Problemformulering
Hvordan blev kvinders sociale og økonomiske frihed tematiseret og debatteret i det moderne gen- nembrud, og hvor ser vi dette tema dukke op i nyere tid?

Indledning
Jeg har valgt at undersøge hvordan kvinders sociale og økonomiske frihed tematiseret og debatteres i det moderne gennembrud der fandt sted i tidsperioden 1870-1890.

Jeg mener at emnet er vigtigt i forhold til at kunne forstå hvordan vores samfund er nået frem til den, den er i dag og for at vi kan få en dybdegående forståelse af skellen mellem de to tidsperioder.

Kvinderne havde ikke rettighe- derne til ligeløn og fri økonomi frem til det nittende århundrede, hvor der blev dannet en lov om li- geløn i året 1919.

Dette afspejler kvindeundertrykkelsen i perioden hvor det moderne gennembrud fandt sted.

For at jeg kan undersøge hvordan kvinders sociale og økonomiske frihed tematiseret og debatteres i det moderne gennembrud, har jeg valgt at lave følgende problemformulering og problemstillinger.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Opgaveformulering 3
Redegørelse 4
Analyse 5
- Litterer Analyse Af Naadsensbrød 5
- Kildekritisk Analyse Af Georg Brandes: Af Forordet Til 2.udgaven Af Stuart Mill’s Kvindernes Underkuelse 1885. 6
Diskussion 8
- Diskussion Af Georg Brandes: Af Forordet Til 2.udgaven Af Stuart Mill’s Kvindernes Underkuelse 1885 Og
- Henrik Pontoppidans Naadsensbrød 8
Perspektivering 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10

Uddrag
Først vil jeg kort gøre rede for kvinders sociale og økonomiske frihed i det moderne gennembrud, med inddragelse af Georg Brandes og Gyrithe Lemche.

Det moderne gennembrud, er en Litteraturhistorisk periode. Hvor man gjorde oprør mod de gamle traditioner og normer, der blev udfoldet i romantikken.

Gyrithe Lemche som var leder af Dansk Kvin- desamfund og forfatter var en af de kvinder der gjorde oprør, med de normer og traditioner der var lagt for kvinder.

Den 28 juni 1908, under det danske kvinde retsmøde holdte Gyrithe Lemche, en tale om det politiske skel mellem kvinder og mænd i samfundet.

Talen havde til formål, at få kvindernes stemme til at blive hørt og at få kvinder til at turde at stå frem. Lemche taler til alle individer i samfundet, da skellen indgår både mænd og kvinder.

I talen bryder Lemche sprognormen for kvinder, da hun gør brug af en provokerende tone, og vredesfuld sprogbrug. Dette gør hun, ved at gøre brug af de tre appelformer.

Patos, etos og logos. for at skabe tillid, tiltro og sammenslutning, dette ses i citatet nedenfor

” Men med Kvinderne er Sagen uendelig simpiificeret. Der har man ikke opholdt sig ved Forskellen.

Kvinder, som udfører Lægens ansvarsfulde Gerning og har Menneskers Liv og Død i deres Haand, - Kvinder som lærer og Vejleder den opvoksende Slægt, Kvinder

der som Familieforsørgere varetager baade Faders og Moders Pligter, - Kvinder, der erhverver de hø- jeste Universitetsgrader, - Ja, Kvinder, der om kort tid vil virke som Fortolkere af de Love, de ikke selv har kunnet stemme om”1

som sagt foroven kan man se i citatet ovenfor, at Lemche gør brug af gentagelser og appelformen patos for, at vække en vrede frem i modtageren. Lemche giver i citatet faktuelle eksempler for

hvor stort et ansvar kvinderne havde indenfor arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet, hvor der ikke blev gjort forskel på mænd og kvinder.