Indledning
Facebook, Instagram og Snapchat er firmaer som alle unge mennesker kender.
De er en måde at være sammen på uden at være sammen, en måde at holde forbindelsen på på tværs af kloden og en måde, hvor på man altid kan være i kontakt med hinanden.
Det er også en måde at måle popularitet på. Hvem er mest populær? Og hvem vil gå længst for et ekstra like? Er det overhovedet dig, der får likes, hvis det blot er et glansbillede, andre ser?
I teksten ”Nå, nok om mig, hvad med dig; hvad synes du om mig?” fra Politiken den 18. juli 2015, forsøger Vincent F. Hendricks at gøre op med den narcissistiske tendens, man ser på de sociale medier.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Først og fremmest forsøger Hendricks ved hjælp af inddragelse af hjemmesiden netpsykiater.dk at kæde tendensen sammen med en narcissistisk personlighedsforstyrrel-se.
Ydermere forklarer han, at man forsøger at fremvise et ikke retvisende billede af, hvem man er.
Det er i stedet baseret på et billede af, hvad man forventer andre vil synes godt om.
Man mister ejerskab af det, fordi det bliver på modtagerens præmisser, at man deler et billede.
Det er derfor ikke en ægte skildring af en selv. Det bliver på den måde et glansbillede af en selv.
Descartes ”Jeg tænker, altså er jeg” bliver dermed i vores tid skrevet om til ”Jeg liker, altså er jeg” ifølge Hendricks.
Med det mener Hendricks, at idealet om det autonome og selvbestemmende menneske er glemt.
De sociale medier har erstattet det og i stedet gjort plads til denne narcissistiske personlighedsforstyrrelse.
Den udvikling skræmmer ham, for som han slutter af med at skrive, så er intet af det, man lægger op på sin profil sit eget.
Det ejes af udbyderen, som selv bestemmer vilkårene for den sociale platform, altså hvordan man får lov at præsentere sig selv.
I den andensidste linje af teksten fremkommer hans egentlige hensigt med teksten: ”Forestillingen om min profil skal dø”.
Det er det, Vincent F. Hendricks ønsker. For at overbevise læseren om at forestillingen om, at man selv ejer sin profil skal dø, benytter Hendricks sig af flere forskellige argumentationskneb.
Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, hvilket man mærker i hans velovervejede sprogbrug.
Han har derfor allerede inden, man læser opbygget sig en kontekstuel etos, så man stoler på, hvad han skriver.
Desuden ser man også etos i hans inddragelse af matematikeren, fysikeren og filosoffen René Descartes filosofiske udtryk:
”Jeg tænker, altså er jeg” og benyttelsen af det latinske begreb ”modus operandi”.
Skriv et svar