• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 2231

Indholdsfortegnelse
• Lav en kort indledning til din besvarelse, hvor inddrager din viden fra teorien om ”Selviscenesættelse og selvbiografier” samt fra de to artikler om forfatteren.

• Hvilke genrer møder vi i digtsamlingen? Kom herunder ind på de selvbiografiske træk. Hvilken virkning har brugen af flere forskellige genrer?

• Komposition: Sæt overskrifter på de fire afsnit i digtsamlingen.
1. Identitet og forståelse for familien
2. Etnicitet og racisme
3. Hvornår er man dansker?
4. Forskelsbehandling

• Hvilke temaer tager digtsamlingen ”Find Holger danske” op, og hvad siger den om temaerne?

• Karakteriser sproget side 7, 12, 20, 25, 30, 35, 37, 43, 48 og 51. Hvilken virkning har det?

• Udpeg de ord og/eller sætninger s. 52-53, der fortæller os, hvilken holdning forfatteren har.

• Overvej virkningen af side 29, 36 og 41.

• Find eksempler på, hvordan humoren og satiren er brugt som virkemiddel i værket.

• Lav en konklusion/opsamling på jeres analyse og tolkning.

• Får spørgsmålene s. 9-11 og igen side 14-17 og side 21-24 jer til at tænke på aspekter ved adoption, som I ikke har tænkt over før?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
• Lav en kort indledning til din besvarelse, hvor inddrager din viden fra teorien om ”Selviscenesættelse og selvbiografier” samt fra de to artikler om forfatteren.

Vores tid er præget af individualisering, og dertil følger værdier som kernefamilien, sociale klasser samt valg og beslutninger.
Denne nyere tendens indebærer fokusset på identitet. Vi går meget op i hvem vi er, og hvordan vi fremstår.

Selviscenesættelse og selvbiografier berører især dette. Vi lever i en tid med flydende identiteter, og en verden

hvor vi har interesse for vores rødder og det lokale miljø, vi befinder os i. Dette emne belyser Langvad på en provokerende måde pakket ind i humor i digtsamlingen.

De to artikler om forfatteren beskriver og besvarer godt de spørgsmål, man kan sidde tilbage med efter at have læst Maja Lee Langvads digtsamling ”Find Holger Danske” fra 2006.

Hun fortæller på en usædvanlig og unik måde om tankerne bag digtsamlingen, der handler om hendes adoption og forholdet danskerne har til ikke-danskerne.

• Hvilke genrer møder vi i digtsamlingen? Kom herunder ind på de selvbiografiske træk. Hvilken virkning har brugen af flere forskellige genrer?

I digtsamlingen med selvbiografiske træk, er der overordnet tale om en autofiktion, hvilket vil sige at der i bogen fremgår flere genrer. Det ses når selvbiografien og romanformen blandes sammen.

Der er ikke nogen tvivl om, at bogen handler om forfatteren selv, da det tydeligt er hendes egne adoptionspapirer, der er blevet brugt.

De bliver blandt andet allerede vist på side 8. Derudover ser vi træk fra romanformen, i de opdigtede tekster, for eksempel på side 58-60 (Mercedes-teksten).

Derudover er der tale om prosa og lyrik, der blandes med Readymades. Disse Readymades er spørgeskemaer, citater/tekster og adoptionspapirer.

På denne måde bringer Maja Lee Langvad disse elementer fra sit eget liv ind i en helt ny sammenhæng i hendes digtsamling. Dette tvinger læseren til at se på disse Readymades på en anden måde og i en anden sammenhæng.

---

3. Hvornår er man dansker?
Afsnit 3 har jeg valgt at kalde ”hvornår er man dansker”, da der på side 44-45 er beskrevet en fortælling om ti nyankomne udlændinge, der sidder til en dansk middag på Nørrebro.

Efterfulgt af denne fortælling er ”Danskerloven” beskrevet. Her er 10 udsagn, der fortæller at man ikke skal tro, man er dansker bare fordi, man føler man er.

Dette hænger godt sammen med teksten inden da - du skal altså ikke tro, du er dansker, bare fordi du spiser dansk mad. Der er også på side 41 beskrevet hvordan ”de” (udlændingene) kommer vraltende, vadende, væltende osv. ind i landet.

4. Forskelsbehandling
Sidste afsnit handler om den forskelsbehandling og de forventninger der er til en alt efter om man er Holger Danske, Holger Nydanske, Holger Udanske eller Holger Nudanske.

Det er altså sammenstødet mellem de forskellige ”danskere”. Der beskrives blandt andet, hvor dårligt Holger Danske" behandler "Holger Nydanske"/"Holger Udanske".