Indledning 10
- 4.3. Analyse 10
- 4.4. Personkarakteristik: “Stine” 11
- 4.5. Miljø 11
- 4.6. Sproget 12
- 4.7. Fortolkning 12
5. Behandling af ”Et karlekammer”: 13
- 5.1. Jeppe Aakjær 13
- 5.3. Analyse af ’’Et karlekammer’’ 14
6. Behandling af ”Tyendeblade” 15
- 6.1 Carl Westergaard 15
- 6.2. Indledning 16
- 6.3. Analyse 16
7. Perspektivering Error! Bookmark not defined.
8. Konklusion 19
9. Litteraturliste 20
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Længere nede i samfundshierarkiet var der husmændene. I perioden fra 1870 og frem til århundredskiftet havde de typisk kun meget lidt jord.
Af denne grund kunne en husmand ikke forsørge en familie alene. Generelt levede mange af husmændene og deres familier på sultegrænsen.
Dette gjorde at både manden og konen måtte arbejde på andres gårde eller gods for at øge deres indtænkt. Dette betød også blandt andet lange arbejdsdage, og husmandens egen jord kom i anden række.
En undersøgelse i 1882 viste til eksempel, at den gennemsnitlige 13-årige gårdmandssøn var 6 cm højere og 2,5 kg tungere end en tilsvarende 13- årige husmandssøn.
Yo tredjedele af husmandsstederne var for fattige til at forsørge deres familie. I ca. ¼ af husmændene boede på husmandssteder, som var ejet af lokale herregårde.
Her fik de lov til at bo, dog med en undtagelse, de skulle arbejde for godsejerne. Det skabte et stort afhængighedsforhold, hvor husmændene kunne miste deres hjem og arbejde, hvis de ragede uklar med godsejeren.
Der var dog også eksempler på, at godsejerne drog omsorg for deres husmænd. fx ved at overføre de ældste fra det gårde markarbejde til mindre hårdt arbejde på herregården.
Mange af husmændene og landarbejderne blev i slutningen af perioden tvunget til at finde arbejde i industrien på grund af de dårlige forhold de havde på landet, hvilket medførte begyndelsen på urbaniseringen.
Fra 1870’erne og frem til 1900 forlod omkring 270.000 mennesker Danmark, eftersom de ikke havde bedre muligheder på landet. De fleste udvandrede til USA.
Skriv et svar