Indledning
Kvinder kan i dag tage en hvilken som helst uddannelse, stemme og være uafhængige af det modsatte køn. Sådan har det dog ikke altid været.
I 1800-tallet var kvinderne stærkt afhængige af deres mænd, og havde generelt langt fra de samme rettigheder, som vi i dag besidder.
Denne kønsopdeling skildres netop også i romanuddraget ‘En Pyrrhussejr’ af Adda Ravnkilde fra 1880.
‘En Pyrrhussejr’ handler om hovedpersonen Elisabeth, som længes efter at blive forfatter og få udgivet den roman, hun har brugt et år på at skrive.
Elisabeth forsøger gennem hendes skriveri at opnå anerkendelse og accept, både hos hendes mand, Doktor Bang, såvel som i det kønsopdelte samfund, hun levede i.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I dette citat får man et blik på Elisabeth som værende en meget stærk, stædig og selvbevidst kvinde, som står fast i, hvad hun vil.
Hun mener netop, at hun har et kald som forfatter, hvor hun vil være i stand til at udrette noget, men samtidig nævner hun også, at verden ville have godt af at høre fra en kvinde.
Elisabeth vil altså gerne gøre op med kvindens stilling i samfundet, og at hun er villig til at kæmpe, om så hun kun får udrettet en smule.
Igen formår Bang at svare nedladende, da han siger: “Hvad vil følgen blive? - Jeg ville blive forbitret og skamfuld, hver gang jeg så min hustrus navn tilsølet og forhånet.
Og dig ville et sådant slag knuse. Tror du, det er behageligt at løbe spidsrod gennem en flok grinende køtere?(S.2., l. 39-42)” Han formår ved hjælp af sin replik at give læseren en endnu dybere forståelse af det miljø, de befinder sig i, dog indirekte.
Skriv et svar