Indledning
Mange steder i verden kan kvinder tage sig en uddannelse, stemme, stille op til politiske valg og tage lån i banken.
Det har bare ikke altid været sådan, der har været en masse kampe, for at kvinder kunne få samme rettigheder som mænd. I 1800-tallet var der ingen kvinder, som havde politisk indflydelse i Danmark.
Kvinden var afhængig af sin mand, fordi hun hverken kunne få sig en uddannelse eller få sig et arbejde, så hun kunne tjene penge.
Derfor blev de fleste piger gift i en meget tidlig alder, da deres forældre ikke altid havde råd til at forsørge dem, så var den lette løsning at gifte dem væk.
Det var meget normalt, at en kvinde blev gift med en mand, der var 10-15 år ældre end hende selv. Skolerne dengang var kønsopdelt.
Drengene havde en normal undervisning, som vi kender i dag med fx fag som historie og naturvidenskab, mens pigerne skulle lære, hvordan man gør rent, hvordan man laver mad, og hvordan man passer på børn .
Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
Problemformulering: 4
Problemstilling 4
præsentation 5
Forholdet mellem Lucie og Gerner 5
Transaktionsanalyse 7
Tematiske analyse 7
Amalia Skrams budskab og perspektivering 8
God litteratur 8
Fortolkning 9
Kildekritisk analyse 10
Kvinders stilling i samfundet i perioden op til 1915 11
Analyse af artiklen “Kvindelige selvfølelse” af Ellen Plum i tidsskriftet 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analysen viser kommunikationen mellem personerne, og der er forskellige roller. I romanen indtager Gerner generelt rollen som den kritiske forælder, der kritiserer og vil opdrage Lucie.
“la være for eftertiden med at hilse paa folk, du ikke kjender” Enkelte gange fortryder han bagefter, men bliver aldrig den omsorgsfulde forælder, for senere bliver han igen den kritiske forælder.
Lucie er i det meste af romanen det tilpassede barn. Hun siger undskyld og beder om tilgivelse og lover at opføre sig bedre i fremtiden “Om forladelse, Theodor.
Vær nu ikke von paa mig” . “Jeg skal gjerne be dig om forladelse, hvis du vil” . Men især to gange opfører hun sig som det frie barn.
Da hun, uden at Gerner ved, det tager ud til fru Rejnertsons sommerhus og overnatter der, og da hun efter festen om natten flygter og først kommer hjem næste morgen.
Den position der er mellem Gerner og Lucie er rollen, hvor den ene (Gerner) er personen “der er OK” og Lucie er personen, “der ikke er OK”.
Det betyder, at Gerner ser sig selv som en autoritet, der har ret til at opdrage på Lucie. Samtalerne mellem dem bliver ofte en manipulerende samtale, hvor Gerner styrer Lucie.
Voksen - voksen. Relationen passer ikke mellem Gerner og Lucie.
---
Amalie Skrams skrev sin roman “Lucie” for at beskrive kvindernes dårlige stilling i samfundet. Hendes roman er en del af debatten om sædeligheden.
Det er tydeligt at se i romanen, at Amalie Skrams egne kvindepolitiske holdninger kommer til udtryk gennem fru Rejnertson.
Det er også her, det bliver tydeligt for læseren, hvor denne litteratur skal føre hen. I 1888 da Amalie Skram udgav sin roman, var anmelderne opmærksomme på Amalie Skrams diskussion af sædelighedsspørgsmålet.
I romanen er det tydeligt at læse, at der foregik en masse kvindeundertrykkelse på dette tidspunkt.
Et særligt sted i romanen hvor kvindens undertrykkelse af den borgerlige moral og sædlighedsfejden støder sammen ”Ja, hun sa noget om at tilstanden var så slett som den kunde være, og at den aldri vilde bli anderledes, før det kom dertil, at det å tilfredsstiller kjærlighetsdriften ikke lenger kaltes for usedelighet.” Det fik mange tanker i gang, Amalie Skram viser i sin bog, at Lucie er undertrykt.
Den officielle holdning til forhold før ægteskab er, at det er tilladt for mændene, men ikke for kvinderne. Flere af de oprørske kvinder krævede samme ret for mænd og kvinder, og det mente Georg Brands også.
Bjørnstjerne Bjørnsen skriver i sit skuespil “En Handske”, at der burde være samme ret for både mænd og kvinder, men at begge parter ikke skulle have forhold før ægteskabet.
Denne diskussion var meget voldsom i den periode, og mange kvinder blev mere bevidste om deres situation i samfundet, og det var med til at ændre samfundets moral senere.
For alle kvinder i romanens samtid var det vigtigt at blive gift både af økonomiske og sociale årsager. Ugifte kvinder havde generelt lavere status end de andre i deres miljø, men endnu mere for en fattig kvinde.
Det er nødvendigt med to arbejdsindtægter for at leve bare nogenlunde ordentligt. Bogen er ikke skrevet til arbejderkvinder, de har ikke tid og råd og uddannelse til at læse romaner, men til borgerskabets kvinder og mænd, der kan være med til at ændre de gamle normer og regler for kvinders og mænds adfærd/opførsel.
Skriv et svar