Problemformulering
Hvordan afspejler Suzanne Brøggers essays datidens kamp for kvindefrigørelse?
Indledning
I 1970 ser København starten af en ny kvindebevægelse, der er på vej ud fra mørket. De kæmper for fri abort, lige løn – og ikke mindst ligestilling blandt kønnene.
Før i tiden plejede mændene at spille en vigtig rolle i kvindebevægelsen, men i 1970’erne er der ikke længere plads til dem længere. …
En af konsekvenserne var at skilsmissetallet begyndte at stige og efter p-pillens frigivelse i 1966 og indførslen af fri abort i 1973, begynder antallet af fødsler at falde.
Derfor lyder min problemformulering således: ”Hvordan afspejler Suzanne Brøggers essays datidens kamp for kvindefrigørelse?”
For at besvare den vil jeg allerførst vil jeg beskrive debatten, kvindebevægelsen, med fokus på kvindesynet, og i den forbindelse vil en redegørelse af debatten omhandlende kvinders seksualdrift og deres stilling både i ægteskabet og samfundet høre til.
Ligeledes vil en undersøgelse af hvordan flere kvinder kom på arbejdsmarkedet være passende.
Derefter kommer min analyse af Suzanne Brøggers essaysamling ”Fri os fra kærligheden”, 1973 – med særligt fokus på kvinders rettigheder, være passende.
Indholdsfortegnelse
Dansk Historie Opgave 0
Problemformulering 0
Resume 1
Indledning 3
Suzanne Brøgger 3
Kvinde i 1970’erne 3
Analyse 4
Derfor kvindekamp 6
Sammenligning af Brøgger og Giese 9
Konklusion 9
Bibliografi 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Forfatteren Suzanne Brøggers debuterede i 1973 med essaysamlingen ”Fri os fra kærligheden”, som for mange var en yderst provokerende titel.
I essaysamlingen beskriver en unavngiven kvindelig jeg-fortæller hvordan vi skal befries fra kærligheden, da hun mener, den ikke gavner nogle, men derimod ødelægger menneskets forventninger til og syn på ordet kærlighed.
I essays finder man en typisk opbygning, hvori der veksles mellem det personlige og reflekterende.
Dette er eksempelvis at se i kapitel 2 i essaysamlingen, ”Fra kernefamilie til kernevåben” hvor Suzanne Brøgger perspektiverer både til sig selv, men reflekterer samtidig også en del
hvilket får modtageren til at selv reflektere over netop det, som hun beskriver i sine essays.4 De mange forskellige handlinger i Brøggers essays foregår netop i slutningen af 1960’erne og hen til starten af 70’erne.
Tiden repræsenterer de mange frihedsberøvede kvinder både på arbejdsmarkedet, men også de hjemmegående, som ikke havde nogen ret over eget krop og sind, men derimod blev kontrolleret af husholdningens overhoved – manden.
Det ligger også klart, hvordan Suzanne Brøgger beskriver mændene som værende beskidte og uudholdelige dyr, der kun lever for at fratage andre deres ret.
”Hvad ønsker kvinden?” 5 var et af den østrigske læge, Sigmund Freuds helt store spørgsmål – og selvom det mange gange er svært at svare på, stod mange kvinder klar med et svar. Blandt andet Brøgger, der skriver:
”For mig er sagen temmelig enkel, for jeg ønsker bare at bestemme over mit eget liv og ikke mindst – hvem jeg vil kopulere med.”
Her bruger Brøgger en del sproglige virkemidler, såsom provokation, ironi og høj stil. Hun er provokerende og ironisk, i det hun skriver at hun vil bestemme over sit eget liv, selvom at man i realiteten jo bestemmer over sig selv.
Hun bruger også høj stil og det ses ved ordet ’kopulere’ – i stedet for at bruge synonymer for ordet ’kopulere’, såsom samleje eller sex.
Med den høje stil, som hun bruger, handler det om at overbevise læseren om, at hendes holdning er korrekt, fordi fagudtrykkene får hende til, at udstråle hun ved hvad hun snakker om.
Disse sproglige virkemidler har alle sammen som effekt, at de får modtageren, altså kvinderne, til at reflektere over, om hvad der er rigtigt og forkert.
Det generelle emne, gennem bogen, er kvindeundertrykkelse, og hvordan det kan forbedres, hvis mænd ikke var så optaget af at fratage kvinders selvbestemmelsesret.
Det overordnede tema, i bogen, ”Fri os fra kærligheden”, er den kvindefrigørelse og ligestilling blandt kønnene, som Danmark havde brug for.
Hun beskriver i kapitel 2 hvordan den traditionelle kernefamilie har ændret sig til at være en forværret version, end den var i forvejen, fordi størstedelen af ægteskaberne er ulykkelige.
Hun skriver om dengang hun hver måned plejede at flyve ned til Loiredalen, for at snakke med sin ven, Guy. Her snakkede de om ægteskaberne og hvad de egentlig skal gøre godt for, og samtidig for at få underbygget sine aversioner rent teoretisk.7
Denne fjendtlige holdning stammer helt tilbage fra hendes barndom. Her lærte hun psykisk at ægteskaber kun er til for at skabe fortvivlelse og mistro, da mange af dem hun og eller hendes familie kendte, inklusiv hendes forældre, hvis ægteskaber er ulykkelige og det redegør hun ved at skrive:
”Nej, livet er ingen dans på roser, er der nogen der siger, og sådan er der så meget. Men jeg synes nu at det er for lidt.
Skriv et svar