Indledning
Gymnasiet kan være en drænende og hård kamp at komme igennem for mange unge mennesker. Man oplever et pres fra alle sider, og det kan være hårdt at gøre sit bedste, hvis man allerede fysisk eller mentalt er udfordret.

På gymnasiet er der en række obligatoriske fag, som man skal have, herunder dansk, engelsk og historie, hvilket også er logisk for eleverne, da dette kan bruges til elevens videregående uddannelser.

Men på samme tid er der også nogle fag, som ikke er logiske at have. Herunder kan man nævne idræt. Idræt er nemlig et obligatorisk fag på gymnasiet.

Men hvad er der ved idræt, som gør eleven klogere, og vil hjælpe til eleven i fremtiden, hvis man som ung vælger at læse videre på universitetet eller lignede?

Uddrag
Så hvorfor er idræt obligatorisk i gymnasiet, og hvad er fagenes betydning for unge i gymnasiet? Der er mange fag på gymnasiet som er logiske at have i gymnasiet.

Dansk, engelsk, historie, matematik og et 2. fremmedsprog. Derudover er der obligatoriske c-fag herunder fysik, idræt, oldtidskundskab, religion, samfundsfag, et kunstnerisk fag samt to af fagene biologi, informatik, kemi eller naturgeografi.

Jeg vil mene at et c-fag burde være et valgfag. Hvad skal en elev, som ønsker at læse til sygeplejerske bruge oldtidskundskab til? Hvorfor skal et ’ligegyldigt’ fag for en elev, trække ned i vedkommendes fremtid?

Dette argument understøttes også i tekst 5, hvor Bjarke Christensen kommenterer til artiklen »Jeg vil ikke løbe mig til min karakter«

”Hvert år er der med overvældende sandsynlighed unge mennesker, som ikke får adgang til deres drømmeuddannelse på grund af et karaktersnit, der indeholder idræt.”.

Så måske er det alligevel ikke en påstand, men blot en sandhed som mange ældre generationer ser igennem?

På den ene side kan man heller ikke sige, at idræt trækker så meget ned, som Christensen og Enghave måske kan give udryk for. Måske handler det også om elevens egen mentalitet, når det kommer til idræt.