Pontoppidan og forholdene på landet | DHO | 10 i karakter

Opgavebeskrivelse
Giv en kort redegørelse for udviklingen i de sociale forhold på landet i anden halvdel af 1800-tallet.

Giv på baggrund af din redegørelse en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans novelle “Bonde-Idyl” (1879), hvor du fokuserer på fortællerholdning, skrivestil og fremstillingen af de sociale forhold blandt landarbejderne i samtiden.

I en perspektivering bedes du overveje på hvilken måde Pontoppidans novelle afspejler sin samtid ift. temaer og kravene fra Georg Brandes om at sætte problemer til debat i litteraturen. Inddrag billedet ”Udslidt” (1889) af H.A. Brendekilde.

Indledning
Anden halvdel af 1800-tallet er i høj grad historien om hvordan de laveste grupper i fortiden, kunne formå at skabe en så god levestandard

at de til sidst kunne overleve og ernære sig selv, men også om hvordan samfundet blev moderniseret, og at klasserne begyndte at få del i magten.

Jeg vil redegøre for den sociale udvikling på landet i anden halvdel af 1800-tallet. Novellen ”Bonde-Idyl” af Henrik Pontoppidan skal analyseres

med fokus på hans skrivestil og fortællerholdning, i forhold til hans fremstilling af de sociale forhold blandt landarbejderne i samtiden.

Her inddrages Henrik Pontoppidans måde om at sætte problemer under debat, ligesom Georg Brandes gjorde, og hertil vil jeg perspektivere Emigrantlitteraturen af Georg Brandes

samt Tyendebladet af Carl Westergaard, og billedet Udslidt af H.A. Brendekilde. I opgaven lægges der fokus på de sociale forhold på landet, omkring ulighederne og de forskellige klasseinddelinger, samt deres udvikling ved industrialiseringen.

Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 2
REDEGØRELSE 2
- UDVIKLINGEN AF SOCIALE FORHOLD PÅ LANDET FRA 1850 2
- INDUSTRIALISERINGEN 3
ANALYSE 3
- BONDE-IDYL 3
PERSPEKTIVERING 5
- GEORG BRANDES, UDSLIDT & TYENDEBLADET 5
KONKLUSION 6
LITTERATURLISTE ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED.
BILAG ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED.

Uddrag
I slutningen af 1800-tallet da industrialiseringen begyndte at spire, kom der nye midler til landbruget, og samtidigt med det begyndte bønderne at stifte forskellige små foreninger med det formål at blive åndeligt og materielt uafhængige af godsejerne.

De ønskede endda et bondestyre, så bønderne kunne få lov at tage del i magten i landet, og blive hørt.

De havde levet et undertrykt liv, og nu hvor både gejstligheden og forfatterne var begyndt at sætte fokus på deres dårlige levevilkår

greb de selv ind og begyndte at organisere de før nævnte foreninger. Der blev også sat mere fokus på urbaniseringen, hvor befolkningen så småt startede på at flytte fra landet og indtil byerne.

Danmarks levevilkår ændrede sig også i den helt rigtige retning. Flere begyndte at arbejde på fabrikker, og færre og færre arbejdede som undertrykte og slidte daglejere på landet.

I 1850 levede 8 ud af 10 på landet, og blot 51 år senere i 1901, var det kun lige knap 6 ud af 10 der boede på landet, hvor resten var begyndt at flytte til købsstaderne, og få fabriksarbejde.

Da beskæftigelsesmulighederne steg i byerne, måtte gårdmændene også til at betale mere til daglejerne for at holde på deres arbejdskraft.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu