Indledning
Gennem tiden har kønsroller i litteraturen skabt stor debat. Når vi læser, er vi nemlig i stand til at blive en del af en andens virkelighed og dermed se tingene fra et andet perspektiv.
Derfor har litteraturen også haft en stor betydning i, hvordan vi som mennesker opfatter kønsrollerne i samfundet, og hvordan de med tiden evt. har ændret sig.
Selvom kvinderne har fået deres stemmeret, og der afholdes en årlig international kvindedag, er der så en klar ligestilling mellem mænd og kvinder i nutidens Danmark?
I novellen ”Der er ingen ende på Paris” fra 2015 skildrer forfatteren Adda Djørup om en mere nutidig og ironisk opfattelse af kønsrollerne.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Der er tusinde favne under mine fødder, ingenting kan gå til bunds her. Og vent. Jeg er jo havet selv!” . Havet bruges nemlig her som et symbol for rensning, og metaforen ”jeg er jo havet selv” betyder at havet har ”renset” hende og hendes personlighed.
Hun har nemlig her fået et indblik i sig selv om hvordan hun er som person og ønsker, at der skal ske en ændring.
Her fra og gennem resten af novellen gennemgår jeget en kraftig udvikling til nu at være en meget mere selvsikker kvinde, som er mere bevidst om, hvor hun er, og hvad hun skal gøre for at komme ud af sin situation ift. manden.
Hendes nye selvsikre tankegang beviser hun senere i novellen, som også er starten på hendes opgør med manden. ”Det er for sent. Havet stopper man ikke med et truende blik.
Han når kun lige at vende sig før min tommelfinger trykker låget på kedlen op, min arm ryger fremad i en bue, og vandet slynges ud over hans mellemgulv.” .
Her symboliserer havet igen jeg-fortælleren, og det viser altså, hvordan hun har skiftet tankegang til nu at være en selvsikker kvinde, som ikke kan stoppes ved blot at sende et truende blik.
Skriv et svar