Eksamenssæt maj 2012 kronik Unges skriftsprog – “Den sproglige fascisme breder sig” af Kresten Schultz-Jørgensen

Indledning
De unges håndskrevne kærlighedserklæringer og poetiske tekster er for længst forbi passeret, og er erstattet af et SMS-sprog primært bestående af udenlandske forkortelser og emojis, hvor kvansitet vægter højere end kvalitet. Men er dette et reelt problem, eller er det bare de voksne, der savner de gode gamle dage?
Den danske journalist, Kresten Schultz-Jørgensen, beskriver sig selv som en glad ambassadør for ungdommen, og han finder den nuværende generation mere sympatisk og flittig end unge fra før i tiden. Han har dog et problem med Danmarks ungdom. Den 19. februar 2011 bragte han sin artikel ”Den sproglige fascisme breder sig” i Politikken, hvor han på baggrund af hans ti år som censor på alverdens universiteter rundt om i det danske land skriver om unges omfattende problem med at skrive og ikke mindst ræsonnere. Retskrivning er den mindste del af problemet, men når der ikke kan fremføres et argument, gennemføres en analyse eller drages en ordentlig konklusion, så har ungdommen et problem af de større.

Uddrag
I sin artikel bruger Kresten Schultz-Jørgensen utallige forskellige argumentationsformer- og kneb for at få sine synspunkter til at virke mere troværdige. Han vil gerne fremstå som en selvsikker, intellektuel mand, som ved, hvad han snakker om. Dette er også grunden til, at han nærmest udelukkende bruger appelformen etos.

Kresten Schultz-Jørgensen supplere sit brug af etos med at skrive i meget høj stil, så han fremstår endnu mere begavet, og derved endnu mere troværdig. Disse to ting sammen får det til at gå op i en højere enhed, hvorimod de hver for sig ikke havde virket halvt så godt.

Brugen af en tretrinsraket ses også i artiklen: ” emails på computeren, opdateringerne på Facebook, meldingerne på Twitter. ” Han kunne i teorien lige så godt have brugt et enkelt eksempel, men ved at bruge tre, så skaber det både et flow i teksten, men vigtigst af alt, så gør det, at det sætter sig fast i modtagerens hukommelse, hvilket er væsentligt, hvis personen skal overbevises.

Artiklen indeholde en masse fine synspunkter om unges skriftsprog. Problemstillingen er dog mere kompliceret end Kresten Schultz-Jørgensen giver udtryk for, da der er mange aspekter af sagen, som helt bliver udeladt. Eksempelvis bliver der kun nævnt bagsiden af nutidens digitale teknologier. Det er sandt, at medier som Facebook og Twitter markant har ændret nutidens brug af skriftsprog, fordi de konstant kræver noget af brugeren. Antallet af stres ramte personer stiger eksplosivt, hvilket mange eksperter mener, er en konsekvens af den uafbrudte mængde af påmindelser, man bærer rundt i lommen.

Det må antages, at hvis Kresten Schultz-Jørgensens påstand om unges retskrivningsevner er på niveau med grundskolens elever, så ligger det reelle problem i skolesystemet, eftersom det er der, unge burde have lært det.

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!