Indledning
Grundlovens tilblivelse i 1849 satte forandringer i gang rundt i det danske samfund. Ligeledes fortsatte denne udvikling gennem Det moderne gennembrud.
Litteraturen var medvirkende til en ændring af synspunkter og holdninger. Debatten om synet på kvinder var især sat på dagsordenen gennem litteraturen.
Den gængse opfattelse var, at manden helt fra skabelsen var herre over kvinden. I familien var manden repræsentanten og formanden.
Mange kvinder - men også mænd - kæmpede en brav kamp for, at dette syn skulle ændres. Denne kvindekamp prægede i stor grad det danske samfund, hvilket lagde grundlag for en omvæltning i familiestrukturen.
Opgaven redegør for udviklingen af kvinders rettigheder fra Grundlovens oprettelse til 1915. Den indeholder analyser af to historiske kilder af skelsættende personligheder i debatten om retten til stemmeret for kvinder.
Opgaven indeholder desuden analyse af Herman Bangs novelle Foran alteret, som i høj grad skildrer kvindens stilling og rettigheder i datidens samfund
samt diskuterer hvordan kvindekampen og dens litteratur har haft indflydelse på kvinderettigheder og kønsrollerne i nutidens Danmark.
Indholdsfortegnelse
Titelblad 1
Indledning 3
Redegørelse af kvindes rettigheder fra 1849-1915 3
Kildekritisk analyse af Carl Ploug i landstinget i 1888 og Caroline Testmans debatindlæg (1887) 5
Analyse og fortolkning af Foran alteret 6
Diskussion om hvordan kvindekampen og dens litteratur har haft indflydelse på kvinderettigheder og kønsroller i dag 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Bilag 12
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Den første kilde, Carl Ploug i Landstinget i 1888, er et referat af højrepolitikeren Carl Plougs tale i Landstinget.
Teksten er en normativ kilde, da Carl Ploug udtrykker en holdning omkring stemmeret. Samtidig bruges deskriptive metoder til at beskrive, hvordan samfundet forholder sig.
Kilden er samtidig og forekommer derfor præcist, som det skete. Den kaldes også en førstehåndskilde, hvilket gør kilden troværdig og bruges til at opridse argumenterne brugt i debatten om kvindens stemmeret.
Bagrunden for denne tale er, at kvindesagsforkæmperen Frederik Bajer fremsatte et forslag for Landstinget, hvor han kæmpede for
at kvinder skulle have ret til at stemme til kommunalvalg. Carl Ploug sætter sig imod dette forslag.
Han går nænsomt til værks. Det er vigtigt for ham ikke at fremstå som værende imod kvinden som individ. Derimod ønsker han at pointere alt det gode
som kvinden gør, samtidig med at han ikke mener, kvinden hører til i det politiske liv. Dette gør han for ikke at undertrykke kvinden, men for at fremhæve kvindens opgaver som betydningsfulde.
”Jeg tænker paa den Virksomhed som udspringer af Humanitet og Kristenkjærlighed mod Medborgere og Børn (…)
I denne Retning er der over- ordentlig Meget at gjøre, og der kunne vi slet ikke undvære Kvindens Hjælp.” Dette modargument er et centralt synspunkt i den generelle debat om kvinders ret til at tage del i det politiske liv.14
Carl Ploug og andre mænd mente, at kvindens følelsesliv var særpræget stort. Man mente dels, at kvinden havde nær kontakt til det følelsesmæssige liv og derved lettere kunne tage sig af børnene.
Dog også at kvinden nemt blev følelsesmæssigt påvirket, og derfor ikke kunne holde til at deltage i intense politiske debatter.
Carl Ploug beskriver debatterne som svedige, støvede og snavsede, hvilket han mener ikke klæder kvinden.15 16
Carl Plougs formål med denne tale er at afværge dette forslag med nænsomme modargumenter for at overbevise Landstinget om
at kvinders indflydelse på kommunalvalget ikke er det rette for landets politik. Carl Plougs argumenter blev hørt, og loven blev ikke vedtaget.
Talen er særdeles subjektiv. Det hænger sammen med kildens normative skrivestil.
Kilden giver en god fornemmelse af, hvad mange mænd mente om kvinder dengang og afspejler i høj grad den tid, den er skrevet i.
Skriv et svar