Indledning
Vores samfund udgøres af grupper som befinder sig i meget forskellige arbejds- og livssituationer, nogle mere nedslidende end andre.
Lastbilchaufførerhvervet kan være en virkelighed og hverdag med ensomhed og ødelagte ægteskaber, sexsygdomme som gonorre resulteret af ugyldig og meningsløs sex med kvinder fra Milano, hæmorider, forstoppelse, topmave og højt blodtryk grundet de lange turde og den billige, nemme og usunde kost.
Det oplever vi med hovedpersonen i novellen Vesterhavet skrevet af den danske forfatter Adda Djørup fra novellesamlingen Poesi og andre former fra trods, udgivet i 2015. Lastbilchaufføren som lider af en kæmpe frihedslængsel.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Genren for teksten er en novelle, mere specifikt en hverdagsnovelle. Det kan vi se ved at teksten er fiktion. Novellen forgår i nutiden.
Novellen passer på mange måder ind i den klassiske novellegenre, udover at ”Vesterhavet” ikke fokusere på en konflikt mellem to eller flere personer, men at konflikten foregår inde i hovedpersonen.
Undergenren for novellen er en realistisk novelle, da den er meget nutidig og ikke fyldt med magiske væsner og elementer. I
novellen er der også kun en hovedperson med flere vigtige personer. I novellen er der et plot twist når hovedpersonen tager til Tyskland og ikke afleverer pakken men i stedet fodrer det til svinene og slipper dem fri.
Ved at sætte handlingen ind i tre-akt-modellen er introduktionen af personerne i novellen beskrevet af hovedpersonen og vendepunktet er når hovedpersonen vælger at tage til Tyskland med kokainen første akt.
Anden akt er plot twistet og vendepunktet hvor hovedpersonen vælger at droppe den originale plan og dreje af ved en tysk golfbane.
Han ved at han kommer til at være i problemer for altid efter at han gør det, men det stopper ham ikke. Tredje akt er afslutningen hvor hovedpersonen sætter sig på taget af bilen og danser, heiler og kigger på skyerne mens han lytter til de urolige svin.
Novellens miljø foregår i Danmark og til sidst i historien på en golfbane i Tyskland. Miljøet er præget af fattigdom og lavt stillede job i det sociale hierarki. Miljøet fremstår som barskt.
Man skal have tyk hud for at klare vilkårene og ens kollegaer. Samtidig får vi også en følelse af fællesskab, da hovedpersonen beskriver turen mod Hannover da han fulgtes med Rapunsel og Lille Henrik: ”Engang fulgtes vi mod Hannover, og Lille Henrik fortalte mig en sjofel vittighed over radioen.” (s. 5, l. 15)
Novellen er skrevet i datid, fortælleren fortæller derfor om episoder, der er sket. Der bliver brugt bagudsyn og flashbacks, for eksempel når hovedpersonen tænker tilbage på hans barndomsskildringer om Vesterhavet:
”En time senere trillede jeg stille og roligt over grænsen mens jeg tænkte på Vesterhavet. Jeg var der da jeg var dreng, jeg var vild med det.” (s. 7, l. 105) og når han beskriver en kvinde ved navn Maria: ”Men der var en svipser uden for Milano. Hun havde runde lår, hun hed Maria”. (s. 5, l. 5)
Sproget i ”Vesterhavet” er groft men derfor også meget realistisk. Hovedpersonens sprogbrug afspejler miljøet hovedpersonen befinder sig i og lever i, og hans sociale status.
Forfatteren Adda Djørup har brugt et ordvalg som understreger hovedpersonens personlighed. Han siger ord som ”kraftedeme” (s. 6, l. 73) ”skidespræller” (s. 7, l. 45) og ”lortelejlighed” (s. 7, l. 85)
fordi det ligger naturligt til ham som lastbilchauffør. Det er en grov verden hvor sproget ikke er fint og påpasseligt.
Bandeord og sproglige lussinger er en del af hverdagen på jobbet. Der er flere eksempler på talesprog med slang og letforståelige ord: ”Gu havde jeg ej. Jeg havde ikke gjort en skid.” (s. 5, l. 50)
Skriv et svar