Problemformulering
- En redegørelse af årsagerne til arbejderbevægelsens opståen og dens rødder i den marxistiske tankegang.
- Hvilke krav havde det Socialdemokratiske Arbejderparti, i politiske sammenhænge, og hvordan blev kravene modtaget?
- I hvilken udstrækning havde arbejderbevægelsen indflydelse på arbejdernes arbejds- og levevilkår?
Indledning
Den frembrusende industrialisering i Danmark og den generelt voldsomme vækst i det 19. århundrede, kom til at være skyld i en voksende arbejderklasse og derfor større klasseforskelle.
Det faktum at prisen på fødevarer steg, mens arbejdsgiverne prøvede at holde lønnen nede, for selv at kunne klare sig i den frie konkurrence, havde stor indflydelse på arbejdernes levevilkår.
Økonomiske faktorer, ringe arbejdsvilkår og kummerlige forhold i hjemmet, var skyld i arbejdernes stigende indignation. Det var primært disse konkrete ting, der satte gang i arbejdernes kamp, men tankegangen og ideologien der lå bag var også en meget væsentlig del af det.
Jeg vil ved hjælp af partiprogrammer, reformer og diverse synspunkter, som kilder, undersøge hvilke forudsætninger der spillede ind, i forhold til arbejderbevægelsens opståen, samt den følgende indflydelse på arbejdernes vilkår.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Redegørelse 3
2.1 Industrialisering, Økonomisk Vækst I Landbruget Og Urbanisering 3
2.2 Marxismen Og Den Spirende Socialisme 4
2.3 Louis Pio Og Hans Politiske Aktivitet 5
3. Analyse 6
3.1 Gimleprogrammet Og Dets Politiske Dagsorden 6
3.2 Kritik Af Gotha-programmet/ Indirekte Kritik Af Gimleprogrammet 8
4. Diskussion 9
Arbejderbevægelsens Indflydelse På Arbejdernes Arbejds- Og Levevilkår 9
5. Konklusion 10
Litteraturliste: 11
Retteark 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Som resultat af Louis Pios politiske aktiviteter under Slaget på Fælleden, og direkte opfordring til arbejderne om at tage afsted på trods af myndighedernes forbud, blev han sat i fængsel fra 1872 til 1875 .
Da Pio vendte tilbage, var han stålsat og klar til at kæmpe for socialismen, og blev sågar valgt til formand for Centralstyrelsen. Pio var mere engageret i det politiske, end det faglige, og det skabte uenighed i fagforeningerne. Som følge af dette afholdtes Gimlekongressen, fra den 6.-8 juni, 1876.
Under denne kongres, blev det vi i dag kender som Gimleprogrammet, vedtaget. Gimleprogrammet var Det Socialdemokratiske Arbejderpartis allerførste principprogram, og igen er det vanskeligt, at komme udenom Louis Pios store indflydelse, i forbindelse med principprogrammets retningslinjer.
Hvis man skal nævne en afsender, må man dog kreditere hele partiet, da det er et partiprogram. Gimleprogrammet er delt op i tre dele. De to første dele fungerer som en redegørelse, der fastlægger hvad partiet vil, på længere sigt, hvorimod del tre fokuserer på de faktiske/aktuelle krav.
Det som partiet hovedsageligt ville var, at skabe en fri stat, uden sociale eller politiske uligheder, samt lige stemmeret til både mænd og kvinder. Disse værdier bliver uddybet yderligere i programmet.
F.eks. kommer den solidariske ånd virkeligt til udtryk i dette punkt: ”Præstegaardsjorderne inddrages, og anden til Salg værende Landejendom købes af Staten og bortforpagtes derefter af den¬ne til Husmænd og andre Landarbejdere.”
”Arbejdet er Kilden til al Rigdom og Kultur, og [hele] Udbyttet [bør] tilfalde dem, som arbejder7 .”
Dette uddrag fra Gimleprogrammet, er de første ord i skriftet, og allerede her cementeres det, at det centrale i samfundet er arbejde og arbejderen.
Den generelle fokus på arbejderne, bliver fastlagt tidligt, fordi partiets største ”mærkesag” dengang, netop var at sikre arbejdets udbytte, til dem der havde gjort/ydet det.
I kilden udtrykkes det, at kapitalismens monopol på arbejdsmidlerne, var en af de store årsager til den byrde, som arbejderne blev tynget af. Arbejderklassen bliver også beskrevet som:
”Samfundets nyttigste medlemmer”. Selvom mange vil være enige om denne påstand, er det værdiladet retorik, som viser en klar tendens, i kilden.
Modtagerne er selvfølgelig hele den daværende danske befolkning, men ved hjælp af stærke socialistiske idealer og solidaritet og kløgtig retorik, lykkes det partiet at påvirke arbejderklasen til at kæmpe8 .
Gimleprogrammets tredje del, punkt 5, står der: ”Indførelsen af en Normalarbejdsdag. Søn- og Helligdagsarbejde samt Natarbejde forbydes.”
I samme del, punkt 7, står der: ”Sanitetskontrol af Arbejderboligerne. Tilsyn med Fabrik, Værksted og Husindustri ved Embedsmænd, valgt af Arbejderne.”
Partiet kæmper for disse punkter, netop fordi de mener, at friheden krænkes, i og med at arbejdstiden, samt at arbejderne simpelthen lever og arbejder under alt for dårlige vilkår.
Skriv et svar