“Drop nu offerrollen, og tag ansvar for dit eget liv” af Alex Vanopslagh, 2016
Opgavebeskrivelse
Skriv en kronik om det personlige ansvar i dag.
Din kronik skal indeholde en redegørelse for synspunkterne og en karakteristik af argumentationsformen i "Drop nu offerrollen, og tag ansvar for dit eget liv" (tekst 4).
Diskuter synspunkterne.
Indledning
I verden i dag er der en rekordmængde af højtuddannede mennesker, og konkurrencen i erhvervslivet har aldrig været mere omfattende.
Unge danskere er bevidste om, at der er høje krav og ikke mindst forventninger om, at de skal klare sig så godt som muligt.
Succes bliver målt på, hvor godt et job man beskæftiger sig med, hvor dyr en bil man kører i og, hvor stort og moderne et hus man ejer.
Det lægger et pres på studerende til at tilsidesætte deres behov og stræbe efter forøget effektivitet og overblik. Det er ikke uhørt om, at gymnasieelever kører sig selv i jorden på grund af de høje krav, som de stiller til sig selv.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Alex Vanopslagh har altså været lige ved at knække under vægten af konkurrencestatens præstationskultur, men med et velkendt dansk ordsprog fortæller han, hvad der skulle til for, at han kunne komme op på hesten igen –”For mit vedkommende var det et spørgsmål og at klemme ballerne sammen og give det en ekstra skalle”.
Her understreger han sin autoritet til at argumentere imod det som gør, at offerrollen er tilstede i vores samfund, og yderligere formår han at vække den logiske tankegang hos læseren.
Det brugte ordsprog relateres ofte til noget, som ville siges at være dansk, og dermed kan man også argumentere for, at der er patos involveret – altså rammer forfatteren læsernes følelsesmæssige aspekter.
Medvidere bruger forfatteren etos når han forklarer, hvorfor der ligger et stort ansvar ved forældrene.
Han fortæller, at han snart skal være far og om, hvilken balancegang han bliver nødt til at finde sådan, at hans søn kommer til at være stærk nok til at begå sig i konkurrencestatens præstationskultur.
Alle Alex Vanopslaghs argumenter er dog præget af en bagside. Han er tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, og hermed kan hans argumenter ikke undgå at blive perspektiveret til hans foretrukne ideologi.
Den liberalistiske tankegang er i høj grad baseret på, at man skal være sin egen lykkes smed, men det er bestemt ikke alle, som deler denne holdning.
Her kan man begynde at se, at det i virkeligheden er den liberalistiske side af skalaen, der angriber noget som socialister typisk går ind for.
Socialisterne ligger nemlig meget vægt på, at man som dansker skal føle sig tryk, og af den grund kommer de ofte med deres bløde hænder og siger nogle varmende ord.
Disse varmende ord kan i nogle tilfælde blive udtrykt som netop ynk og medlidenhed, især i tilfælde, hvor problemet faktisk ikke kan blive løst med ord, men kun med handling.
Alex Vanopslaghs artikel har udelukkende argumenteret for det liberalistiske synspunkt. Man skal være kritisk ved sådan en artikel, da alle argumenter på den en eller anden måde modargumenterer det, som vil siges at være socialistiske synspunkter.
Hvis situationen skulle ses fra et socialistisk synspunkt, så ville det også give mening at holde den bløde hånd under vores unge studerende, som har det hårdt.
Det er en meget mere menneskelig handling at vise medfølelse for folk, som står i en hård situation, end det er bare at sige, at de skal tage sig sammen.
Hvis ens foretrukne ideologi er socialismen, så virker det sikkert helt naturligt at vise empati på den måde. Men kunne det være muligt, at man selv går hen og bliver blindet af denne medfølelse?
Skriv et svar