Indledning
Jeg synes ikke, at min butik skal søge at påvirke mig med religion eller politik eller andre følelsesmæssige forhold. Min butik skal have de varer, jeg vil købe, og lidt til.

En bekendt af mig var formand for en brugsforening her i Sønderjylland. Da han en dag deltog i et Coop-møde for hele koncernen, henvendte formanden sig til ham.

Formanden undrede sig over, at det procentvise salg af økologiske varer ikke var højere ude på landet. »Der må I da kunne se, hvad økologien betyder

« sagde han til sin kollega fra Sønderjylland. »Netop,« svarede denne. »Det er derfor, vi ikke har så mange kunder til økologi, som I har inde i byen!

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det provokerer mig voldsomt at få denne måneds udgave af Samvirke i hånden og se anprisningen af økologien. Billedet på forsiden ser ud, som om man helst skulle iføre sig rumdragt for at vove sig ind i Coops butikker og købe de almindelige varer.

Vil man undgå sprøjtemidler, der har været forbudt i Danmark i mange år, er det klogt at købe dansk. Det er i det hele taget en god idé, når det gælder fødevarer.

De danske landmænd, der leverer varer til Coop, er underlagt strenge restriktioner og søger at undgå sprøjtemidler. Jeg savner at se de danske leverandører anprist i min dagligvarebutik.

Det er ikke rigtigt, når Coop i sit medlemsblad skriver: »Økologi – for ellers udpines jorden!« Det er faktisk det modsatte, der er tilfældet. Når man dyrker jorden økologisk, udpines den.

Enhver, der kan huske, hvordan markerne så ud i 1950’erne, hvor man stort set dyrkede økologisk, ved, at jorden her blev udpint, fordi man fjernede flere næringsmidler fra jorden, end man tilsatte.

Økologi er meget andet end sprøjtemidler, og det undgår Coop at nævne. Økologi er f.eks. en særdeles usolidarisk dyrkningsform, der gør, at udbyttet bliver 20 pct. mindre, end hvis der tilsættes kunstgødning.

Det betyder noget på verdensplan, og det vil have som konsekvens, at der ikke er mad til hver femte, hvis al jorden dyrkes økologisk.

Jeg tror, at Coop opfatter sig selv som ansvarlig for planeten. Man høster imidlertid kun de lavthængende frugter og kalder sig ansvarlig, hvor der er lette point at score.

Man forklarer f.eks. i Samvirke, hvordan man styrer vandforbruget til avokadodyrkning i det vandfattige Chile på en bæredygtig måde. Det lyder ansvarligt.

Det gør det også, at man sælger kød af pytonslanger for at imødekomme de kunder, der gerne vil have noget eksotisk. Hvad med at komme ned på jorden? Måske endda ned i jorden.