Indledning
I 1871 blev Dansk Kvindesamfund oprettet. Dansk Kvindesamfund er en NGO, der ”kæmper for at sikre, at ligestilling mellem kønnene konstant er på den politiske dagsorden”1.
Med fri abort, stemmeret til kvinder og mere selvforsørgelse er der bestemt sket markante forbedringer siden organisationens oprettelse.
I år, 2021, er det præcis 150 år siden, Dansk Kvindesamfund blev oprettet, og selvom der er opnået førnævnte forbedringer, er kvindekampen stadig aktuel.
I denne opgave vil jeg beskæftige og fordybe mig i kvindernes kamp for retfærdighed og lighed i tiden op til og under det moderne gennembrud.
Jeg vil redegøre for kønsrollerne i borgerskabet i samtiden med fokus på kvindens politiske stilling. Dernæst vil jeg lave en kildekritisk analyse af ”Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed” af Johanne Meyer fra 1888.
Desuden vil jeg lave en analyse af et uddrag Amalie Skrams roman ”Constance Ring” med særligt fokus på personkarakteristik samt fortælleforhold.
Slutteligt vil jeg vurdere, hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden ved blandt andet at inddrage ”Det røde gardin” af Amalie Skram og ”Den sidste balkjole” af Herman Bang.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse for kønsroller i borgerskabet 4
Analyse af uddrag af Constance Ring af Amalie Skram, 1885 6
Kildekritisk analyse af Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed af Johanne Meyer, 1888 9
Vurdering og diskussion om skildring af kønsroller i litteraturen 11
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I takt med industrialiseringen, voksede byerne, hvilket skabte en opdeling i befolkningen. Samfundet hermed blev delt op i klasser, og kvindens livskvalitet varierede meget efter hendes klasse.
Borgerklassens kvinder havde et let liv set udefra, da de ”blot” skulle være mor og hustru og endda fik hjælp til dette af tjenestepigerne. Dog havde de ingen reel politisk indflydelse på det liv, de nu var fanget i til deres dages ende.
Kvinderne begyndte nu at kæmpe for at få flere rettigheder og en stærkere politisk stilling, og den 6. november 1886 fremsatte Fredrik Bajer ”
et lovforslag om at give kvinder over 35 år valgret og valgbarhed til Københavns Kommunes Borgerrepræsentation”7. Dette var første gang, at et lovforslag om valgret til kvinder blev fremsat.
Bajer fortæller, hvordan det giver mening at udelukke børn og kriminelle, da stemmeretten kan udnyttes, ”men er der nogen Sandsynlighed for
at Kvinder ikke ere i Stand til at bruge Valgretten, eller at de vilde misbruge den? Det fordrer jeg Bevis for (…) Jeg tror ikke, at der er nogen Fare for, at Kvinden vil misbruge hverken Valgretten eller Valgbarheden”8
Han fortsætter med at fortælle, hvordan at ”alene det, at der var enkelte Kvinder, som vilde benytte den, vilde jeg anse for godt og gavnligt og et virkeligt sandt Fremskridt”9.
Kvinderne opnåede ikke stemmeret før 29 år efter, men bare det, at en mand ville tale kvindernes sag, gjorde et kæmpe indtryk.
Lige pludselig var det ikke et (lige så) stort tabu at støtte op om kvindernes sag, og selvom Bajers forslag blev nedstemt, var det stadig et stort skridt i den rigtige retning mod ligestilling.
---
I denne periode kom en anden stor og offentlig diskussion af seksualmoralen i samfundet på banen - nemlig den førnævnte sædelighedsfejde.
Debatten blev fremprovokeret af den store ulighed mellem mænd og kvinders seksuelle handlinger. Fejden fik især betydning for kønsrollerne, da der her var markant forskel på de seksuelle spilleregler for mænd og kvinder;
kvinderne blev opdraget til seksuel afholdenhed inden ægteskabet, mens det for mænd var accepteret at gå til prostituerede fra lavere samfundsklasser.
Det var heller ikke et sjældent syn, at en herre udnyttede sine stuepiger for seksuelle ydelser.
I Amalie Skrams debutroman, Constance Ring fra 1885, skildrer hun blandt andet ”1880’ernes sædelighedsfejde, den kønslige dobbeltmoral og kvinders vilkår i ægteskabet”10
men hun ender med ikke at komme med en løsning til problemerne, da Constance i sidste ende tager sit eget liv for at slippe ud af den verden
hun ellers var fanget i11. En skæbne der desværre også gik udover Skram i kølvandet på sædelighedsfejden.12
Romanen er skrevet i personbunden tredjeperson og følger altså Constance og hendes følelser, tanker og oplevelser uden at være i jeg-fortæller.
Skriv et svar