Rødstrømpebevægelsen | DHO | 10 i Karakter

Indledning
I 1970’erne kom kvinderne rigtigt på banen, da de gik på gaderen. Deres budskaber var meget klare, de ville have ligeløn for lige arbejde, ret til at bestemme over egen krop og fokus på rollerne derhjemme.

Jeg har fundet interesse for dette emne, da det er det som har lagt grundstenene til det Danmark vi kender i dag. Jeg vil gerne se nærmere på

hvordan kvinderne i kvindekampen, var med til at påvirke den daværende regering. Både 1973 og 1976 blev nemlig meget betydningsfulde for kvindekampen.

Det var der Danmark fik sin først abortlov og vores første ligelønlov som omfattede alle. Denne undren ligger til grund for min problemformulering, der lyder:

”Rødstrømpebevægelsen var med til at ændre kvindesynet i 1960-70’erne, men hvordan gjort de det, og hvordan blev datiden litteratur et vigtigt våben i kampen?”

Indholdsfortegnelse
INDLEDNING MED PROBLEMFORMERING 0
METODE 0
REDEGØRELSE 1
ANALYSE AF ”HUN SER GODT UD” & ”VI HAR SMIDT RETURBILLETTEN VÆK” 3
VURDERING 6
KONKLUSION 7
KILDELISTE 8
BILAG 1 ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED.

Uddrag
I 1970’erne begyndte kvindekampen for alvor med Rødstrømpebevægelsen (her fra betaget som Rsb)l i spidsen, Rsb var en samlede gruppe for hele Danmark.

Byggestene til Rsb kom fra mange forskellige kvindegrupper, som i efterkrigstiden gjorde op med datidens kvindesyn og kvindens rettigheder.

Desværre blev en rødstrømpe nemt et skældsord for kvinde som gik i kvindekampen, nogle mente at rødstrømper sure kvinder, som havde et kæmpe had til mænd.

Men sådan var det jo ikke for alle, selvfølgelig var der nogle som hadede mænd, men det var bestemt ikke alle.

Den stereotype rødstrømpe var gerne venstreorienterede, men som i alle bevægelser findes der mange forskellige mennesker med forskellige holdninger.

Nogle var radikale, nogle havde ingen uddannelse, mens andre havde høje uddannelser. Den danske Rsb fik meget inspiration fra den Amerikanske gruppe New York Redstockings, både til deres navn og til deres handlinger.

New York Redstockings’s navn kommer henholdsvis fra ”bluestockings,” og fra Red for at det også var en social kamp som var i gang.

Så danske rødstrømper fik meget inspiration fra udlandet, hvis man ser nærmere både de danske og de Amerikanske slogans, er der ting som går igen.

Nogle af nøgleordene var ”søsterskab”, ligeløn for lige arbejde, retten over egen krop og kvinderne ikke ville ses som sexobjekter.

De danske Rødstrømpers hovedslogan var ”Ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden kvindekamp.” Hvilket betyder, at det ikke kun var en kvindekamp, som var i gang, men også en kassekamp mod kapitalismen.

Hvis man ser nærmere på kravet om ligeløn, som var et klart mål for Rsb. Danmark havde dog på daværende tidspunkt havde en ligelønslov, som man fik tilbage i 1919.

Men den omfattede kun de kvinder som var ansat i det offentlige. Ser man tilbage på slutning af 1950’erne, så kunne man se et opsving i det meste af verden.

Dette opsving ramte Danmark i ca. 1958, der begynder en stor efterspørgsel på dansk vare. Derfor kunne produktion ikke følge med, hvis man ikke ansatte flere folk.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu