Indledning
Tidsånden er ofte definitionen på, hvorfor mennesker agerer som de gør. I dette senmoderne samfund, vi lever i, har vi fået en anden opfattelse af digitale medier.
De er den virtuelle brevdue, der kan udbrede alt fra lommefilosofiske tanker til udtalelser om gårsdagens aftensmåltid. I denne digitale bølge er selviscenesættelsen inkluderet, og denne er hurtigt spredt til reality-programmer såvel som sociale medier.
Men er denne tendens udelukkende tilegnet den unge generation, og kan man konkludere, at det er tidsånden, som er skyld i denne tendens?
I artiklen, ”Mig A/S”, af Mathias Herup Nielsen, studerende ved RUC og freelancekonsulent, argumenteres der for, hvilke befolkningsgrupper denne udvikling er tilegnet, og hvilke konsekvenser, der finder sted ved selviscenesættelsen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Herup Nielsen postulerer til sidst, at selviscenesættelse ligger i tidsånden, og at det kan forklares ved, at den nye generation ser sig selv og alle sine forskellige identiteter som et produkt. Det gælder både det sociale liv, kærlighedslivet og arbejdslivet, hvor vi lever efter et princip om konkurrencedygtighed.
Det er ikke nødvendigvis et begær, det enkelte menneske besidder, men mere et vilkår som kollektivet er blevet berørt af på grund af tidsånden. Med andre ord ligger det i den unge generations underbevidsthed, at man skal tiltale andre mennesker.
---
Den samlede argumentation handler om, at han ved den personlige fremstillingsform fortæller en historie, hvori han skaber troværdighed om sin person og sine synspunkter.
Da artiklen udvikler sig, begiver han sig mere over i at forklare om de skelsættende modsætningsforhold mellem generationerne, da unge i dag markedsfører sig selv om et produkt.
Skriv et svar