Sofie Lindes tale til Zulu Awards 2020 | DHO

Indledning
Gennem tiden er der frembrudt mange historiske begivenheder og en af dem, er den demokratiske grundlov der blev indført d. 5. juni, 1849.

Tværtimod, var der store befolkningsgrupper der på daværende tidspunkt var udeladt fra demokratiet og heriblandt kvinderne. I denne tid, både før og efter, bliver der taget historiske skridt i kampen om ligestilling.

En kamp mellem individerne, men også en kamp gennem kunsten og litteraturen. ”Det moderne gennembrud” var en periode i historien, hvor man belyste problemer om kvinderettigheder, der fik bølgerne til at gå højt og skabe debat.

I denne opgave vil jeg kort redegøre for udviklingen i kvindernes status og rettigheder i perioden 1800-2021.

Dernæst vil jeg, for at undersøge fremstillingen af kvinden, foretage en analyse af ”Den sidste balkjole” af Herman Bang, samt en analyse og fortolkning af uddrag fra Sofie Lindes tale til Zulu Awards 2o20.

Til slut vil jeg vurdere og diskutere hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i den historiske periode og perspektivere det til kønsrollerne i dag.

I opgavebesvarelsen gør jeg brug af novellen ”Den sidste balkjole” og Sofie Lindes tale til Zulu Comedy 2020 som primære tekster.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3

Redegørelse for kvindernes status og rettigheder i 1800-2021 3

Den prædestinerede skæbne Analyse, ”Den sidste balkjole”, Hermann Bang 5

Sexisme, ligeløn, ligestilling og kønsroller i det moderne samfund: En tale der har sat tingene i perspektiv 9

Analyse af uddrag fra Sofie Lindes tale, Zulu Comedy 2020 9

Hvordan skildrede litteraturen kønsrollerne i den historie periode, og hvordan ser det ud i dag? 11

Uddrag
Som denne redegørelse af kvindernes status og rettigheder i perioden 1800-2021 tydeliggjorde det, så skete der mange ting, der har sat dybe fodspor i historien.

En særlig periode at se nærmere på, når man snakker skildring af kønsrollerne, er det moderne gennembrud i 1870 til 1890. I denne periode brugte man litteraturen til at belyse udviklingen i samfundet, men også virkeligheden og hvordan tingene egentlig stod til.

I det moderne gennembrud havde kvinder ikke samme status som mænd. Kvinderne var underordnet deres far, og blev først myndige ved indgåelse af ægteskab med en mand.

Ikke nok med dette, skulle kvinderne også helst giftes før 25 år, altså en slags udløbsdato, for at opnå den sociale accept i samfundet. Novellen, ”Den sidste balkjole”, skrevet i 1887 af den danske forfatter Herman Bang, udspiller sig omtrent denne periode.

”Den sidste Balkjole” tematiserer det at være kvinde i slutningen af 1800-tallet. Gennem novellen følger vi to søstre, Emma og Antonie, der kæmper en kamp om en lysere fremtid.

De efterlyser et ægteskab, men da de bor i et landsbymiljø, hvor de ægteskabelige muligheder er små, er dette en svær kamp. Tiden går, og jo længere væk kommer deres drømme.

Det fysiske miljø ses at være i provinsen. Dette kommer til udtryk ved beskrivelsen af landskabet:

”Ude på markerne havde de travlt - fuldt op at gøre: sognefogden og mølleren kørte allerede hø ind:” (l.8), hvor vi her kan antyde, at vi befinder os i et landligt provinsmiljø med et sogn og en mølle.

Endvidere bliver der nævnt, at studenterne kommer hjem til jul og sommerferien (l.18) som antyder, at det fysiske miljø er langt fra storbyen og udgøres af en landsby.

De realistiske beskrivelser er meget til stede i novellen som f.eks.: ”Efteråret var jo ikke så rart. Med dets evige regn og tågen, så tyk, at man ikke en gang kunne se så langt som op til møllen.”

(l.11), hvor man her som læser kan identificere sig med den følelse af efterår. Vi får et tydeligt billede af tågen og hvordan den tager sin form.

Yderligere ses vi at være i et landbrugsmiljø, idet sneen ligger strålende over markerne (l.14). Læseren skal kunne føle sig tilstede i novellen, og selvom der ikke er mange beskrivelser af det fysiske miljø, så er de nøje beskrevet, når der er nogle.

Desuden befinder vi os i 1800-tallet med et realistisk miljø, da alt forgående er noget, der sagtens kunne finde sted i den virkelige verden. Alt dette, er med til at forme det fysiske miljø.

Det sociale miljø i novellen ses gennem de forskellige ”klasser” i byen. Emma og Antonie er bosat i enkefruens hus (l.6). Det lader til, at der i enkefruens hus ikke er en høj social status, men til trods for det stadig:

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu