Indledning
I denne formidling vil jeg forklare de træk, der karakteriserer de 3 perioder middelalderen, oplysningstiden og romantikken.

Mit fokus vil ligge på at karakterisere de vilkår og grundideer samt de tanker man har gjort sig i de enkelte perioder.

Jeg vil indkredse min viden til litteraturhistoriske retninger såsom; pietisme, rationalisme, romantisme og realisme mm.

Jeg vil så vidt muligt danne et overblik over, hvilke danske forfattere og tekster, der høre hjemme i hvilke perioder.

Jeg vil yderligere, inddrage samfundsmæssige forhold og afslutte med en perspektivering til de enkelte perioder.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Middelalder:
Oplysningstiden
Romantikken
Perspektivering

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi befinder i start år 1000 e.Kr. perioden er kaldt middelalderen og strækker sig over de næste 500 år.

Der var Danmark en mægtig nation, ledet af en række store konger ved navn Harald Blåtand, Svend den 1., Tveskæg og Harald den 2 mv.

Samfundet i middelalderen var et feudalsamfund, med kongen som øverste repræsentant for Gud. Under ham var et utal af embedsmænd og dernæst bønderne.

Denne periode blev kraftigt præget af den kristne kultur og størstedelen af den litteratur, der skrives i middelalderen, blev omformuleret til kirkelig litteratur af præster og munke.

De gamle runeinskriptioner blev udskiftet med latin, som de fleste sprog er udspringer fra i dag.

Det anderledes livssyn og værdier der var som følge af kristendommen, er det større fokus på individets gode og onde gerninger, i stedet for dets ære og eftermæle. Vi får hurtigt opfattelsen af Guds dom mellem himmel og helvede.

Ved siden af gejstligheden levede den kirkelige kultur videre og folket var stadig præget af overtro og fortællinger fra kristendommen. Det var folkekulturen og de mundfortalte folkeviser, der videreførte kulturen.

Udover runeskrifter ser vi ikke længere den samme skriftlige litteratur i den nordiske oldtid/vikingetid.

Størstedelen af den litteratur vi har i middelalderen, er levn, der har overlevet gennem mundtlig viderebringelse, helt tilbage fra Gorm den Gamles tid.

Folkeviserne blev viderebragt fra slægt til slægt og blev endda sunget til festlige lejligheder, de stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor de i første omgang blev brugt til underholdning i overklassen (adelige kredse).

Det spredte sig stille ud til hele befolkningen, hvorefter de blev sunget frem til 1800-tallet. Faktisk ser vi visse steder, at disse folkevisetraditioner stadig bliver holdt i live bl.a. på Færøerne.

Disse viser er blevet fortalt med forskeligheder og har ændret sig gennem tiden, de to hovedsagelige er ridderviser og trylleviser.