Problemformulering
Jeg vil redgøre for Industrialiseringen med særlig fokus på kvinderes arbejdsvilkår. Jeg vil analysere hvordan de kvindelige arbejderes situation fremstilles?
Jeg vil diskutere forskelle og ligheder mellem mænds og kvinders arbejdsforhold under industrialiseringen.
Indledning
Kvinders arbejdsvilkår har altid været til debat. Et interessant emne som får meget fokus altid.
Grunden kunne være at mænds og kvindes vilkår ikke altid har været ligestillet og måske i dag stadig ikke er det?
I denne opgave vil jeg fokusere på kvindes arbejdsvilkår under Industrialiseringen, hvor jeg undersøger den historiske tid.
Hvordan kvinderne fremstilles på arbejdsmarked, men også sammenligne kvindes- og mænds vilkår under Industrialiseringen.
Jeg vil starte med at præstere den historiske tid for at få en bedre forståelse for problematikken.
Efterfølgende vil jeg besvare min problemformulering med informationen fra de forskellige kilder, som jeg vil præsentere og diskutere igennem opgaven.
Indholdsfortegnelse
Resume: 2
Indledning: 4
Problemformulering: 4
Metode 4
Redegørelse: 4
Analyse: 6
- Erindring om livet som strikkerske. 6
- Kildekritik af kilde 2. 7
- Rapport om arbejdsforhold for københavnske syersker. 7
- Sammenfatningen af mine kilder. 9
Diskussion: 9
Litteraturliste 11
Bilag: 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg starter med at bruge kilde 1 , til at undersøge hvordan de kvindelige arbejders situation fremstilles. Kilde 1 er erindring som omhandler livet som strikkerske.
Erindringen er skrevet af Louise Larsen, og er nedskrevet i 1932. Hun fortæller om sit liv som kvindelig arbejder under industrialiseringen.
Det er en førstehåndskilde, da hun fortæller om sin egnen oplevelse som kvindeligarbejder. I erindringen fortæller Louise at hendes mor fik den ida at Louise efter sin konfirmation skulle have en læreplads. På hendes elevplads lærte hun at strikke på 3 uger.
Da hun havde været der i fire uger, fik hun sin første løn om fredagen, som bestod af 4 kroner. Det var under gennemsnittet. Gennemsnittet kan ses på en vedhæftet tabel som ses som bilag 1 .
Det var normalt at børn over 10 år, kom ud på arbejdsmarked for at bidrage så meget som muligt i familien.
Efter 8 måneder, fik hun arbejde på et stort stikkeri ved Nørrebrostræde, hvor man fik 2 á 2½ øre mere for hvert par sokker man strikkede.
Efter Louises forældres død, skulle Louise hjem og holde huset i orden og lave maden for sine yngre søskende og ugift storebror.
Hun fik nyt arbejde hos en grosserer inde i byen, hvor man skulle arbejde hjemme på sin egen strikkemaskine. Louises storesøster, som var gift, hjælp til, da Louise havde meget af se til.
Louise stod tidligt op om morgen for at rengøre huset, og hver lørdag efter hun havde været inde i byen med sit arbejde, tog hun hjem og lavede lørdagsrengøring. Hun strikkede fem gange i ugen, for at kunne nå alt.
Det var typisk for kvinderne at de både skulle lave alle de huslige pligter, og samtidigt havde et arbejde, for de kunne tjene penge nok.
Erindringen har som målsætning at vise, hvordan det var for kvinderne under Industrialiseringen. Hvordan deres hverdag med arbejde og de huslige pligter forløber sig.
Men også hvor hurtigt ens hverdag kan forandres, og man skal overtage moderrollen i familien, når ens forældre går bort.
Dette er en tendens fra tidsperioden, så erindringen passer sammen med andre historiske billeder af, hvordan det var som kvinde under Industrialiseringen.
Skriv et svar