Opgavebeskrivelse
Hvordan ændrede kvindens rolle og synet på seksualitet sig i løbet af 60’erne og 70’erne? Du skal redegørelse for kvindes rolle i samfundet i perioden op til ungdomsoprøret med inddragelse af relevant kilde, f.eks. reklamer eller spørgeskemaundersøgelser om seksualnormer.
Efterfølgende skal du analysere uddrag af Vita Andersens Tryghedsnarkomaner (1977) samt teksten Roselil (1971) med henblik på at afdække forskellige oplevelser af det at være kvinde samt det kunstneriske og stilistiske udtryk i teksterne.
På baggrund af selvvalgt materiale skal du til slut vurdere kvindens status i samfundet i dag og dermed vurdere hvilken effekt kvindernes oprør har haft for eftertiden. Du kan her evt. overveje hvilke konsekvenser kvindefrigørelsen har haft for familien og børnene.
Indledning
I 1960’erne havde en minimal mængde af respekt, både i familielivet og på arbejdspladsen. Det blev forventet af en kvinde, at hun skulle gifte sig i en tidlig alder, hurtigt få nogle børn og derefter bruge resten af sit liv som husmor. Dette medførte at kvinderne gjorde oprør og startede rødstrømpebevægelsen.
Men hvordan ændrede dette egentlig synet på kvinder og seksualitet? Jeg vil kigge på samfundets, kvindernes og kønsrollernes udvikling gennem 1960’erne og 1970’erne.
Derudover vil jeg undersøge, hvilken betydning kvindefrigørelsen og den seksuelle frigørelse har haft for vores kvindesyn, kvindernes status, kønsrollerne og for familielivet i dag.
Dette vil jeg gøre ved hjælp af selvvalgte materialer og ved at analysere og fortolke digtet ”Fredag, lørdag, søndag” fra Vita Andersens digtsamling ”Tryghedsnarkomaner” og folkevisen ”Roselil”
Indholdsfortegnelse
Indledning .........................................................................................................3
Redegørelse for det ændrede syn på kvindens rolle og på seksualitet ....................3
Analyse af ”Fredag, lørdag, søndag” ......................................................................5
Analyse af Roselil......................................................................................................6
Vurdering af kvinders rolle og status i samfundet i dag...................................................7
Konklusion .........................................................................................................9
Litteraturliste ................................................................................................... 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtet er skrevet af Vita Andersen i 1977 og er en del af digtsamlingen Tryghedsnarkomaner. Vita Andersen havde en kaotisk opvækst. Hun har boet på plejehjem og har også været i plejefamilie og
10 gået på omkring 15 forskellige skoler .
Digtet viser hvordan det traditionelle forhold var i 1970’erne. Kvinden var kun i et forhold med manden, fordi at det var forventet. Forholdet er uden kærlighed og lidenskab.
Sex er belønningen, for at kvinden får lov til at købe materielle goder. Manden virker ikke seksuelt tiltrukket af kvinden, da han ikke er interesseret i hendes bryster. Sex er en vane, og noget der er forventet, at man skal have i et forhold.
Digtet fokuserer mest på kvindens kamp i det traditionelle forhold. Forholdet virker tomt og for at udfylde dette tomrum, fylder de deres liv med materielle goder. Igennem alle dagene i digtet indgår der materielle goder. Kvinden er en tryghedsnarkoman, og derfor bliver hun hos manden, selvom hun føler sig tom og ulykkelig.
Kvinden bukker under for mandens ønsker. I digtet fortæller kvinden, at hun egentlig gerne ville have børn, men at manden ikke ville have børn, så derfor er de tilfredse.
I digtet fremgår der et meget tydeligt ”vi” som ofte overgår ”jeget”. ”Vi ‘et” er stærkt domineret af manden og mandens ønsker som også var normen på dette tidspunkt i historien. I deres samleje er det også, manden som er øverst og som styre hvordan samlejet skal foregå.
Dette digt er skrevet i nyrealismen, som var en mere politisk orienteret realisme , og det kommer til udtryk ved, at digtet er kritisk overfor det traditionelle ægteskab. Digtet fremstiller ægteskabet som indholdstomt og meget materialistisk. Parterne er kun i forholdet, fordi det er forventet af samfundet.
Forholdet virker meget kynisk og overfladisk.
De planlægger, hvornår de skal have samleje. Kvinden pointere flere gange, at deres forhold ser perfekt ud for andre, hvilket virker til at være noget som betyder meget for manden. Man kan også konkludere, at parret er i overklassen, da de har råd til at fylde deres liv med materielle goder.
Oplevelsen af at være kvinde er en pligt og fastlåst. Det at være kvinde er en fastlåst position i samfundet. Denne position er at behage manden i ens liv og som belønning for dette, får kvinden lov til at købe materielle goder.
Digtet er bygget op sådan, at det starter med korte og få verslinjer uden særlig mange beskrivelser af kvindens følelser og tanker. Gradvist får vi flere og flere af kvindens følelser, tanker og længere verslinjer. Dette kunne være et symbol på kvindernes udvikling gennem 60’erne og 70’erne.
Kvinderne startede ud med at være meget neutrale, og prøvede at gøre alt hvad de kunne for at passe ind i samfundets normer, imens de gradvist blev mere og mere bevidste, om hvad de ville, og at de ikke ville finde sig i sexismen længere.
Kvinden i digtet skal altså være et symbol på alle kvinderne i 60’erne og 70’erne, som egentlig ikke havde lyst til at være i deres ægteskab og følte sig undertrykte.
Skriv et svar