Den sproglige fascisme breder sig af Kresten Schultz-Jørgensen | Eksamenssæt maj 2012 – Kronik Unges skriftsprog

Indledning
Kunne en fejlagtig sætning som ”Jeg lære en masse” være et typisk eksempel, der går igen blandt unge i dagens Danmark? Er teknologien til gene for unges skriftsprog, og i det hele taget en hindring for god undervisning? Teknologien har udviklet sig markant gennem det 21. århundrede, og det er de færreste, der klarer sig gennem skoledagen uden at være på sociale medier såsom Facebook og Twitter. Kresten Schultz-Jørgensen er stærkt skeptisk på området, og skriver i sin artikel, ”Den sproglige fascisme breder sig”, om at unges evner til at ræsonnere og skrive objektivt synes at være forduftet. Derudover mener han, at teknologien bærer en del af ansvaret for selvsamme kritik i forhold til den manglende evne til retskrivning og basal grammatik blandt unge, da teknologien umyndiggør dem med ordbøger og stavekontrol overalt.

Uddrag
Det leder til basale fejl som manglende subjekt, sætningsled m.m., og dette overføres til ens generelle skriftsprog. Afviklingen af det højtsemantiske niveau spiller også en vigtig rolle, og Jørgensen citerer også George Orwell for at sige: ”Opløsningen af sproglige kompetencer medfører nødvendigvis en erosion af tankekraft og et goddag til den selvskabte fascisme. Færre ord, mindre råderum, flere fordomme. Dét er, som bekendt, fascisme”.

---

Kresten Schultz-Jørgensen bruger nogle abstrakte udtryk, der synes direkte radikale. Da han citerer George Orwell, lægger han vægt på ”Den sproglige fascisme”. Hvis man slår ordet fascisme op, får man definitionen: ”politisk bevægelse som sætter staten og folket højere end det enkelte menneske og med diktatoriske midler tilsidesætter demokratiet, især på arbejderklassens bekostning”, og derfor synes det at være absurd at benytte et udtryk, der lægger sig til et politisk styre, der i den vestlige verden sættes i forbindelse med nazisme og lign.

---

Kresten Schulz-Jørgensen har ret i, at teknologiens formater tilsidesætter den største kreativitet, når man tilbringer tid på de sociale medier, men som ovenstående afsnit fortæller er det urealistisk at tro, dette har betydning for unges skriftsprog i undervisningen, ellers havde det haft betydning for karaktergivningen på danske gymnasier og lign. Der hvor Jørgensen har ret, er når han forklarer, at hastigheden på at skrive gør, man ikke retter sine fejl så ofte.

---

Artiklen handler om, om unges skriftsprog i uddannelsesregi bliver påvirket af både teknologiens udvikling samt manglende evner til at kunne begå sig fagligt i forhold til argumenter, konklusioner m.m. Ligeså omhandler den unges ”kreative” sprog på de sociale medier, som generelt afvikler deres højtsemantiske niveau, eller gør det?

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu