Problemformulering
Overordnet problemstilling: Hvad karakteriserede kvinders kønsrolle og opdragelsen af piger i perioden 1850-1900?

Materiale:
Historie: Spectatrice: Om Huusvæsnets og Pigebørns Opdragelse 1859 Dansk: Amalie Skram: Forrådt (1892, uddrag)

Redegørelse:
Redegør for kvinders samfundsmæssige og politiske status i Danmark ca. 1849- 1915. Redegør for begrebet 'det moderne gennembrud' i litteraturen og giv en præsentation af Amalie Skram.

Analyse:
Analyser, hvordan spectatricen (Johanne Louise Heiberg) beskriver opdragelsen af pigebørn i 1859, og hvilke problemer hun adresserer. Giv en litterær analyse af uddraget af Forrådt med fokus på pigeopdragelse og seksualitet.

Indledning
Nu til dags er ligestilling ikke et ligeså stort problem som det var for omkring 100 år siden. I dag har både kvinder og mænd stemmeret, der også kommet konkurrence på arbejdsmarkedet mellem de to køn.

Under det moderne gennembrud havde kvinder ikke særlige meget at skulle have sagt, det var derfor utrolig hårdt for kvinden at få et ord indført i hjemmet, og ikke mindst i samfundet.

Kvinden blev kun set til opdragelsen af børnene, passe hjemmet og gøre rent. Kvinden skulle sørge for opdragelsen af børnene imens manden i huset var ude og sørgede for indtægten til familien.

Burde man ikke kæmpe for lige rettigheder, og hvordan var det at opdragelsen foregik i hjemmet?

Måske kan svaret på det her findes ved, at der sker en samfundsmæssige ændring i forhold til kvinderne og at men ændre sin holdning og sit synspunkt på kvinderne.

Under det moderne gennembrud, som fandt sted i perioden 1870 - 1914 der var kvinderne udsat for en stor ulighed mellem kønnene. De fleste kvinder var hjemmegående i den her tid. At se en kvinde arbejde var et helt igennem specielt syn, sjældent men specielt.

Indholdsfortegnelse
Indledning ............................... 2
Redegørelsen for kvinders samfundsmæssige og politiske status i Danmark ca. 1849- 1915. Redegør for begrebet
'det moderne gennembrud' i litteraturen og giv en præsentation af Amalie Skram. 2
Amalie Skram ...................................... 3
Kampen for medborgskabet.............. 3
Kvindens status og rolle...................................... 4
Kvinden i hjemmet og opdragelse af børn ............................ 4
Analyse ................................... 5
Analyse af Forrådt af Amalie Skram ................. 5
Konklusion ............................ 8
Litteraturliste .................................. 9

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Igennem 1800-tallet har der været et bestemt krav fra den vestlige verdens friheds- og kvinderetsforkæmpere til de nyere oprettede demokratier, at menneskerettighederne og medborgskabet skulle bestå af alle uanset køn, eller den sociale status som der var i samfundet.

Disse ideer om, at alle skulle kunne have ret til at kunne deltage aktivt i samfundet og i det politisk medborgskabet.

Den 5. juni 1849 blev demokratiet indført med grundloven, men da Danmark fik sit første folkevalgte parlament, så var det kun ustraffede, selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand var stemmeberettigede og valgbare.

Kvinderne, og mange flere af de voksne i befolkning var ekskluderet i det politiske medborgerskab.

Kvindernes adgang til folketinget begyndte for alvor at blive diskuteret i slutningen af 1800-tallet, da en venstrepolitiker som hed Fredrik Bajer, udtalte sig om et lovforslag omhandlende, at der skulle være kommunal stemmeret for kvinderne.

Venstre og Socialdemokratiet blev ved med at bringe dette forslag op igen og igen de kommende år, men de to partier oplevede de samme udfald gang på gang, forslaget blev accepteret folketinget, men blev afvist af det Højredominerede Landsting.

Uden for rigsdagen var kvindelige bevægelser i fuld gang med at bevise, at de også skulle have en politisk indflydelse og også kunne bidrage til det politiske arbejde.

Igennem 1800-tallet foretog flere tusindvis af kvinder den beslutning, at de skulle deltage i kampen om kvindernes stemmeret, denne bekæmpe indsats fra kvinderne fik kvindevalgretssagen til at ændre sig fra et hovedstadsfænomen til en landsdækkende bevægelse fra folkets side af.

1907 blev en paraplyorganisation ved navn Landsforbundet for kvinders valgret etableret. I 1908 kom der et gennembrud i danske politiks verden, da der opstod en reform indenfor dansk politik, så fik kvinderne stemmeret og blev valgbare ligesom mændene til det næste kommunale råd.