Indledning
I løbet af denne Dansk – Historie opgave vil jeg komme ind på, kvindernes kamp i 1960’erne til 1970’erne som husfruer, udearbejdende og den hårde kønsrollefordeling.
Jeg vil gå i dybden med mange af kvindernes synspunkter dengang, og hvad der har fået dem til at tænke ud over de ”normale” rammer.
Dernæst vil jeg undersøge og studere rødstrømpebevægelsens indflydelse på det Danske samfund anno 1960’erne til 1970’erne. Og til sidst konkludere hvad det stod for, og hvem de var.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse:
Indledning:
Redegørelse:
Kvinderne i 1960’erne2.
Kvindebevægelsen.
Rødstrømpebevægelsen2.
Begyndelsen.
Analyse af hun ser godt ud: Vita Andersen - hun ser godt ud. Andre tekster af Vita Andersen.
Kildekritisk analyse af tekst 9:
Kvindefrigørelsens betydning (vurdering): Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kvinderne i 1960’erne.. I 1960 kom der et slogan som siger ”kvinder kan det hele” frem, da kvinderne ønskede at komme ud på arbejdsmarkedet, da der var brug for den kvindelige arbejdskraft.
Der kom nye kvindeorganisationer frem for at protestere imod at det danske kvindesamfund ikke havde fulgt med tiden og ungdomsafdelingen i dansk kvindesamfund trak sig ud i 1966 for at protestere imod dansk kvindesamfunds holdning til abort. Kvindebevægelsen.
Det var i 1871 det danske kvindesamfund blev dannet. Det var et sted for diskussioner omhandlende kvindesagsproblemer og kønsrollerne den gang. Kvinderne kæmpede for ligestilling imellem mænd og kvinder.
F.eks. arbejde. Nye grupper af kvinder kom ud på arbejdsmarkedet i 1960’erne og det var primært i den offentlige sektor og i administrations- og serviceerhverv, hvor de blev beskæftiget.
Kvindernes arbejdsmønster havde en afgørende ændring da gifte kvinder stadig fortsatte med at arbejde selvom de have fået børn, eller hvis man var sammen med en mand med højere indkomst.
Hos mændene var der ikke nogen ændring. De overlod stadig husarbejdet til kvinden selvom hun også skulle passe på børnene og sørge for sit arbejde.
Man mente også at hvis drengene bliv opdraget til at hjælpe til med husholdningen ligesom pigerne kunne pigerne vel også interessere sig for biler og mekanik. Rødstrømpebevægelsen.
Grunden til at det blev kaldt rødstrømpebevægelsen var fordi (modsætning til den blå strømpe) den røde strømpe angav en ny feminin retning.
”En radikal og venstreorienteret feminisme, der ikke havde ligestilling med mændene som mål”. Rødstrømpernes slogan: "Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp".
Rødstrømpebevægelsen var også med til at bidrage med en mere feministisk kultur. Såsom kvindeteater, kvindebands, kvindefilm osv.
En af grundene til at rødstrømpebevægelsen opstod i Danmark var på grund af den strukturelle forudsætning for starten på bevægelsen, som havde en markant ændring på de danske kvinders liv.
Da kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet og p-pillen 1966 blev opfundet faldt børnetallet og antallet af skilsmisser begyndte at stige.
Kvindernes andel i arbejdsmarkedet steg meget hurtigt i midten af 1960’erne. 2 Begyndelsen. Det var i USA det hele startede og senere i 1800-tallet udbredte det sig til Europa.
Man gjorde oprør mod kvindernes mindre stilling i forhold til mændene. Derpå forekom også tidligere i historien kvindeklubberne og ”Olympe de Gouges' erklæring om kvinders rettigheder under Den Franske Revolution.”
Kvindebevægelsen var et oprør mod den datidige kvindeopfattelse, altså at kvinden var underordnet af manden, da det var sådan fra naturens side.
”De første kvindebevægelser samlede især kvinder — og enkelte mænd — fra de bedrestillede lag og intellektuelle kredse.
De lagde stor vægt på retlige reformer, og denne gren af kvindebevægelsen kaldes derfor kvinderetsbevægelsen, på engelsk Women's Rights Movement.”
”I Storbritannien begyndte kvinderetsbevægelsen i 1850'erne, i Tyskland i 1860'erne, i Frankrig i 1870'erne og i en lang række andre lande også uden for Europa og USA, bl.a. Indien og Kina i årtierne efter århundredskiftet.”
Skriv et svar