Indledning
Hvordan bliver man egentlig frigjort fra sine forældre? Er det noget der kommer over tid, eller er det noget, som man selv vælger?
Og er det forskelligt fra kultur til kultur? Lige fra fødslen har man været fastgjort til sine forældre. De faste og trygge rammer, som de danner, vil til sidst blive for meget (for nogle), og noget man vil ud af.
Hvorfor vil man egentlig det? Det eneste ens foræl-dre ønsker, er blot at deres børn får en god uddannelse, godt job, samt en sund og rask familie. Jeg vil vha.
digtet ”Til mine forældre” af Gustav Munch-Petersen komme ind på synspunkterne i hans tekst, og derefter reflektere dem over til mine egne overvejelser omkring frigørelsen fra sine forældre.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I teksten ”Til mine forældre” er frigørelsen fra sine forældre en stor ændring i hans liv, da han går fra at være et produkt af sine forældre til at være et produkt af sig selv. Hans liv som ung har væ-ret et liv, hvor følelser ikke var noget man viste.
Kigger vi på strofe 5 til 7 ”I opdrog mig med skjul-te taarer - opdrog mig til at leve jeres liv – fortsætte det”, kommer det til udtryk, at hans liv har været et liv, hvor alt allerede var planlagt for ham. I teksten står der en del omkring hvordan han måtte skuffe og tage afsked til eget land.
Han mener simpelthen, at han skuffer sin familie, fordi han ikke tager den rute som de havde planlagt for ham.
Det er han ikke ene om. Mange unge føler at de skuffer deres forældre, hvis de ikke lige vælger den rute, som deres forældre har lagt den.
Måske ville forældrene have, at deres søn eller datter fik en gymnasial uddannelse, hvor barnet egentlig meget hellere ville have en tømreruddannelse.
På mange måder ser vi forældre tilrette-lægge alle ting for deres børn, uden egentlig at tage betrækning til hvad de vil. Det er i store træk frygt, som spiller den store rolle i ens frigørelse hos forældrenes side.
Skriv et svar