Opgavebeskrivelse
Beskriv kort arbejdernes sociale vilkår under industrialiseringen og redegør i forlængelse heraf for de historiske forudsætninger for dannelsen af den danske arbejderbevægelse.

Foretag en analyse af Martin Andersen Nexøs novelle ”Lønningsdag (En Idyl)” fra 1900 med særligt fokus på forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Diskutér med udgangspunkt i det ovenstående den danske model i den globaliserede verden.

Indledning
Arbejderbevægelsen har spillet en stor rolle i vores nutidige samfund. Danmark og resten af verden har oplevet en enorm ændring i de rettigheder og muligheder for hjælp som vi har i dag

i forhold til hvad man havde før denne revolution ankom. Men hvad skyldes det? Hvad har været med til at danne det Danmark som vi kender i dag?

I følgende rapport bliver der redegjort for de klasseforskelle der var før og i løbet af arbejderbevægelsen, og hvordan den danske arbejderklasse påtog sig det ansvar, at danne en revolution.

Her bliver der inddraget de forskellige økonomiske og kulturelle faktorer, der var afgørende for den sociale ulighed i løbet af denne tid, og hvilke øvrige muligheder der politisk kom senere hen for arbejderklassen.

Der bliver analyseret en novelle af Martin Andersen Nexø, ”Lønningsdag (En Idyl)”, som er med til at underbygge besvarelsen af ovenstående problemformulering i resuméet. Herefter bliver der diskuteret den danske model i den globaliserede verden.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Metode 1
Arbejdernes sociale vilkår under industrialiseringen 2
De historiske forudsætninger for dannelsen af den danske arbejderbevægelse 4
Analyse af Lønningsdag (En Idyl) 6
Diskutér med udgangspunkt i det ovenstående den danske model i den globaliserede verden 8
Konklusion 10
Litteraturliste 11

Uddrag
Arbejdernes sociale vilkår under industrialiseringen
Industrialiseringen var en hård tid for arbejderklassen. I 1890 boede lidt over halvdelen af den danske befolkning, på landet.

Landbrugserhvervet gennemgik i denne periode, den sidste alvorlige krise indenfor de rækker af kriser, der opstod op til 1914.

I omkring 1890 ramtes svine og kvægeksporten et voldsomt tilbageslag, hvilket medførte restriktioner vedrørende transport af levende dyr.

Danmark blev derfor nødt til at masseproducere ved hjælp af en industriel forarbejdning ved hjælp af dampkraft og senere ved hjælp af kul og olie.

Her begyndte Danmark at få en ny omlægning, hvor der blev slagtet svin, hvilket bl.a. dannedes til bacon, og hvor man lavede smør af mælk fra kvæg.

Den danske svine- og kvægeksport gik således i stå, men eksporten af bacon og smør klarede sig, hvilket satte gang i en udvikling, hvor man lagde vægt på forædlede animalske produkter.

Danmark begyndte at tænke i stordrift, hvilket ledte til Andelsbevægelsen som en konsekvens af dette.

Her skulle den enkelte landmand som andelshaver levere produkter til andelsmejerier og andelsslagterier . Kort sagt, ejer alle en lille smule af det hele.

Industrialiseringen beskriver overgangen fra et traditionelt landbrugssamfund til et industrisamfund, fulgt af de mange økonomiske, kulturelle og sociale forandringer, som var foranlediget heraf.

Arbejdsstyrkens sammensætning og geografiske placering begyndte at blive anderledes, idet industrialiseringen rykkede til byerne, og dette fik hermed konsekvenser for familiemønstret og boligforholdene.

I Danmark var arbejdsdagene lange, og lå på omkring 14 timers arbejde, inkl. to timers pause i 1840’erne.

Der var en stram regulering af arbejdstiden, hvor arbejderne skulle møde på faste klokkeslæt og begrænse pauser til nøje fastlagte tidspunkter.

Arbejdet i byen var nødvendigvis ikke hårdere end arbejdet på landet. Der var dog mange udfordringer, som industrialiseringen og urbaniseringen gav den nye arbejderklasse.

Mange mennesker, der urbaniserede til byerne for at arbejde, kunne ikke altid finde beskæftigelse på fabrikkerne.

Behovet for arbejdskraft svingede med de økonomiske konjunkturer, og der kom ofte nye beboere til byerne i en højere hastighed, end der opstod arbejdspladser på fabrikkerne.

Dette resulterede i afsindige leveforhold, præget af fattigdom og arbejdsløshed, som ledte til manglende adgang til drikkevand, åbne rendestene med stillestående vand, overfyldte latriner, ophobning af affald fra huse, dyr og industrier samt afføring

der blev smidt ud på gaden grundet manglende kloaksystem. Da de nye migranter ankom, var de meget desperate efter tag over hovedet, og accepterede endda de meget ringe boligforhold for overlevelse.

Specielt i det hastigt voksende Københavnske brokvarterer, opstod der slumkvarterer med dårlige forhold for beboerne.