Indledning
Et omdiskuteret og debatteret emne er kønsroller og ligestilling med fokus på sexisme i det senmoderne samfund.

Emnet var indtil for få år siden tabubelagt og ignoreret indtil den såkaldte #metoobevægelse blev et verdenskendt fænomen brugt til at italesætte seksuelle krænkelser.

Sexisme foregår imellem individer og grupper overalt - på arbejdspladsen, i skolen og på gågaden. Men hvad dækker sexismebegrebet over?

Er det en hånd på låret til sidste års firmajulefrokost? Er det den uretfærdige løn mellem kvindelige og mandlige sygeplejersker?

Indholdsfortegnelse
Opgave 3: Retorikken i #metoo-debatten
- Analyserende artikel af Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla

Uddrag
Ved Zulu Comedy Galla i 2020, hvor komikere hyldes fra år til år, blev Sofie Lindes tale et markant omdrejningspunkt for hele den danske befolkning og tilhørerne

da hun indimellem den humoristiske stemning formåede at sætte fokus på den underlagte sexismedebat, hvor hun fremsatte et indre narrativ om kvinder overfor mænd i den danske mediebranche.

På denne måde bruger Lindes hendes talerposition og troværdighed til at fremhæve den ignorerede problematik, ved at forholde sig direkte til sandheden og kritisere denne kultur.

Linde taler direkte til et mangfoldigt publikum heriblandt kendte danske skuespillere, tv-værter og komikere.

Ydermere henvender Linde sig direkte til én person, der understøtter hendes personlige oplevelse med sexisme i mediebranchen: ”Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig lige nu.

Du ved godt selv, hvem du er. Du ved også godt, at jeg sagde nej” (6:02-6:10). Netop her formår Linde at fremhæve kvindernes undertrykte rolle overfor mænd i det danske samfund ved at positionere sig selv som en fighter fremfor et offer.

Herved appellerer hun til etos appellen og tilhørernes følelser ved ydermere at gøre brug af direkte adressering.