Indledning
I nutidens samfund, snakker vi om at folk skal have lighed og samme rettigheder. Der skal ikke forskel på mænd og kvinder og alle må gifte sig uanset om det er to mænd eller to kvinder.

Så mange politikere og andre talsmænd og kvinder taler omkring vigtigheden at for samfundet og fremtiden at alle har lige rettigheder, så hvorfor har er der stadig tale om at bøsser, lesbiske eller transkønnede er simpelthen en trussel for vores samfund?

Dette emne er noget afsenderen af kronikken ”Bare rolig, Søren Pind og Henrik Dahl. Ingen er ude på at tage noget fra os majoritetsmænd” har argumenteret på. Kronikken er bragt i Information d. 28. oktober 2021.

Uddrag
Ørnstrup bruger lange sætninger og helsætninger og det har effekten ved at gøre teksten langsommere, men også mere beskrivende og mere forklarende og derfor argumentere for sine påstande i stedet for at hævde noget.

Det kan dog have den effekt at læseren lettere taber opmærksomheden af teksten. Ørnstrup gør brug af konnotationer som homoseksuelle og etniske minoriteter da det kan være negativt ladet, i hvertfald for de fleste i samfundet:

”Findes der nogen homoseksuelle, transkønnede, etniske minoriteter eller radikale feminister (…)” (Afsnit 9. l. 44-45). Konnotationer har altså den effekt hos læseren at de kan opfatte det negativt eller positivt ladet.

Tekstens tone varierer lidt, jo mere man læser teksten. Den begynder alvorligt ved at pointere ud de privilegier man har som ”normalt menneske” i vores samfund.

Dog begynder ironien at tage over og det ser man ved: ”Jeg kan dog forstå på den nationale debat, at folk som mig åbenbart er under angreb, og at vi har det virkelig hårdt.

At det nu er blevet en ulempe for mig, at jeg ikke tilhører en eller anden distinkt minoritet, som kan påkalde sig særlige privilegier, og som åbenbart er i færd med at bekæmpe os stakkels ciskønnede hvide heteroseksuelle mænd.” (Afsnit 3. l. 9-14).

Dog vender den tilbage til det alvorlige ved at Ørnstrup bruger sætninger såsom: ”Man er naiv, hvis man tror, at denne pluralisme inden for seksualitet er politisk betinget og først er noget, der er kommet til verden inden for de seneste år. (…)

og jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det skader mig eller nogen andre, at folk i højere grad får mulighed for at leve, som de gerne vil, og elske dem, de elsker.” (Afsnit 16. l. 77-79).

Ørnstrup er jo medlem af partiet SF og derfor indgår hans debatindlæg som en politisk tale, hvor hans hensigt er at få læseren til at tilslutte dem til hans synspunkt. Her er det at samfundets minoriteter ikke er en trussel for samfundet.