Indledning
Mange steder i verden kan kvinder tage sig en uddannelse, stemme, stille op til politiske valg og tage lån i banken. Det har bare ikke altid været sådan, der har været en masse kampe, for at kvinder kunne få samme rettigheder som mænd.
I 1800-tallet var der ingen kvinder, som havde politisk indflydelse i Danmark. Kvinden var afhængig af sin mand, fordi hun hverken kunne få sig en uddannelse eller få sig et arbejde, så hun kunne tjene penge.
Derfor blev de fleste piger gift i en meget tidlig alder, da deres forældre ikke altid havde råd til at forsørge dem, så var den lette løsning at gifte dem væk.
Det var meget normalt, at en kvinde blev gift med en mand, der var 10-15 år ældre end hende selv. Skolerne dengang var kønsopdelt.
Drengene havde en normal undervisning, som vi kender i dag med fx fag som historie og naturvidenskab, mens pigerne skulle lære, hvordan man gør rent, hvordan man laver mad, og hvordan man passer på børn .
Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
Problemformulering: 4
Problemstilling 4
præsentation 5
Forholdet mellem Lucie og Gerner 5
Transaktionsanalyse 7
Tematiske analyse 7
Amalia Skrams budskab og perspektivering 8
God litteratur 8
Fortolkning 9
Kildekritisk analyse 10
Kvinders stilling i samfundet i perioden op til 1915 11
Analyse af artiklen “Kvindelige selvfølelse” af Ellen Plum i tidsskriftet 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
præsentation
Bogen “Lucie” er skrevet af Amalie Skram i 1888. I værket møder vi Lucie som en ung kvinde, der engang var “tivolipige”, men nu er Lucie gift med Theodor Gerner, som er en velhavende advokat fra borgerskabet.
Romanen slutter negativt for kvindens stilling, da Lucie kun på mandens betingelser kommer ind i et højere socialt miljø, men må underkaste sig alle reglerne og skal adlyde sin mand.
De borgerlige kvinder der taler nedladende om ”Tivolifruen” en hentydning til Lucies fortid. Lucie går til grunde: dør pga. en forbrydelse af en mand.
Amalie Skram angriber samfundets holdning til kvinders stilling og deres seksualitet. Amalie Skram vil med bogen ændre folks synspunkt på de gamle normer.
Forholdet mellem Lucie og Gerner
Navnet Lucie betyder “den lysende”, og det er et tegn på, at hun er ung, dejlig og lysende. Imod sætning til familien Mørk, der repræsenterer borgerskabet og deres værdier.
Navnet Theodor betyder “Guds gave” og frelser Lucie fra fattigdom, men der er lidt ironi i det, fordi Theodor er ikke en guds gave eller en god mand for Lucie.
På den ene side positivt, at Gerner gifter sig med hende trods hendes fortid. Han gør det, fordi han er forelsket og betaget af hendes ungdom og skønhed.
På den anden side er han meget hård over for hende, da han vil opdrage hende til at blive en fin dame fra borgerskabet (drikke pænt, ikke kontakte andre mænd, være fin værtinde ved selskaber) “jeg kan gøre ud af hende, hvad jeg vil.”
Han kritiserer hende og er ofte meget sur og tavs over for hende, men tilgiver hende alligevel nogle gange, især fordi Lucie beder ham om tilgivelse og lover, at hun vil forbedre sig “jeg vil gjøre alt, alt for dig, Theodor, gjerne dø for dig.”
Lucie er først glad over, at Gerner gifter sig med hende - bliver velhavende hustru – men senere bliver hun rasende på ham og ked af det, fordi han behandler hende sådan.
Også ked af, at hun ikke må se Nilsen, der repræsenterer hendes fortid. Den nat hun bliver voldtaget, er hun reelt løbet væk (flygtet) fra Gerner.
Gerner tror, at barnet er hans, men Lucie ved bedre (modermærket) “en stor brun føflæk med lange haar ......Lucie saa en liden, brun føflæk med bløde, mørke haar paa det venstre kind lige under øjet” .
Lucie dør af sygdom måske pga. svangerskabsforgiftning, overanstrengelse og depression.
Skriv et svar