Indledning
Du bruger en af opgaveteksterne godt som led i din egen argumentation. Når du skal skrive den næste skriftlige aflevering – debatterende artikel, skal du dog huske at introducere de tekster du bruger med titel, skribentens navn, medie og udgivelsesår.

Du har også et fint sammenligningsargument. Du skal dog arbejde med at fokusere din tekst. Giv de forskellige argumenter og oplysninger en retning i forhold til hvor du vil hen med teksten

(hvis du ved hvor du vil hen – ellers skal du gøre dig det lidt mere klart inden du begynder at skrive eller på et tidspunkt i skriveprocessen inden opgaven er helt færdig)

I det danske samfund, bliver personer med anden etnisk baggrund kaldt ”perker”, hvis man tager et kig i den digitale ordbog, kan det ses klart og tydeligt, at der i venstre hjørne er skrevet tydeligt med grøn skrift, at det er et nedsættende ord.

Uddrag
Gleerup mener, at man bør være særligt opmærksom på ikke at bruge nedsættende sprog, når man taler om sårbare grupper og individer. Der skal man tage hensyn og være opmærksom på, at man er en del af et stærkt flertal.

Kan enhver bruge de ord om sig selv, som de har lyst til? Gleerups mener, at et enhver har ret til at kalde sig, hvad de vil. Der er altså ikke nogen ord, der i sig selv er uacceptable i enhver sammenhæng:

”Pointen er for mig, at man selv skal bestemme, hvordan man vil identificere sig. Det skal ingen andre blande sig i.”

For Gleerup er det afgørende, at man selv har valgt at betegne sig med et bestemt ord. Det vigtigste er ikke, hvordan ordet er blevet defineret i den danske ordbog

men hvilken hensigt ordet bliver brugt med af den, der vælger at betegne sig selv med et ord, vi normalt opfatter som nedsættende.

Spørgsmålet er så bare om man kan adskille ord fra personer på den måde: kan vi godt finde ud af, at et ord er okay om én person, men ikke om den anden? Og hvordan skal vi holde styr på, hvem der gerne vil kaldes hvad?

På den ene side kan man sige, at man altid bør være politisk korrekt. Man bør lytte til sine medmennesker og respektere, når en person som Gleerup ikke vil kaldes ”spasser”, men en anden person som Mulle Skouboe gerne vil.

Det er ikke så svært at undgå at tale nedsættende til andre, hvis bare man lytter, når et menneske fortæller, hvilke ord de gerne vil have, at man bruger om dem.

På den anden side kan man sige, at det er umuligt at holde styr på, hvad alle og enhver gerne vil kaldes og ikke kaldes. Det vil næsten kræve, at man havde separat ordbog for hver person, man møder i sit liv

hvor man for eksempel skriver ned, at Gleerup vil kaldes ”lebbe”, mens Skouboe vil kaldes for ”spasser”. Af den grund er det måske nemmere, hvis nogle ord altid forstås nedsættende, eller omvendt altid acceptable.

Lone Nikolajsen mener i sin artikel (Lone Nikolajsen, information, d. 8 februar 2019, debatindlæg) , at Mulle Skouboe i programmet ”danmarks lækretse spasser” viser, hun ikke skammer sig over sit handicap, når hun kalder sig selv og andre handicappede for ”spasser”.